Tillykke med de 10 år, Twitter - hvad skal der dog blive af dig?

Det sociale medie, Twitter, er blevet en magtfaktor. Ét tweet kan ødelægge et liv eller vælte en magthaver. Mandag er det ti år siden, det allerførste tweet blev sendt. I dag logger 100 mio. mennesker dagligt ind. Men forretningen Twitter er ingen succes.

Vi fortæller historien om Twitter gennem nogle af de mest opsigtsvækkende, sjove og typiske tweets fra det seneste årti.
Vi fortæller historien om Twitter gennem nogle af de mest opsigtsvækkende, sjove og typiske tweets fra det seneste årti.

Egentlig burde han have gjort sig lidt mere umage.

»Just setting up my twttr«, lød den smart-forkortede besked, som Jack Dorsey, grundlæggeren af Twitter, udsendte på sit nyopfundne sociale medie den 21. marts 2006. Havde han vidst, at potentielt 1,3 mia. mennesker ti år senere kunne læse med, havde han måske fundet på fem ord med lidt mere »swung«.

Men på mange måder symboliserer det uformelle, hastigt formulerede, ungdommelige og uprætentiøse i »sætter lige min twttr op« meget godt Twitters væsen. Twitter er (stadig) stedet, hvor alle og enhver kan afsende umiddelbare tanker, ligegyldigheder, filosofi, holdninger, fotos, små videoer og fornærmelser af sted til hele verden. På 140 tegn. Selv om mange konti er »døde« – registrerede brugere uden nogen aktivitet – tweeter 100 millioner mennesker dagligt, og 320 millioner logger ind hver måned.

Alligevel er Twitter aldrig blevet en god forretning. Tværtimod. Virksomheden Twitter har tabt over to mia. dollar (ca. 13,5 mia. kroner, red.) i sin levetid, skriver de amerikanske medier på baggrund af Twitters seneste skatteoplysninger.

Mediet har ikke formået at knække koden til, hvordan man tjener penge på sine millioner af kunder, og Twitters aktier er således faldet til en tredjedel, siden selskabet gik på børsen i 2013. Investorerne har tilsyneladende mistet troen på, at Twitter kan fortsætte med at udvide sin brugerbase og samtidig fodre disse kritiske mediebrugere med flere annoncer. Dommedagsrøster forudser derfor Twitters fremtidige fald. Den samme brutale død som overgik Facebook-forgængeren MySpace i sin tid.

For folk, der aldrig har sat en tastatur-finger inde i Twitter-universet, kan appellen da også være svær at forstå. Hvad er Twitter, spørger mange, andet end kællingekvidren, billige one-liners uden dialog og rystede billeder af gårsdagens måltider?

Andre – Twitters hårde kerne af dedikerede brugere og fans – kan ikke forestille sig et liv uden tweets. De bruger det som nyhedsbureau, finder nye venner og kærester, lokaliserer interessefællesskaber og morer sig højlydt sammen – for eksempel, når man på Twitter diskuterer politiske debatter eller fredagens X-factor.

Ser man på Twitters betydning i de seneste ti års store begivenheder, kan det også være svært at forestille sig en (medie-)verden uden.

Twitter er i dag en magtfaktor. Et forkert tweet kan ødelægge et liv og en karriere. Et tweet kan vælte magthavere. Et tweet kan sende rystelser gennem aktiemarkederne og både lokalt og globalt politisk liv. Twitter er blevet stedet, hvor nyhederne breaker – og hvor de første reaktioner falder. Twitter er blevet politikernes, superstjernernes og aktivisternes foretrukne megafon.

Vi fortæller historien om Twitter gennem nogle af de mest opsigtsvækkende, sjove og typiske tweets fra det seneste årti.

Den 21. marts 2006. Verdens allerførste tweet afsendt af en af grundlæggerne, Jack Dorsey (@jack)

Twitter lever i høj grad af sin evne til nærmest i realtid at bringe brugerne tæt på alvorlige begivenheder og spøjse hændelser. Ofte er Twitter-brugeres fotos de første vidnesbyrd fra naturkatastrofer og terrorangreb. Andre gange formår almindelige Twitter-brugere at fange et poetisk eller pudsigt øjeblik i hverdagen. Dette foto af den daværende radikale udenrigsminister, Martin Lidegaard, på cykel og med slipset flagrende efter sig gik i forskellige former, viralt i marts 2014.

Mens Margrethe Vestager (R) endnu opholdt sig i hjemlig politik, havde hun ry for at være en særligt dygtig »tweeter«. Så dygtig, at dette gådefulde, men indholdstunge tweet udsendt under de svære regeringsforhandlinger med Socialdemokraterne og SF i september 2011, senere blev titlen på en interviewbog med hende. Vestager tog meget tidligt Twitter til sig som et vægtigt politisk kommunikationsredskab og breakede senere bl.a. forhandlingsresultater – før medierne overhovedet havde fået nys om, at der var en nyhed på vej.

En kritik af Twitter særligt herhjemme lyder, at det er et elitært medie for journalister, politikere og meningsdannere. Det er der noget om. Faktum er, at journalister i dag næsten er nødt til at være på Twitter, for nyhederne breaker her. Her er øjenvidnerne. Her er dokumentationen.

Twitters funktion som news breaker stod klart i januar 2009, da et passagerfly måtte nødlande i Hudson River i New York. Janis Krums tweetede dette foto fra en af de færger, der blev omdirigeret til flyet. Alle passagerer overlevede.

Da Sohaib Athar først på natten den 1. maj 2011 hørte lyden af en helikopter i luften over byen Abottabad i Pakistan, undrede han sig. Dagen efter fik hele verden forklaringen: Det, den pakistanske IT-konsulent havde hørt og tweetet om, var lyden af amerikanske elitesoldater, der slog til mod et hus, hvor verdens mest eftersøgte mand – Al-Qaeda-lederen Osama bin Laden – gemte sig. Bin Laden blev dræbt ved aktionen.

På Twitter kan enhver blande sig i den offentlige debat. Og blive hørt langt ud over sin egen vennekreds. Det benyttes flittigt, også i Danmark, hvor autoriteter såsom statsministre og toppolitikere aldrig kan vide sig i sikkerhed for kritiske, morsomme eller sylespidse kommentarer. Her går det ud over daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) midt i Venstres såkaldte »tøjkrise« i 2014, hvor partiet og formanden selv blev kritiseret for at have brugt 152.000 partikroner på nye habitter, skjorter og underbukser til Løkke.

Twitter er fragmenteret, underforstået og hurtigt. Man skal undertiden kende sit nyhedsbillede og følge godt med for at forstå konteksten. Indforståetheden er dog også i høj grad det, hardcore brugere elsker. Her reagerer tidligere fodboldspiller Mads Laudrup på sin berømte far, Michael Laudrups, fyring fra trænerjobbet i fodboldklubben Swansea kort efter offentliggørelsen i februar 2014. (»WTF« er forkortelse for »what the fuck«, red.)

Man behøver ikke være ung, hip og moderne for at tweete. I 2012 gik den daværende pave Benedict (eller nok rettelig hans pressestab) på Twitter i erkendelse af mediets evne til at nå de mange millioner af brugere særligt i katolske tredjeverdenslande. Paven er – næsten uanset, hvad han skriver – sikker på et sekscifret antal retweets. I marts 2013, da Benedicts afløser, Pave Frans, blev valgt lød tweetet fra den officielle konto, @pontifex, således: »HABEMUS PAPAM FRANCISCUM«.

Det bedste ved Twitter er, at man kan sige alt. Det er også det værste. Som overalt på internettet er bekymringen over tonen stor. Mange berømtheder har forladt Twitter i protest mod hadefulde beskeder, misogyni og racisme. Og Twitter er efter års pres begyndt at slå ned på konti, der spreder had – herunder dem med nazistisk, truende eller terror-relateret indhold.

Historierne om Twitters krasse debattone kommer ofte til at skygge over den store mængde hjælpsomhed, venskab og indbyrdes sociale kontrol, der også er at finde blandt brugerne. Men, kan man meget aktuelt spørge, hvad stiller man op med en præsidentkandidat som republikanske Donald Trump, der i dén grad ikke gider været et forbillede, når det gælder den offentlige tone? Som synes at gøre en dyd ud af – og bliver belønnet af vælgerne for – at være grov, plat og hadefuld?

Her gik det for ganske nylig ud over hans sandsynlige modstander ved det kommende valg i USA, demokraternes Hillary Clinton, som han beskyldte for korruption.

For verdens aktivister og systemkritikere er Twitter ikke til at komme uden om. I august 2015 var Human Rights Watch’s nødhjælpschef, Peter Bouckaert, en af de første, der tweetede billedet af den druknede, treårige kurder, Aylan Kurdi. Billedet tvang verdensmagterne til at tage flygtningekrisen i Middelhavet alvorligt.

Time Magazine har for nylig kåret Bouckaert til en af verdens 30 mest indflydelsesrige personer på internettet. Og han fortsætter ufortrødent sine vrede tweets om verdens mest udsatte. Her et nyligt foto fra en oversvømmet midlertidig flygtningelejr i Idomeni ved den græsk-makedonske grænse.

»Det arabiske forår« er også blevet kaldt Facebookrevolutionen eller Twitterrevolutionen. I dag ved vi, at det, der lignede håbefulde folkeprotester, mange steder er endt i katastrofale borgerkrige, terror, fejlslagne stater og nyt militærregime. Faktum er dog, at de sociale medier som Twitter har spillet en enorm rolle i at organisere og oplyse folk i lande som Syrien, Libyen, Tunesien, Egypten og Iran. Her er det Gigi Ibrahim, en kvindelig revolutionær i Egypten, der helt i begyndelsen af det egyptiske oprør i begyndelsen af 2011 opfordrede ligesindede til at komme til den centrale plads i Egypten. Gigi Ibrahim har i dag 138.000 følgere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.