Tusindvis ryger ud af middelklassen

Danmark får flere rige og endnu flere fattige på middelklassens bekostning. Og tendensen til øget ulighed og polarisering vil fortsætte, vurderer forskere.

Middelklassen i Danmark bliver mindre. De 30 pct. af befolkningen, der populært sagt er identificeret med villa, vovse og Volvo, er i løbet af syv år reduceret med 110.000 mænd og kvinder. Til gengæld er der siden 2002 kommet flere rige og endnu flere fattige.

Tendensen til denne øgede polarisering i Danmark fortsætter med en kraft, der får professor ved Copenhagen Business School (CBS) Ove Kaj Pedersen til at betegne den større ulighed som »et af de helt centrale spørgsmål for både opposition og regering«.

Det er nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som godtgør, at middelklassen i Danmark fortsætter med at falde. Og det tegner et billede af et mere og mere opdelt Danmark, både økonomisk og geografisk, påpeger chefanalytiker Jonas Schytz Juul.

»Der bliver større og større forskel på top og bund og på udkantsdanmark og Nordsjælland. Det går ud over sammenhængskraften og opfattelsen af Danmark som homogent samfund,« siger Jonas Schytz Juul.

Analysen viser, at det er den middelklasse, der (med små udsving) har en gennemsnitlig dansk husstandsindkomst, som bliver mindre og mindre. Og tilsyneladende går vandringen både opad og nedad. Men mest nedad, viser tallene.

Gruppen af fattige er steget med 108.000 personer siden 2002. Og Danmark hører til de lande i EU, der har haft den største stigning i fattigdommen, fremgår det af tal fra Eurostat.

AE-rådet har anvendt OECDs fattigdomsgrænse, der bruges ved internationale sammenligninger. Det vil sige, at danskere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet, regnes for fattige. Det er dog en model, som VK-regeringen ikke anerkender.

Også gruppen af rige - dem, der tjener dobbelt så meget som gennemsnitsfamilien - er steget med 18.000, selv når nedgangstiderne efter 2007 er indregnet.

Tendensen med en faldende middelklasse er ikke unik. I Tyskland har en undersøgelse fra DIW, det tyske institut for økonomisk forskning, vist en betragtelig nedgang i middelklassen. Også her er de rige blevet rigere og de fattige endnu fattigere, fremgår det af undersøgelsen.

Frankrig, Storbritannien og USA har vist samme tendenser, mens en række udviklingslande med Kina i spidsen har vist den modsatte tendens, nemlig en kraftig stigning af middelklassen, men fra et meget lavt udgangspunkt.

Det bliver værre

AE-rådets analyse går tilbage til 2002, men ifølge professor Martin D. Munk, leder af Center for Mobilitetsforskning ved Aalborg Universitet, begyndte polariseringstendensen allerede i 1990erne.

»Med den ulighedsproces, der er i gang, skrumper middelklassen samlet set,« siger han.

Det betyder bl.a. at tendensen forstærkes til, at de sociale grupper bosætter sig forskellige steder i landet. Middelklassen er nogenlunde jævnt fordelt over hele landet, mens de fattige og den lavere middelklasse findes i udkantsområderne, og de rigeste i områderne omkring det nordlige Sjælland, viser forskning fra AE-rådet. »Der er nogle områder omkring København og Aarhus, hvor selv store dele af middelklassen ikke længere har råd til at bo,« siger Martin D. Munk.

Professor Ove Kaj Pedersen fra CBS understreger, at på trods af polariseringen og den faldende middelklasse, så har Danmark stadig en meget flad struktur med relativt små forskelle i indkomster og formuer.

»Men uligheden er stigende i en grad, der går hurtigere i Danmark end i sammenlignelige OECD-lande,« siger han.

Ove Kaj Pedersen peger bl.a. på, at gældsætning er et af problemerne. Især i USA og England, men også i Danmark.

»Vi ved, der er 200.000 familier, der i dag er teknisk insolvente (fordi deres faste ejendom er faldet i værdi, red.). Hvis de må gå fra hus og hjem, så har det betydning for deres position. Der er et potentiale for en betydelig bevægelse fra middelklassen og ned og for, at uligheden tiltager. Det er en af de store udfordringer, politikerne står overfor,« mener han.

Ove Kaj Pedersen er overbevist om, at polariseringen vil fortsætte. Ikke mindst på grund af de høje arbejdsløshedsprocenter og den truende store ungdomsarbejdsløshed.

Både han og Martin D. Munk påpeger, at udviklingen kan vendes, og at meget kan gøres politisk.

»Men det er ikke noget, man kan gøre over night,« siger Martin D. Munk. B