Tyske medier: Danskernes nej skyldes frygt for indvandring

Det danske nej er Dansk Folkepartis fortjeneste. Sådan lyder vurderingen af torsdagens folkeafstemning i tyske medier

Danskerne er et folkefærd, der påskønner national selvbestemmelse og nærer mistillid til politikerne på Christiansborg og i Bruxelles. Sådan lyder vurderingen i de tyske medier dagen efter det danske nej til at afskaffe retsforbeholdet. De tyske medier hæfter sig især ved Dansk Folkepartis betydning for afstemningsresultatet.

»Nej'et er ganske sikkert også blevet styrket af, at højrepopulisterne har spillet på den hysteriske frygt for flygtninge. Selvom landet allerede i dag har den mest restriktive indvandringslovgivning i EU, fodrede Dansk Folkeparti frygten for mere indvandring. Deres motto om, at den, der afgiver flere beføjelser til EU, også på kortere eller længere sig må tilslutte til en fælles flygtningepolitik, gav pote«, skriver den tyske avis Handelsblatt.

Den tyske tv-avis Tagesschau kalder det danske nej for »en afgørelse med symbolkarakter« og peger på danskernes »urangst« for suverænitetsafgivelse til EU.

Tilsvarende peger internetmediet Euractiv på DF’s rolle i afstemningen. »Det indvandringsfjendske Dansk Folkeparti havde anbefalet et nej ved afstemningen. De spillede på bekymringer for, at tættere forbindelser til EU også vil medføre stigende indvandring.«

Advarsel til EU

Avisen Handelsblatt peger på, at det danske nej også skal ses som en påmindelse til magthaverne i Bruxelles. »Under alle omstændigheder er det et tydeligt varselsskud til Bruxelles, fordi nej’et viser, at flere og flere mennesker står skeptisk over for Bruxelles-teknokraternes bestræbelser på harmonisering og integration.«

Samme vurdering lyder fra Süddeutsche Zeitung.

»Danskernes nej viser også, hvor dyb en skepsis over for Europa, som trives i det lille kongerige. Ganske vist stiller flertallet ikke spørgsmål ved EU-medlemskabet som sådan. Men ved tidligere afstemninger har det vist sig, hvor modvilligt danskerne afgiver kompetencer til Bruxelles. De vil selv bestemme, helst ved folkeafstemninger. Torsdagens resultat viser også, hvor lidt tillid de har til deres egne parlamentarikere«, skriver Silke Bigalke, der er korrespondent for Süddeutsche Zeitung.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.