Fakta

Tidslinje: Finanskrisen i Danmark

2008

26. januar: Sydbank overtager den økonomisk trængte Bank Trelleborg for 250 millioner.

11. juli: Nationalbanken stiller likviditet til rådighed for den kriseramte Roskilde Bank. Planen er, at banken skal være solgt inden for seks måneder. En stor del af Roskilde Banks udlån er til ejendomsbranchen.

24. august: Da det ikke lykkes at finde en køber til Roskilde Bank, bliver banken overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser.

11. oktober: Folketinget vedtager Bankpakke 1 med 117 stemmer mod 2. Pakken betyder, at staten stiller garanti for indskud i pengeinstitutter. Samtidig oprettes det statslige selskab Finansiel Stabilitet, der skal afvikle krakkede banker.

20. oktober: Regeringen dropper planerne om at genindføre den tvungne SP-ordning. Ordningen skulle have været genindført som et middel til at dæmpe en overophedet økonomi, men krisen får regeringen til at skifte kurs og sløjfe SP-ordningen. De opsparede penge bliver i stedet udbetalt for at stimulere det private forbrug.

28. november: Finansiel Stabilitet overtager EBH Bank. Banken mangler en milliard kroner i kassen efter en række tab på udlån til specielt ejendomsbranchen.

2009

3. februar: Bankpakke 2 vedtages af Folketinget. Bankpakken betyder, at bankerne nu kan låne 75 milliarder kroner, og realkreditinstitutterne kan låne 25 milliarder af staten. Renten på lånene bliver i gennemsnit 10 procent om året.

31. august: Nordea køber størstedelen af den kriseramte Fionia Bank for 900 milliarder kroner. Den resterende del af banken, der består af erhvervskunder, overgår til Nova Bank Fyn, der ejes af Finansiel Stabilitet.

29. oktober: Rigmanden Karsten Ree meddeler, at han vil skyde op mod 500 millioner kroner i den kriseramte Amagerbanken.

2010

1. juni: Et bredt flertal i Folketinget vedtager Bankpakke 3. Herved bliver statens ubegrænsede garanti for indskud i bankerne erstattet af en garanti med et loft på 750.000 kroner.

30. september: Efter tidligere på måneden at have præsenteret et regnskab med et underskud på 1,3 milliarder kroner bukker den færøske bank Eik Bank under og overtages af Finansiel Stabilitet.

2011

6. februar: På trods af flere redningsforsøg bliver Amagerbanken begæret konkurs og overtages af Finansiel Stabilitet.

25. august: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsenterer Bankpakke 4. I bankpakken lægges der op til, at der skal udpeges en række »systemisk vigtige banker«, der er for vigtige til at gå ned, og som skal underlægges ekstra skrappe krav.

2012

2. marts: Bankpakke 5 med tilnavnet »Udviklingspakken« bliver vedtaget. Hovedformålet med pakken er at gøre det lettere for landbruget og små og mellemstore virksomheder at skaffe penge. Samtidig betyder aftalen, at FIH Erhvervsbank skal deles i to dele, og at Finansiel Stabilitet skal overtage en række af bankens belastende ejendomsudlån.

Kilde: Berlingske Research

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.