Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år

Danske og andre EU-pas forsvinder i stort antal og dukker op på et marked, hvor både kriminelle og terrorister handler. Sverige har strammet reglerne, men i Danmark er der ingen øvre grænse for, hvor ofte man kan forny sit pas.

Flygtninge og migranter fra hele Mellemøsten køber falske syriske pas i Istanbul for at ankomme til EU som syriske flygtninge. Andre anskaffer sig europæiske pas og tager et fly. Her viser en smugler et falsk fransk pas.
Flygtninge og migranter fra hele Mellemøsten køber falske syriske pas i Istanbul for at ankomme til EU som syriske flygtninge. Andre anskaffer sig europæiske pas og tager et fly. Her viser en smugler et falsk fransk pas.

Hvert år bliver flere tusinde danske pas enten stjålet eller tabt, og en ukendt andel ender på det sorte marked.

I 2015 forsvandt 43.818 danske pas, viser tal fra Rigspolitiet – en svag stigning fra tidligere år – og i alt er 226.311 danske pas gået tabt siden 2010. Til trods for at 61.399 pas i samme periode er blevet fundet igen, peger tallene i retning af, at danske pas er en eftertragtet handelsvare, som både kriminelle og terrornetværk kan skaffe sig adgang til.

Det samlede antal bortkomne rejsedokumenter i Europa er også stigende. De seneste fem år er antallet af stjålne eller mistede pas, ID- og visumdokumenter i EU fordoblet. Dermed er 34 mio. rejsedokumenter fra EU-borgere forsvundet siden 2002, oplyser Interpol til Berlingske.

»Det er alarmerende høje tal,« siger terrorforsker Magnus Ranstorp fra den svenske Forsvarshögskolan.

Interpol og Europol betegner det høje antal bortkomne pas og ID-dokumenter som en sikkerhedsrisiko.

»På det seneste har vi set en stigende tendens til dokumentfalskneri og identitetstyveri, når det gælder irregulær indvandring til Europa. Dokumentfalskneri er en vigtig katalysator for organiseret kriminalitet og terrorisme,« siger Alexandru Niculae, talsmand for Europol.

Falske og misbrugte pas er et effektivt middel til at omgå politiets overvågning.

Berlingske har via syriske menneskesmuglere i Istanbul tidligere dokumenteret, at migranter og flygtninge køber falske pas, inden de rejser mod EU.

Et dansk pas koster 22.000 kr.

Samme billede af et sort marked for falske identiteter tegner sig på internettet. I en netbutik med denne vare på hylden på det såkaldte mørkenet, hvor hverken ejeren af hjemmesiden eller brugeren kan spores, koster et dansk pas angiveligt 3.150 euro (22.000 kr.).

I Sverige opdagede myndighederne i 2015 en stigning i antallet af bortkomne pas. Ifølge en redegørelse om situationen er der »stærke grunde til at formode«, at relativt mange svenske pas bliver misbrugt.

»Det er højst sandsynligt, at svenske borgere giver eller låner deres pas, med eller uden kompensation, til andre personer for at give dem mulighed for at rejse med passet til EU ved hjælp af look-a-like-svindel,« lyder det i redegørelsen.

Formodningerne førte til en lovændring, så det i Sverige fra 1. juli 2016 kun er muligt tre gange over en femårig periode at få lavet et nyt pas.

I Danmark sætter loven ikke en grænse for, hvor mange gange en borger kan få udstedt et nyt pas.

Rigspolitiet oplyser, at man ser »med stor alvor på sager om tyveri af identitetspapirer herunder pas, og dansk politi søger at forfølge de efterforskningsmuligheder, der måtte være, for at finde gerningsmanden og dokumentet,« lyder det i en skriftlig kommentar fra politiinspektør Michael Kjeldgaard, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).

Han forklarer videre, at politiets kriminaltekniske center (NKC) sidste år undersøgte »flere dokumenter« og fandt »lidt flere falske pas og identitetspapirer hovedsagligt fra Syrien og Irak end i 2014«, men at centeret kun ser »få danske forfalskede pas«.

»Sikkerheden i danske pas er høj, de er svære at forfalske, og det overvejes løbende, om der er behov for tiltag for at bevare det høje sikkerhedsniveau,« lyder det fra politiinspektøren.

Ifølge tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, er det en »ganske alvorlig« situation, at 43.818 danske pas forsvandt sidste år.

»Med stigningen i forsvundne danske pas vil jeg sige, at man må gøre noget præventivt. Det kunne være at læne sig op ad Sverige. Et dansk pas er jo fantastisk troværdigt og giver adgang til alle verdens lande. Så det er godt som kriminel at være i besiddelse af.«

Hans Jørgen Bonnichsen peger på, at et dansk pas i de forkerte hænder dels er et særdeles effektivt værktøj for kriminelle, og dels udgør en risiko for identitetstyveri for passets retmæssige ejer.

»Det er et af de mest solide ID-papirer, vi overhovedet har. Med de adgangsmuligheder, det åbner for, skal man tage det ganske alvorligt« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Stigningen af bortkomne pas i Europa kædes også sammen med terror. Interpols database over bortkomne rejsedokumenter omfatter 250.000 syriske og irakiske pas, hvoraf et ukendt antal blanke pas formodes at være i hænderne på Islamisk Stat.

Terrorister havde falske pas

Mindst to af de terrorister, som dræbte 130 personer i Paris den 13. november 2015, brugte stjålne identiteter. For nylig arresterede de tyske myndigheder medlemmer af Islamisk Stat, der udgav sig for at være asylansøgere.

Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, sagde for nylig, at »Daesh (Islamisk Stat) har anskaffet sig pas i Irak, Syrien og Libyen og startet en industri af falske pas«. Og i går kom det frem, at den russiske efterretningstjeneste FSB har anholdt 14 personer i besiddelse af avanceret udstyr til at forfalske ID-papirer og mistænkt for at levere falske pas til IS.

Ifølge den belgiske forfatter og terrorekspert, Pieter Van Ostaeyen, er det »begyndt at ligne en epidemi«.

»En af belgierne fra den såkaldte Zerkani-celle, som også omfattede to af gerningsmændene fra Paris, rejste frem og tilbage mellem Belgien og Syrien mindst fem gange på falske pas. Rejsernes mål var at bringe nye rekrutter frem og tilbage, transportere penge, og computerudstyr,« siger han.

I USA ser man med bekymring på det europæiske pas-rod. Det høje antal bortkomne pas og frygten for manglende kontrol med flygtninge og immigranters identitet i EU, fik den 21. januar 2016 USA til at vedtage en særlig visumstramning i forhold til nogle europæere. Den seneste stramning betyder, at europæere med dobbelt statsborgerskab, hvor det ikke-europæiske statsborgerskab er sudansk, syrisk, iransk eller irakisk, ikke længere kan rejse visumfrit ind i USA i henhold til det såkaldte Visa Waiver Program.

Under radaren

Anja Dalgaard Nielsen, chef for Forsvarsakademiets institut for strategi, der også er tilknyttet Stanford University som terrorforsker, ser dokumentfalskneri som »et reelt problem«.

»Falske eller stjålne identiteter er et problem i to sammenhænge. De kan bruges af medlemmer af ekstreme grupper, som myndighederne kender og holder øje med. Med en falsk identitet kan man gå under radaren. De kan også bruges af foreign fighters fra Irak og Syrien, der ønsker at vende hjem uden at påkalde sig myndighedernes opmærksomhed, f.eks. for at planlægge terror i deres hjemland,« siger Anja Dalgaard Nielsen:

»Men det skal også tilføjes, at stjålne pas ikke udgør noget problem i forhold til soloterrorister, som myndighederne ikke kender, eller ikke tror udgør en akut trussel. Breivik kunne operere under eget navn, for ham var der ingen der holdt øje med.«

I en særlig manual, der oprindelig blev offentliggjort af al-Qaeda, og som i 2015 blev opdateret og genudgivet af IS, er der fokus på brugen af falske dokumenter. Manualen beskriver i detaljer, hvad en terrorist bør gøre for at planlægge terrorangreb.

»Det første du bør vide, hvis du er nødt til at rejse og har fået et falsk pas, så se godt på det. Hvis du har en god fornemmelse, så stol på Allah og rejs med det,« står der i manualen, som også rådgiver terrorister i at håndtere to pas.

»Hvis du absolut er nødt til at have to pas på dig, så sørg for, at det ene er gemt godt væk. Mange brødre er blevet fanget på den måde. Og sørg for at vide alt om det pågældende pas’ land. Præsidenten, ministre, kendte personer, sportsklubber og spillere,« står der i manualen.

En kilde med omfattende kendskab til efterforskning af kriminelles brug af falske pas, udtaler sig til Berlingske anonymt.

Vedkommende siger, at det mere er reglen end undtagelsen, at terrorister benytter sig af falske rejsedokumenter, når de rejser.

Samme kilde anser antallet af bortkomne pas for at være et »alvorligt problem«.

Når et pas meldes stjålet eller bortkommet, bliver det udstyret med en advarsel i en database hos Interpol og i Schengen Information System (SIS).

Sådan får personale i lufthavne verden over besked, hvis en rejsende forsøger at bruge et stjålet pas. Men ikke alle grænseovergange er lige godt rustet til at opdage forfalskninger.

»Man kan tage en chance. Og man behøver jo heller ikke gå gennem en scanner i en lufthavn. Man kan også krydse en grænse et andet sted. Der er selvfølgelig folk, der tænker i forskellige muligheder for at anvende det her, selv om det er stjålet,« siger vicepolitidirektør John Hermansen fra Nationalt Kriminalteknisk Center.

Ifølge John Hermansen er selv ikke de danske pas 100 procent sikret mod forfalskning:

»Selvfølgelig kan det lade sig gøre at ændre på et pas. Det er et spørgsmål om, hvor professionel man er, og nogle er bedre til det end andre. Vi ser noget, der er godt, og vi ser noget, der er virkelig dårligt. Sådan er billedet.«

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.