To piger efterlyst for bombetrussel mod banegård

Nordjyllands Politi måtte tirsdag eftermiddag afspærre Brønderslev Banegård og standse al togtrafik, efter at der var blevet indtelefoneret en bombetrussel. Truslen blev sidenhen afblæst, og nu leder politiet efter to piger, der mistænkes for at stå bag opkaldet. Det oplyser politiet i Brønderslev til nordjyske.dk.

De to piger har angiveligt ringet fra selve banegården, hvor de er blevet fanget på et overvågningskamera. Signalementet er dog yderst sparsomt. Den ene pige skulle være iført en sort jakke og et hvidt halstørklæde, og den anden pige bærer briller, skriver nordjyske.dk.

Da truslen blev indtelefoneret ved 13.20-tiden lød det, at en bombe ville gå af inden for 10 minutter. Efter en undersøgelse af stedet kunne myndighederne atter åbne for banegården kort før klokken 15.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.