21. juni 2011, 06:01

Drenge spiller fodbold, piger hopper i sjippetov og små grupper løber frem og tilbage, råber højt og nyder frikvarteret. Der er gang i skolegården, men det kan være alt for overvældende for en lille størrelse med for eksempel autisme eller ADHD.

Derfor kan en simpel ting, som at inddele skolegården i mindre områder, være en rigtig god start på at gøre en skole parat til at modtage flere elever med specielle behov. Og det er netop en af de ting, man vil forsøge at gøre skolerne opmærksomme på i forbindelse med en ny specialreform, der netop er forhandlet på plads i Københavns Kommune.

Reformens overskrift er investeringer og tidlig indsats, så man kan bremse den stigning, der har været i antallet af børn, der visiteres til specialbørnehaver og specialskoler.

Blandt andet skal der afsættes 19,2 millioner kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger frem mod 2015, der skal ansættes flere småbørnspsykologer og pædagoger i de 40 mest udsatte børnehaver i København, og der skal en skolepsykolog på alle skoler.

»Vi skal sørge for, at de børn, der har nogle specielle behov, bliver set og hjulpet så tidligt, at deres risikoadfærd ikke udvikler sig til noget, der kræver meget specialundervisning. Både for børnenes skyld og for økonomiens skyld,« siger Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Anne Vang (S), der står bag specialreformen.

Investeringerne spares i hus

Planen skal sættes i gang efter sommerferien, og hensigten er at spare 19 millioner kroner frem mod 2014, som ellers ville være gået til specialundervisning på specialskoler.

»Vi vil ikke lukke specialskoler, men vi vil undgå at skulle åbne nye, og med tiden skulle vi gerne få så mange velfungerende børn, så vi kan begynde at spare penge på specialundervisning, men jeg kan endnu ikke sige hvornår,« siger Anne Vang.

På trods af det møder specialreformen stor opbakning hos de andre partier på Københavns Rådhus, hvor både SF, Venstre, de Konservative, DF og Enhedslisten står sammen med Socialdemokraterne om reformen.

»Det handler om at sikre, at børnene i højere grad fungerer i skolerne i stedet for, at de sættes i specialskole, og det tror jeg, vi kan opnå med den her reform,« siger Rasmus Jarlov (K), næstformand i Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune.

En plan med resultater

Også fagfolk inden for børne- og skoleområdet er begejstrede for forslaget.

»Man har en tendens til at skubbe problemerne fra sig og videre fra vuggestuen til børnehaven til skolen og så videre, og der bliver først gjort noget, når de sidder i fængslet. Jo tidligere vi sætter ind, desto større chance er der for, at de ikke bliver ekskluderet, og jo større chance er der for, at de kommer så tæt på en normal folkeskole og et normalt liv som mulig. Så jeg kan varmt anbefale en tidlig indsats,« siger formanden for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard.

Formand for Danmarks Lærerforening er også glad for de nye tiltag på skoleområdet - specielt investeringerne i en skolepsykolog på alle skoler.

»Det er en intelligent måde at gøre tingene på. Vi er ikke uddannede til at kunne klare alle situationer på skolerne, så derfor har vi brug for sparring med andre fagpersoner,« siger han.