Tysk angreb på dansk grænseaftale

Den tyske regering og Deutsche Bank går skarpt i rette med danske planer om permanent kontrol ved grænsen. Sagen har skadet vort omdømme et halvt år før EU-formandskab.

De lande, som ønsker at indføre grænsekontrol, »benægter Europas centrale resultater – frihed og velstand – og leger med nationalismens ild,« skriver den tyske viceudenrigsminister i dag i et indlæg i Berlingske med slet skjult adresse til den nye danske ordning.
De lande, som ønsker at indføre grænsekontrol, »benægter Europas centrale resultater – frihed og velstand – og leger med nationalismens ild,« skriver den tyske viceudenrigsminister i dag i et indlæg i Berlingske med slet skjult adresse til den nye danske ordning.
BRUXELLES/BERLIN: Med viceudenrigsminister Werner Hoyer som pennefører retter den tyske forbundsregering et hårdt angreb mod den permanente kontrol ved Danmarks grænser. Ganske vist nævnes Danmark ikke ved navn i en kommentar i Berlingske i dag, men der er ingen tvivl om adressen. Werner Hoyer skriver om de lande, som ønsker at indføre grænsekontrol, at de »benægter Europas centrale resultater – frihed og velstand – og leger med nationalismens ild. Et fænomen, som vi i de sidste årtier så indstændigt har ønsket at lægge bag os efter de ubeskrivelige lidelser, der i mit lands navn var blevet bragt over det europæiske kontinent«.

Ikke kun den tyske forbundsregering går skarpt i rette med Danmark. Også chefen for Deutsche Bank, Josef Ackermann, kritiserede sidste uge indirekte den planlagte, danske grænsekontrol: »Vi må gå imod det indtryk, at et land kunne stå bedre, hvis det henter den suverænitet tilbage, der er afgivet til EU – det være sig i pengepolitikken, ved personers frie bevægelighed eller ved regulering,« sagde han.

Dermed er den permanente bevogtning af Danmarks grænser blevet til sagen, der ikke vil forsvinde, og en sag, som har anstrengt det danske forhold ikke kun til Tyskland, men også til EU-Kommissionen.

Effektiv kontrol er umulig

Mens den danske regering i den lille måned, der er gået siden den omstridte grænseaftale blev indgået med Dansk Folkeparti, har brugt tiden på at dysse sagen ned, fastholdes mo-mentum i kritikken fra flere lande over for de danske EU-diplomater i Bruxelles.

Den danske grænseaftale er ramlet durk ned i en højfølsom revision af Schengen-samarbejdet, som skal forhandles færdigt på et EU-topmøde i slutningen af måneden. Diplomater i Bruxelles har ingen forventninger om, at kritikken vil ophøre forinden, og dermed går vi ind i det sidste halvår inden dansk EU-formandskab med ridser i lakken.

Hans Martens, direktør i EU-tænketanken European Policy Center, betegner kritikken som alvorlig. Medmindre Danmark bøjer af, kan han ikke se, hvordan kritikken skal forstumme foreløbig og forklarer den tyske reaktion:

»Tyskland er vel det land i øjeblikket, der om nogen prøver at holde fast i og give gejst til EU-samarbejdet, og derfor ser man den danske enegang som en minitorpedo mod et af fundamenterne i EU-samarbejdet,« siger han.

Eksperter har siden grænseaftalens lancerering kritiseret, at regeringen på den ene side ønsker dansk medlemskab af Schengen, som sikrer pasfri rejse blandt medlemsstaterne, og samtidig indfører kontrollen ved de danske grænser. Dermed kan der kun blive tale om en symbolsk kontrol, lyder pointen.

»Hvis kontrollerne ved grænserne skal have effekt, må de være konsekvente og permanente. Men det kan ikke lade sig gøre ifølge de regler i EU, Danmark har været med til at udarbejde. Hvis den danske regering siger, at grænsekontrollen ikke bliver permanent og konsekvent, hvorfor så spilde pengene på det? Enten virker det, og så har man overtrådt reglerne, eller også virker det ikke, og så er de mange penge bare spildt. Og i alle tilfælde har man nu formået at få sig et dårligt renommé,« siger Hans Martens.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.