Tre anholdt for at smugle hash til Christiania

Politiets særlige bandeenhed har anholdt tre angiveligt kriminelle bagmænd for at forsøge at smugle store mængder hash ind i Danmark. Politiet mener, at hashen var tiltænkt Christiania.

Selv om politiet forsøger at patruljere på Christiania i København, så Pusher Street ikke lever op til sit navn, så lader det til, at der stadig kommer hash ind på fristaden.

Blandt andet forsøger politiets særlige bandeenhed Task Force Øst at optrevle det, ordensmagten mener, er en større sag om indsmugling af mellem 222 og 322 kilo hash. Og onsdag anholdt de tre personer, som har forbindelse til Christiania og til rocker- og bandemiljøet. De betragtes ifølge politiet som organiserede kriminelle bagmænd.

- Task Force Øst har i samarbejde med Københavns Politi siden slutningen af maj 2012 efterforsket netværk, der mistænkes for indsmugling af hash fra Spanien til Danmark. Hashen skulle afsættes på Christiania, fortæller Lisbeth Jessen, der er efterforskningsleder i Task Force Øst.

De tre er sigtet for både forsøg på at smugle og for indsmugling af hashen, som er blevet transporteret i lastbiler fra syden. De anholdte, som er henholdsvis 36, 37 og 40 år, skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup torsdag morgen.

Ud over de tre er flere personer tidligere blevet fængslet i sagen for angiveligt at have kørt de ulovlige stoffer fra Spanien ind i Danmark.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.