To mænd stikker fængselsfunktionær ned i København

Politiet undersøger om motiv til knivstikkeri skal findes i offerets job som fængselsfunktionær.

København: En 38-årig fængselsfunktionær blev tirsdag aften passet op af to mænd, som stak ham tre gange med kniv, før de løb fra stedet.

Overfaldet fandt sted i Rantzausgade på Nørrebro i København.

- De to mænd stopper ham, da han kommer gående og spørger ham, hvad han laver dér. Det vil han ikke svare på, og så stikker de ham tre gange med en kniv, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen.

Offeret bliver ramt tre gange - to gange i brystet og én gang lige over bæltet.

- Men der er tale om overfladiske stik, og han har ikke på noget tidspunkt være i livsfare, siger Kenneth Jensen.

Politiet kender tirsdag aften ikke motivet til overfaldet.

- Men det er klart, at det indgår i vores overvejelser, om det kan have noget med hans job som fængselsfunktionær at gøre. Det er noget af det, vi skal undersøge nærmere, siger den centrale efterforskningsleder.

Efter overfaldet flygtede de to mænd i en grålig bil ad Skyttegade mod Griffenfeldsgade.

Den 38-årige er efter endt behandling på Rigshospitalets Traumecenter bragt til Station Bellahøj, hvor han skal afhøres nærmere om episoden.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.