Tys-tys-kilden og de 135 kendisser: Her er det helt centrale spørgsmål

Han belurede kendte og kongeliges kreditkort og solgte informationerne til Se og Hør. Nu begynder retssagen mod tys-tys- kilden og fem tidligere ansatte på ugebladet. Det centrale punkt bliver den såkaldte hackerparagraf.

Prins Joachim gestikulerer afslappet med en cigaret i hånden og en fadøl på cafébordet. Prinsesse Marie skal netop til at tage en slurk af sin øl. De smiler. Uvidende om, at billedet bliver taget. Det royale par var i 2008, i al hemmelighed, på bryllupsrejse til Montreal i Canada – alene og langt fra den danske sladderpresses nysgerrige kameraer. Troede de.

Bevæbnet med opdateringer fra en hemmelig kilde var det lykkedes ugebladet Se og Hør at lokalisere rigets mest omtalte brudepar, hvorefter journalist Kasper Kopping og en fotograf straks blev sendt af sted. De to udsendte kunne nu fodre redaktionen i Danmark med afslørende billeder og historier om, hvor parret befandt sig, hvad de spiste, og hvor mange penge Marie havde brugt i den canadiske GAP-butik.

Her og Nu og de øvrige konkurrenter fik baghjul. Og kimen til danmarkshistoriens hidtil største medieskandale, Se og Hør-sagen, var lagt. Sagen er efter et langt tilløb ved at nå sin kulmination. I dag, fredag 9. september, er fem tidligere Se og Hør-ansatte og den såkaldte tys tys-kilde på anklagebænken ved byretten i Glostrup – mere end to år efter, at tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen i bogen »Livet, det forbandede« afslørede ugebladets metoder.

De seks står tiltalt for »uberettiget at have skaffet sig adgang« til oplysninger – eller for at have medvirket eller tilskyndet dertil – om »ikke under 135« kendte personers kreditkorttransaktioner, som det hedder i anklageskriftet. Alle tiltalte nægter sig skyldige.

Fire af de i alt seks tiltalte i Se og Hør-sagen: Tidligere konstitueret chefredaktør Per Ingdal, journalist Ken B. Rasmussen, journalist Kasper Kopping samt tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup.
Fire af de i alt seks tiltalte i Se og Hør-sagen: Tidligere konstitueret chefredaktør Per Ingdal, journalist Ken B. Rasmussen, journalist Kasper Kopping samt tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup.

Anklager Morten Frederiksen vil over de kommende 20 retsdage gå efter fængselsstraffe til de tiltalte, som ud over journalisterne Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen også tæller tys-tys-kilden, daværende konstituerede chefredaktør Per Ingdal samt de to forhenværende chefredaktører Kim Henningsen og Henrik Qvortrup.

Mens parterne er rygende uenige om, hvorvidt de tiltalte skal straffes, handler det største juridiske stridsspørgsmål ikke så meget om sagens faktuelle omstændigheder. Dem er flere for så vidt enige om. Striden står om, hvorvidt de tiltaltes gerninger er strafbare.

Hackerparagraffen i fokus

Straffelovens paragraf 263 spiller en central rolle og bliver i folkemunde ofte omtalt som »hackerparagraffen«. Teknisk set står der ikke noget om hacking i loveteksten. Ordlyden er, at »den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger«, straffes med op til seks års fængsel, såfremt der er tale om skærpende omstændigheder.

Derfor er det centralt, om retten vurderer, at tys-tys-kildens systematiske snagen i kendtes kontooplysninger juridisk set falder under denne paragraf. Er det tilfældet, er næste spørgsmål, hvor omfangsrigt et kendskab de øvrige tiltalte har haft til metoderne, og hvilken rolle de har spillet i sagen.

Tys-tys-kilden arbejdede som systemoperatør for IBM, og det var herfra, at han via PBS aflurede kendte danskeres kreditkortinformationer og videresolgte disse til Se og Hør.

Som systemoperatør havde tys-tys-kilden – ifølge anklagerne – ikke umiddelbart adgang til at søge i kreditkortinformationer og matche disse med kendte personers navne og CPR-numre. Det fik han angivelig ved »uberettiget« at nulstille sine kollegers adgangskoder i IT-systemerne og bruge deres beføjelser til at lave »ikke under 523« krydssøgninger i kreditkortdatabaser, som der står i anklageskriftet. Oplysninger, der »i et stort omfang blev udleveret til ansatte på Se og Hør« i perioden fra 2008 til 2012, og som IT-medarbejderen angiveligt modtog »ikke under 430.000 kroner« for fra skiftende chefredaktører på ugebladet.

Ikke overraskende vil advokaten for den omstridte tys-tys-kilde hævde, at den pågældende § 263 ikke kan anvendes i denne sammenhæng. Forsvaret lyder, at hans klient havde adgang til oplysningerne »qua sine beføjelser« hos IBM.

»Om min klient har skaffet sig adgang til oplysninger, som han ikke kunne skaffe sig adgang til via sine beføjelser på jobbet, er afgørende i forhold til, om det er hacking eller ej,« siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen: »Det er klart, at det kan være overtrædelse af alt muligt andet, og selvfølgelig er det et problem for hans ansættelse. Men der er ikke tavshedspligt, hvis man er privat ansat.«

Ken B Rasmussen, tidligere journalist pÔø? Se og HÔø?r, ankommer til Retten i Glostrup torsdag d. 25. august 2016, hvor retsmÔø?det i Se og HÔø?r-sagen finder sted. To af de tiltalte i Aller Media A/S ventes i dag at tilstÔø? ved retsmÔø?det i sagen om tys-tys-kilden hos Se og HÔø?r. Det sker trods protester fra de tiltalte, som nÔø?gter sig skyldige. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
Ken B Rasmussen, tidligere journalist pÔø? Se og HÔø?r, ankommer til Retten i Glostrup torsdag d. 25. august 2016, hvor retsmÔø?det i Se og HÔø?r-sagen finder sted. To af de tiltalte i Aller Media A/S ventes i dag at tilstÔø? ved retsmÔø?det i sagen om tys-tys-kilden hos Se og HÔø?r. Det sker trods protester fra de tiltalte, som nÔø?gter sig skyldige. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)

Professor Lars Bo Langsted forsker i IT-kriminalitet ved Aalborg Universitet. Han forklarer, at tekniske detaljer kan få stor betydning.

»Én ting er, at man kan bruge kollegers passwords for at komme ind i noget, kun de har adgang til. Noget andet er, om man gør det for at slette spor og sløre, hvem der har været inde og kigge,« siger Langsted:

»Hvis det sidste er grunden til, at han går ind via kollegers adgangskoder, så bliver det interessant at se, om det så kan være uberettiget, for det er nøgleordet i § 263«.

Forklaring er ikke skudsikker i retten

I august tilstod to af de dengang otte tiltalte, at de i deres tid på Se og Hør kendte til – og anvendte oplysninger fra – tys-tys kilden. Retten kvitterede med seks måneders betinget fængsel til forhenværende redaktionschef Kim Bretov og tidligere nyhedschef Lise Bondesen.

Ifølge anklagemyndighedens fremstilling under tilståelsessagen var det daværende chefredaktør Henrik Qvortrup, der i juli 2008 satte tys-tys-kilden stævne på ugebladets redaktion. Og det bringer os tilbage til billedet af det nygifte par på den canadiske café. De første oplysninger, tys-tys-kilden viderebragte til Se og Hør, drejede sig angivelig om et royalt pars hemmelige bryllupsrejse. Det var dette »scoop af en historie«, som Lise Bondesen har udtrykt det, der ifølge anklageren overbeviste Henrik Qvortrup om, at det var en god idé at mødes med IT-medarbejderen fra Ballerup.

»Der var stor begejstring hos Qvortrup. Vi sidder i lokalet ved siden af hans kontor. Da mødet er slut, kommer han ind og deler ud af den begejstring,« mindedes Lise Bondesen under tilståelsessagen i august.

Interview med tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping, som udsender bogen "Helt tys tys" om Se og Hør-sagen 2. november. Han blev sigtet for at være den ene ud af to journalister, som havde kontakten til den såkaldte tys-tys-kilde. Her i sofaen sad han sammen med sin datter, da politiet var i lejligheden.
Interview med tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping, som udsender bogen "Helt tys tys" om Se og Hør-sagen 2. november. Han blev sigtet for at være den ene ud af to journalister, som havde kontakten til den såkaldte tys-tys-kilde. Her i sofaen sad han sammen med sin datter, da politiet var i lejligheden.

Efter hackerspørgsmålet bliver temaet, hvor omfattende et kendskab de øvrige tiltalte har haft til tys tys-kildens arbejdsmetoder – en diskussion, flere af de tiltalte chefredaktører allerede har taget hul på.

»Vidste jeg, at han gjorde noget, han ikke måtte, for sin arbejdsgiver? Ja, det kan du stole på. Vidste jeg, at han gjorde noget, der var strafferetligt forkert? Nej,« lød det fra Henrik Qvortrup, da han tog til genmæle i sit eget medieprogram Q&A på Radio24syv.

Ifølge Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, er den forklaring dog ikke skudsikker i retten:

»Strafansvar for meddelagtighed i hacking forudsætter ikke nødvendigvis et nøje kendskab til hackerens metoder. (...) Det kan måske sammenlignes med, at en person aftaler med en indbrudstyv, at denne skal skaffe en kostbar genstand, som opbevares under lås og slå. Bestillingsafgiveren bliver jo ikke straffri, fordi han ikke kender noget nærmere til tyvens fremgangsmåde«.

Ifølge juraprofessoren kan det dog stå anderledes til, hvis de tiltalte kan bevise, at de har handlet i tillid til, at oplysningerne er blevet fremskaffet på lovlig manér.

Per Ingdal, UdgiverredaktÔø?r Aller
Per Ingdal, UdgiverredaktÔø?r Aller

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.