Tidligere FE-ansat: »Amerikanerne giver ikke et æble uden at få to pærer tilbage«

Markedsplads. Danmark har i mange år levet med rollen som lillebror i samarbejdet om udveksling af efterretninger med USA og andre store allierede. Det handler om nationens overlevelse, og i det spil er der ingen moralske skrupler.

Forsvarets Efterretningstjeneste har i årtier haft et tæt samarbejde med blandt andre USA, baseret på tillid. Da en ansat i FE i 2004 lækkede dokumenter om Irak-krigen, krævede FE den pågældende idømt fængsel af hensyn til samarbejdet med andre efterretningstjenester.
Forsvarets Efterretningstjeneste har i årtier haft et tæt samarbejde med blandt andre USA, baseret på tillid. Da en ansat i FE i 2004 lækkede dokumenter om Irak-krigen, krævede FE den pågældende idømt fængsel af hensyn til samarbejdet med andre efterretningstjenester.

»Amerikanerne giver ikke et æble uden at få to pærer tilbage.«

Sådan beskriver en nu tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste over for Berlingske forholdet mellem Danmark og Forsvarets Efterretningstjeneste og den store kollega i USA, det amerikanske National Security Agency, NSA.

Dokumenter lækket af den amerikanske tidligere efterretningsansatte, Edward Snowden, viser tilsyneladende, at NSA har adgang til internettrafik og anden elektronisk kommunikation fra lyslederkabler i Danmark.

Ifølge Information, der har fået dokumenterne, ser det ud til, at NSA ved at tappe kommunikation fra en række lande kan omgå dansk lovgivning, som forbyder Forsvarets Efterretningstjeneste at tappe danske borgeres internettrafik og telefonopkald. Med adgang til at aflytte internettrafikken i de pågældende lande kan NSA eksempelvis overvåge danske statsborgere ved at tappe information fra internettrafikken i tyske kabler. Og omvendt kan NSA overvåge tyske borgere gennem kabler i Danmark.

»Fordi amerikanerne har det teknologiske forspring, kan de sætte sig ind som manden i midten af edderkoppespindet og få andre til at levere informationer. Men den eneste, der har overblikket, er manden i midten,« forklarer den tidligere ansatte i FE, som havde nært kendskab til den aflytning, FE foretog.

Efterretningsvirksomhed er om ikke verdens ældste, så det næstældste erhverv. Udveksling af oplysninger mellem allierede er lige så gammelt. Efter 2. Verdenskrig blev Danmark, i kraft af nærheden til Østeuropa og i kraft af ubåde og elektroniske lyttestationer på Bornholm og Aflandshage på Amager, leverandør af vigtige, militære efterretninger om Warszawapagtens militære operationer og formåen.

Den russiskledede besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968 blev eksempelvis nøje overvåget fra Bornholm. Talrige er historierne om ubådsmissioner i den østlige Østersø, hvor man fulgte afprøvningen af nye sovjetiske våben og missiler. Til gengæld for de militære efterretninger modtog Danmark vigtige efterretninger fra samarbejdspartnerne. Det meste foregår på bilateral basis - selv om landene er allierede i NATO, foregår udvekslingen af vigtige og følsomme oplysninger ikke gennem alliancen, men mellem lande og efterretningstjenester, der har tillid til hinanden.

Gennem de sidste tyve år har samarbejdet mellem Danmark og USA gradvist skiftet karakter. Den danske deltagelse i oprørskrigene i Irak og Afghanistan har bragt Danmark ind i kernen af USAs kreds af allierede. I Afghanistan bestod kernen af USA, Storbritannien, Canada og Australien, kaldet »4-eyes«. De fire lande delte de mest følsomme efterretninger, men for et par år siden fik Danmark også adgang, i hvert fald i udvalgte sager.

Da en tidligere ansat i FE i 2004 lækkede hemmelige papirer om Irak-krigen til Berlingske, var hensynet til fremmede magters fortsatte tillid til den danske efterretningstjeneste evne til at holde på en hemmelighed den primære begrundelse for, at FE ønskede den pågældende ansatte idømt frihedsstraf. Den pågældende, Frank Grevil, fik året efter fire måneders ubetinget fængsel.

I de lækkede Snowden-dokumenter, som blandt består af amerikanske talepunkter under et møde mellem FE og NSA i 2012, omtales FE som »en af NSA’s bedste antiterrorpartnere«, der ofte som de første »tilbyder assistance« og »er villig til at løbe risici på vegne af USA«. Det er ingen hemmelighed, at der blandt FEs ansatte er såkaldte »indhentere,« som skal være villige til at operere mere eller mindre på egen hånd i eksempelvis Afghanistan, ligesom man har hørt om PET-ansatte, der har infiltreret ekstreme islamistiske miljøer både i Danmark og i udlandet.

Den tidligere PET-agent Morten Storm, der blandt andre havde kontakt til den senere dronedræbte islamistiske terrorleder Awlaki, er et eksempel på en dansk agent, der løb en stor risiko. I bogen »Jæger - i krig med eliten« fortalte den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack om beskyttelsen af en agent, som under falsk identitet indsamlede oplysninger om Taleban.

»Noget tyder på, at specielt dansk indsats i Irak og Afghanistan har højnet vores status. Det er mit indtryk. I den sammenhæng kan man også se, at der sidder en dansk officer i de amerikanske specialoperationsstyrkers operative hovedkvarter,« siger kilden.

Men gennem den sidste snes år har internettet og mulighederne for masseindsamling gjort det svært at opretholde de gamle grænser for, hvem FE kunne overvåge. FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste - men blandt mål for aflytning i udlandet kan sagtens optræde danske borgere. Og omvendt kan FEs samarbejdspartnere levere overvågning af danske borgere, som er indsamlet fuldt lovligt, men altså alligevel medfører indsigt i danskeres private forhold.

»Alle de grænser er blevet ændret inden for de sidste tyve år,« siger Berlingskes kilde.

Når det gælder efterretningstjeneste, er normale, moralske skrupler ikke en begrænsende faktor.

»Går man tilbage til 2. Verdenskrig, gjaldt det nationens overlevelse. Der var ingen moralske skrupler. Siden da er vi kommet ind på en glidebane, hvor man kan bruge resultaterne til alt muligt andet, inklusive til at finde ud af, hvor mange fadbamser en tidligere statsminister har drukket,« fortsætter kilden.

»I den verden er det stadig resultaterne, der tæller, ikke metoderne,« tilføjer han.

Dilemmaet mellem hensynet til borgernes privatliv på den ene side, og borgernes sikkerhed på den anden side, er evigt. Og Danmark er afhængig af informationer fra især landet med de store efterretningsmæssige muskler, USA.

»Danmark kan jo ikke stille op til en krig i Irak eller Afghanistan og så regne med, at vi fem år tidligere har indsat agenter, der taler det pågældende sprog og som kan fortælle os, hvem der er heltene, og hvem der er skurkene i det pågældende land. Skal vi kaste os ud i sådan noget, må vi have hjælp gennem en eller anden form for samarbejde. Og de fleste vil nok sætte pris på, vi har sådan et samarbejde, når det gælder terrortrusler,« tilføjer kilden.

I Danmark er der i realiteten bred politisk enighed om at prioritere samarbejdet med de store allierede efterretningstjenester højere end en debat om dilemmaet baseret på fakta.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.