Uddannelser får dumpekarakter i jobrelevans

Næsten halvdelen af de nye uddannelser på universiteterne er ikke tilstrækkeligt relevante for arbejdsmarkedet, fastslår ny gennemgang. Det risikerer at gå ud over de studerende.

ARKIVFOTO. Studerende på Panum Instituttet i København 2013. En stor del af universitetsuddannelserne uddanner til ledighed.
ARKIVFOTO. Studerende på Panum Instituttet i København 2013. En stor del af universitetsuddannelserne uddanner til ledighed.

Universiteterne har i en række tilfælde store problemer med at gøre deres uddannelser relevante for arbejdsmarkedet.

Det konkluderer Danmarks Akkrediteringsinstitution efter at have gennemgået 99 nye og 331 eksisterende uddannelser på universiteter fra 2010 til 2012, og det betyder, at studerende risikerer at tage uddannelser, som hverken det offentlige eller det private arbejdsmarked efterspørger.

Meldingen fra akkrediteringsinstitutionen kommer, efter at regeringens produktivitetskommission før jul efterlyste mere relevans i uddannelserne, og den daværende uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), få dage efter gav udtryk for, at der er for mange og forkerte uddannelser, ligesom regeringens kvalitetsudvalg i løbet af foråret vil komme med bud på, hvordan videregående uddannelser får mere kvalitet og relevans.

Ifølge direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution Anette Dørge er det omkring halvdelen af de undersøgte uddannelser, der ikke opfylder kravet om at være relevante. Med andre ord har godt fire ud af ti ansøgte nye uddannelser ifølge et notat fra akkrediteringsinstitutionen problemer med relevansen, mens 46 pct. af de eksisterende uddannelser ikke i tilstrækkelig grad er relevante for arbejdsmarkedet.

»Det er klart, at det er vigtigt, at uddannelserne er relevante. Ikke bare for arbejdsmarkedet, men også for de studerende. Er de ikke det, kan det have den konsekvens, at de tager uddannelser uden et defineret arbejdsmarkeds- og erhvervssigte,« forklarer hun.

Et ømt punkt

Den nye uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen (R), kalder undersøgelsen »et wakeupcall« og mener, at den »sætter fingeren på et ømt punkt i uddannelsessystemet«.

»Det er rent ud sagt et problem, når så mange uddannelser ikke har en ordentlig og direkte kontakt med det arbejdsmarked og de job, som de gerne skulle sende deres kandidater ud til,« siger ministeren.

Et af de store problemer er, at de lovpligtige, såkaldte aftagerpaneler af mange forskellige årsager ikke fungerer. I panelerne sidder repræsentanter for de arbejdsmarkeder, der skal aftage de studerende. De skal i samarbejde med institutionerne vurdere, om der er behov for de enkelte uddannelser.

»Typisk sker der det, at aftagerne bliver inddraget for sent, på et forkert grundlag, eller at panelerne slet ikke fungerer,« siger Anette Dørge:

»Jeg tror sådan set, at universiteterne bruger en hel del ressourcer på de her paneler. Jeg vil ikke afvise, at aftagerne også har et ansvar, fordi de ikke viser nok interesse for panelerne.«

Hver femte af de 99 nye uddannelser fra 2010-2012 blev ikke godkendt af akkrediteringsinstitutionen pga. manglende relevans, mens ingen af de 331 eksisterende uddannelser endte med at blive vurderet så dårligt pga. manglende relevans, at de måtte lukke. Undersøgelsen af de 331 uddannelser ser ikke nærmere på, hvilke hovedområder uddannelserne er fra.

»Men har man ikke en ordentlig dialog med aftagerne, får man ikke tjekket relevansen af de uddannelser, man udbyder, eller sikret sig, at man giver de studerende nødvendige kompetencer til det arbejdsmarked, der venter dem,« mener Anette Dørge:

»En central del af kvalitetssikringen må være, at der bliver spurgt til omverdenens behov for uddannelserne. Ellers bliver det svært at videreudvikle og målrette dem.«

En af de uddannelser, der af Danmarks Akkrediteringsinstitution er blevet kritiseret for ikke at have tilstrækkelig aftagerdialog, er kandidatuddannelsen i kultur- og sprog­mødestudier på Roskilde Universitet (RUC). Den blev i 2012 kun vurderet betinget positiv af institutionen, hvilket betyder, at uddannelsen er i fare for at lukke.

»Der vurderes at være flere problemer på uddannelsen: Uddannelsens ledelse indsamler ikke tilstrækkeligt med relevant information med henblik på at styre uddannelserne,« hedder det bl.a. i vurderingen:

»Det vurderes, at ledigheden for uddannelsen er højere end gennemsnittet for hovedområdet på landsplan, og at en tredjedel af dimittenderne ikke finder ansættelse under en akademisk stillingskategori. Det vurderes i den forbindelse at være kritisk, at institutionen ikke har en løbende dialog med relevante aftagere af uddannelsens dimittender.«

Styrket samarbejde

Ifølge leder af Institut for Kultur og Identitet på RUC Martin Bayer har den hårde dom fra akkrediteringsinstitutionen bidraget til, at kandidatuddannelsen i kultur- og sprog­mødestudier er blevet mere relevant.

Samarbejdet med aftagerpanelet er blevet forstærket og består af bl.a. repræsentanter fra kommunikationsbranchen og NGOer. Dertil kommer, at RUC er begyndt at undersøge, hvilket arbejde kandidaterne efterfølgende får.

»De er kommet med flere gode bud på, hvordan uddannelsen bliver mere rettet mod arbejdsmarkedet. Blandt andet ved mere praktik,« siger Martin Bayer.

Han vurderer derfor, at »beskæftigelsen godt kan være blevet større«, næste gang uddannelsen skal akkrediteres.

Ifølge forskningspolitisk chef i organisationen DI Charlotte Rønhof »kan man gøre flere ting for at gøre uddannelserne mere relevante«.

»Det er vigtigt, at man på selve uddannelserne og blandt de studerende gør sig klart, hvad studierne fører til. Det er slet ikke usædvanligt, at man på uddannelserne ikke ved, hvor kandidaterne kommer hen bagefter,« siger hun.

Charlotte Rønhof vurderer, at »det går den rigtige vej«, ligesom hun glæder sig over, at bl.a. den nye formand for Danske Universiteters rektorkollegium, Ralf Hemmingsen, taler om i højere grad at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedet.

»Noget, man kan gøre, er at indføre en form for deklaration på studierne. Altså at man får at vide, hvad jobudsigterne er,« siger hun.

Men »man kan også tage hårdere fat«, påpeger Charlotte Rønhof. F.eks. ved at indføre brugerbetaling, så studerende i højere grad vælger uddannelser med gode jobudsigter. Eller ved at indføre en beskæftigelsesbonus, således at universiteterne bliver betalt for, hvor gode de er til at uddanne kandidater, der får arbejde.

Ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen er det nødvendigt, at »vores uddannelser leverer kandidater til et arbejde, der findes, og til rigtige job, hvis vi skal blive ved med at være et land med vækst«.

»Som studerende skal man kunne have tillid til, at det sted, man bliver uddannet, også tager højde for, at der er brug for én, når man bliver uddannet,« siger ministeren.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.