5. februar 2011, 09:01

Mens Danmark overvejer at styrke undervisningen i tysk i folkeskolen og gymnasiet, er Tyskland klar til at tilbyde mere danskundervisning til tyske skoleelever.

Således kan såvel skole- som gymnasieelever i Slesvig-Holsten se frem til at få mere dansk på skemaet, hvis det står til ministerpræsident Peter Harry Carstensen fra partiet CDU i den nordtyske delstat med 2,4 millioner indbyggere.

Meldingen fra ministerpræsidenten kommer i forbindelse med, at Slesvig-Holsten og Lolland i 2020 bliver forbundet med hinanden via Femern-forbindelsen, der vil knytte langt tættere økonomiske, erhvervsmæssige og politiske bånd mellem Danmark og Tyskland.

Folketinget har i denne uge vedtaget, at Femern-forbindelsen skal bestå af en tunnel til små 40 milliarder kroner.

»Jeg ser gerne, at vi udvider vores tilbud om danskundervisning i skolerne i Slesvig-Holsten,« siger Peter Harry Carstensen til Berlingske og understreger, at danskundervisningen skal være frivillig.

Han ser sin delstat som den erhvervsmæssige trædesten mellem Skandinavien og Centraleuropa, når Femern-forbindelsen kommer.

»Den, der lærer dansk, opnår ikke alene en personlig gevinst, men er også med til at skabe nye muligheder for delstaten,« siger han.

Præsidenten for det nordtyske handelskammer i Kiel, Christoph Leicht, ønsker at gøre dansk til et tilbud for samtlige elever i Slesvig-Holsten i modsætning til i dag, hvor det kun bliver tilbudt på enkelte gymnasier og i skoler i grænselandet til Danmark.

»Hvis samtlige elever bliver undervist i dansk som andet fremmedsprog efter engelsk, kan det kun være en fordel. Det er ikke nok, at de kun kan engelsk,« mener han:

»Det er vigtigt, at vi kommer i gang, når forbindelsen kommer. Den får enorm betydning.«

Danmark halter bagefter

Dermed er tyskerne længere fremme med at styrke undervisningen i dansk, end danskerne er med at styrke undervisningen i tysk.

Fra flere sider bliver det efterlyst, at der bliver gjort mere ud af tyskundervisningen herhjemme - bl.a. med henvisning til, at Tyskland er Danmarks største samhandelspartner og Europas politiske og økonomiske stormagt.

Men som omtalt i går i Berlingske afventer undervisningsminister Tina Nedergaard (V) en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der er nedsat i forbindelse med regeringens nye strategi for uddannelse i fremmedsprog, før hun vil udtale sig om tyskfagets fremtid.

Ifølge SFs uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, bør tysk imidlertid »atter blive obligatorisk i folkeskolen«.

»Vi er gået fra en nation, hvor man som noget helt naturligt kunne tale både tysk og engelsk til i dag, hvor man stort set kun behersker engelsk,« siger hun.

Forskningspolitisk chef i erhvervsorganisationen DI, Charlotte Rønhof, mener, at tysk ført og fremmest trænger til et løft på de videregående uddannelser.

»Universiteter og læreanstalter bør i langt højere grad, end tilfældet er i dag, tilbyde de studerende at vedligeholde deres andet fremmedsprog, f.eks. tysk. Selv om mange tyskere taler engelsk, er det langt fra alle, der taler det lige godt,« siger hun og henviser til, at Tyskland er Danmarks største samhandelspartner. B