Udenlandske fanger koster en halv milliard

Resocialisering af udenlandske fanger kostede i 2012 560 millioner kroner. Fængselsforbundet opfordrer til at spare på udgifterne.

Vestre Fængsel
Vestre Fængsel

En ny opgørelse viser, at udenlandske indsatte i danske fængsler i 2012 kostede 560 millioner kroner og heraf udgjorde udgifterne til alene østeuropæere 200 millioner kroner, skriver Information.

Opgørelsen får formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, til at opfordre til en revurdering af den såkaldte resocialisering af disse fanger. Han tror nemlig ikke, Danmark får mere held med at få de indsattes hjemlande til at tage imod dem til afsoning.

»I de her tider, hvor Kriminalforsorgen – ligesom alle andre offentlige institutioner – skal spare på personalet, så bør man kigge på, hvad formålet er med at resocialisere østeuropæere. De skal jo alle sammen hjem, efter de har afsonet deres straf, og vi har ingen chancer for at resocialisere til for eksempel Rumænien, hvorfra de kommer af nød. I stedet bør vi bruge pengene, hvor det hjælper – hvor folk kommer ud igen og har en chance for ikke at blive kriminelle igen,« siger Kim Østerbye.

I 2012 sad der i gennemsnit hver dag 1024 udenlandske indsatte i landets fængsler og arresthuse, hvilket svarer til lidt mere end hver fjerde af de i alt 3.970 indsatte.

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) kalder tallene voldsomme.

»Det er ærgerligt, at vi – på trods af opmærksomheden om det – kan konstatere, at rigtig mange med udenlandsk baggrund fylder godt i de danske fængsler,« siger Martin Henriksen.

Han mener, at der også er behov for at kigge på grænsekontrollen, udvisningsreglerne samt muligheden for, at særligt de østeuropæiske indsatte sendes hjem for at afsone deres straf.

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er enig i, at der også kan spares penge på resocialiseringstilbuddene.

»Det er klart, at vi ikke kan lade dem sidde og rådne op med hænderne i skødet i 24 timer i træk i årevis. De skal tilbydes en beskæftigelse som alle andre. Men man skal ikke bruge det samme antal resocialiseringskroner på østeuropæiske som på danske indsatte. Det prøver vi nu også at gøre op med ved at lave udrejseafdelinger, hvor man ikke får de samme tilbud,« siger Karina Lorentzen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.