Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Twitter-folket skaffede 69.000 til kræftsyge børn

En hård kerne af twitterbrugere var i aftes samlet i København for at netværke og rejse penge til Børnecancerfonden.

69.185 kroner blev samlet ind, da cirka 220 af landets mest aktive twitter-personligheder var samlet til Twestival i København i aftes.

Pengene doneres til Børnecancerfonden og skal gå til en sommerlejr for kræftramte børn.

På forhånd havde arrangørerne håbet på at kunne indsamle 100.000kr til børnene, men alt i alt er gruppen bag arrangementet ganske tilfreds, lyder det var en af bagmændene, Mark Jensen.

- Vi havde naturligvis håbet på at kunne dække alle udgifter til deres sommertur. Men alt taget i betragtning er det super godt gået, at vi nu kan sende 70.000 kr. videre til kræftramte børn, siger Mark Jensen.

Twestivalen blev afholdt i København for fjerde gang og er et verdensomspændende fænomen. I flere byer over hele kloden mødes folk, der som udgangpunkt kun kender hinanden via det sociale netværk Twitter. Hver by kunne i år selv beslutte, hvad pengene skulle gå til, mens hovedorganisationen bag Twestival sidste år besluttede, at pengene skulle gå til ofrene for jordskælvet i Haiti.

Ifølge Mark Jensen er det især firmaerne, som er med til at lægge penge i kassen via sponsorater. I år stammede 36.000 kroner fra direkte firmasponsorater, mens resten blev hentet ind via entréindtægter, mad og ikke mindst det store trækplaster, lotteriet, hvor deltagerne køber lodsedler i massevis.

Mange af twestivalens deltagere kommer dog først og fremmest for at mødes IRL (in real life), med twitter-venner de måske aldrig har mødt, men ført lange faglige diskussioner med.

Dagen efter arrangementet svømmer twittersfæren da også over med begejstrede 140-tegn lange beskeder om gårsdagens arrangement.

"Best #cphtwestival ever! Won the grand prize - a ticket to the Roskilde Festival! :P Huge thanks to the organizers for a great event :)", lyder det fra @meghan_krane, som vandt hovedprisen i lotteriet.

"Tak til jer alle for en hyggelig aften på #cphtwestival. Har ikke sovet hele natten af glæde over, at jeg vandt noget i lotteriet! #Win :)", skriver @khoyer.

Læs alle reaktionerne fra Twestival her