Tiden er perfekt for psykopater

En tankelæser og en psykiater turnerer for tiden for at fortælle os, hvordan vi spotter psykopater og løgnere. Blandt chefer, kolleger og i familien.

Mind control ekspert Mikkel Severin og psykiater Henrik Day gør med foredraget »Hverdagens psykopater og deres løgne« folk klogere på hverdagens psykopater og forsøger at komme den alt for hyppige brug af prædikatet »psykopat« til livs. Foto: Thomas Lekfeldt
Mind control ekspert Mikkel Severin og psykiater Henrik Day gør med foredraget »Hverdagens psykopater og deres løgne« folk klogere på hverdagens psykopater og forsøger at komme den alt for hyppige brug af prædikatet »psykopat« til livs. Foto: Thomas Lekfeldt

Der er sket noget med »psykopaten«. På samme måde som med »idioten« og »narcissisten«. Engang var idiot en medicinsk betegnelse for et menneske med en IQ på 20-30. I dag sidder idiot lige så løst i skældsordenes krudtkammer som dum og fjols.

I dag bliver enhver, der er kriminel, er hidsigprop, lyver, svindler, myrder, slår, er utro eller bare stikker ud, rask væk kaldt »psykopat«. I 1980erne talte man om, at narcissisme, en af psykiatrien anerkendt personlighedsforstyrrelse, var det dominerende personlighedstræk. Overdrevent forfængelig, indbildsk, egoistisk. Til sidst kaldte man en, der så sig lidt for meget i spejlet for narcissist.

Noget kunne tyde på, at psykopaten har overtaget. I en verden, der forandrer sig konstant, og hvor vi hylder det ydre og det at præstere og være på, har intelligente charmetrolde det som fisk i vandet.

Desuden er »psykopat« gået fra at være et ekspertbegreb til et skældsord.

Men ikke alle psykopater lyver, og ikke alle løgnere er psykopater. Man må heller ikke forveksle en psykopat med en sindssyg. Psykopatens virkelighedsopfattelse er, i modsætning til den sindssyges, normal. At være psykopat er blot en måde at leve livet på, lyder en forklaring.

Alt fra den irriterende nabo til nazister og IS-krigere er blevet kaldt psykopater. Hjemme i sofaen er mange mænd i skilsmissens skudsvekslinger blevet ramt af samme nedgørende skældsord. Af uransagelige årsager er det sjældent kvinder, der på denne måde forsøger at skrue »fjols« op på den troværdige klinge.

På den anden side burde vi i folkedybet være lovligt undskyldt. »Psykopat« ligger godt i munden og er et dejligt negativt ladet ord, modsat det kliniske »dyssocial personlighedsforstyrret«.

Skænderiet og skandalen er ovre, inden man har sagt ordet til ende. Det er ikke til at arbejde med.

2-3 procent af befolkningen menes at kunne kategoriseres som psykopater. Det vil sige, de er:

Uempatiske. De omgås sandheden lemfældigt. De er egocentrerede og manipulerende. De mangler respekt for sociale normer. De har svært ved at opretholde nære relationer. De har problemer med at styre deres temperament.

Men der er hjælp at hente. Utallige er de bøger, hjemmesider og artikler, der vil guide os til at opdage, håndtere eller undgå psykopaten i vores hverdag og i os selv.

Seneste skud på psykopatstammen er et dobbeltforedrag af psykiater, omstridt Berlingske-blogger og en af landets fremmeste psykopateksperter Henrik Day og Mikkel Severin, Mind Control-ekspert, hypnotisør og advokat.

»Hverdagens psykopater og deres løgne« hedder foredraget, der blandt andet skal komme udvandingen af »psykopat« til livs. Berlingske møder psykiateren og mind controlleren i Henrik Days penthouselejlighed på Christianshavn.

»Der er gået ekstrem inflation i begrebet psykopat,« siger Henrik Day.

»Det at fortælle en løgn er jo langtfra det samme som at være psykopat. Jeg får tit henvendelser fra folk, typisk mødre, der vil have mig til at udtale mig om deres eksmænd, eller fra kvinder, der beskylder deres mænd for at være psykopater. Her siger jeg til folk: Prøv at se på dig selv. Hvad har du selv foretaget af valg? Hvordan har du selv ageret? At du tolker noget som uretfærdigt er ikke nødvendigvis det samme, som at din mand er psykopat. Mikkel og jeg vil gerne differentiere os væk fra at bruge psykopat som et skældsord. Det er meget upassende.«

Advokat Mikkel Severin er Danmarks førende performer af og foredragsholder om Mind Control. Med kendskab til folks kropssignaler og psykologiske teknikker siges han at kunne forudsige, kontrollere og styre andres tanker. På YouTube kan man se hvordan.

Mikkel Severins andel af dobbeltforedraget er at vise, hvordan man kan se, om et andet menneske lyver og afgøre, hvad der får et menneske til at udvise »løgneindikatorer«.

»Hele vores performancekultur underbygger, at vi forsøger at opretholde, hvem vi er. Men vi er enormt dårlige til at skjule vores kropssprog. I bund og grund handler det om, at hvis folk bliver spurgt om noget, der er stressfyldt for dem, eller til et område, hvor de har noget information, som de ikke ønsker at videregive, så sker der psykologisk nogle mekanismer, som kan være meget svære at kontrollere. Og det giver sig udslag i, hvordan de agerer, og hvordan deres stemmeføring bliver.«

Henrik Day:

»Der er en lille gruppe psykopater, som man kalder natural performers. De er så gode og har det her skuespillergen, hvor det næsten er umuligt at se, om de lyver. De vil være enormt godt egnede til at bestride politiske topposter eller til at begå kriminalitet. For hvis de endelig bliver pågrebet, vil de sjældent have nogen indikatorer på, at de lyver.«

Henrik Day har endnu ikke set beviser for, at f.eks. politikere skulle være mere psykopatiske end andre.

»Men jeg tror, særligt eksponerede poster som politik og kriminalitet vil tiltrække folk med nogle af de udadvendte træk, som psykopater har.«

Blandt indikatorer på at vi eller vores samtalepartner, psykopat eller ej, lyver, nævner Mikkel Severin de tydeligste tegn fra side 1 i Grønspættebogen for løgnopdagere.

»Frys-respons. Det er, hvor folk bliver unaturligt stille i kroppen. Eller at de begynder at »illustrere« meget mindre og bruge færre fagter. Du kan se efter mikrobevægelser i ansigtet. Nogen kan sige: »Jeg er rigtigt glad«, men ser du samtidig udtryk for vrede, det varer kun en 25.-del af et sekund, så er der et mismatch, som du er nødt til at afdække. Jeg lytter også meget efter grammatisk tid. Hvis du spørger om noget i datid, skal den du spørger også gerne svare i datid. Eller det kan være »overbevisende udsagn«. Det er udsagn, som er meget komfortable at sige, og vi kan ikke afvise dem.«

Det var f.eks. et »overbevisende udsagn«, da Torontos skandaliserede og for nyligt afdøde borgmester Rob Ford blev afsløret i massivt stof- og alkoholmisbrug blev spurgt, om han havde taget kokain. Hans svar var: »Jeg tager ikke kokain.«

Det er elegant og helt bevidst, mener Mikkel Severin.

»Du har et uafviseligt udsagn, men han svarer ikke på spørgsmålet, men omgår det let og elegant.« Et andet afslørende løgneeksempel fra hverdagen er forældrene, der spørger deres teenagebarn, om han/hun har lavet sine lektier. Svar: »Vi havde vikar. Det var helt fint«. Den sidespringsmistænkte svenske kong Gustaf og dopingsynderen Lance Armstrong var, hver på deres måde, med Mikkel Severins ord rene tag selv-borde af løgnindikatorer.

Løgnere. Psykopater. Politikere. Sindssyge. Raske. Vi er alle i samme båd. Det er universelle ting, der sker, når vi omgås lemfældigt med sandheden, mener Mikkel Severin. Uanset om det er hjemme i privaten, som politiker foran et kamera eller til et forældremøde.

»Det sker alle steder, at folk lækker informationer uden at vide det. Det er de samme over 50 muskler, der bevæger sig i ansigtet lige meget, hvor du er. Så hvis du ved, hvilke universelle ansigtsudtryk der er, og hvilke muskler, der er pålidelige, så er det det samme, du skal se efter i alle situationer.«

Grunden til, at mind controlleren og psykiateren turnerer med et dobbeltforedrag om psykopater og løgne netop nu, er ikke kun for at komme udvandingen af et belastet begreb til livs. Der er noget i tids­ånden, der ifølge Henrik Day maner til opmærksomhed på emnet. For eksempel vores fokus på at være på og performe eksemplificeret ved de mange reality-shows i TV og unge og deres forældre, der er overdrevent nervøse for, at junior ikke skal få de bedste karakterer. Og vores hang til at klage.

»Nogle psykopater elsker at klage. Jeg tror, Danmark er et af de lande, hvor du kan klage mest over mest og har flest ankemuligheder. Det lægger en bane for, at der er meget kværuleren fra folk, der vil i fokus.«

De sidste 10-15 år er der sket en amerikanisering herhjemme, mener Henrik Day. I alle hjørner af samfundet bruger man formuer på jurister og andre, der skal sikre, at alt er 110 pct. korrekt, fordi man er bange for, at nogen skal påpege fejl og mangler.

»Det kan vi blandt andet se i lægeverdenen. Jeg og mine kolleger skriver journaler på en helt anden måde end tidligere, fordi vi er så bange for, at nogen skal sætte en finger på et eller andet. Sker det alligevel, vil den naturlige performer have lettere ved at overbevise sådan en som dig, TV-seere eller politiet om, at alt er helt efter bogen.«

Ifølge Henrik Day er det ikke mindst i hverdagen, at vi kan lære noget af andres kropssprog og småpsykopatiske træk:

»I vores foredrag vil vi gerne give folk nogle input til, hvordan de kan spotte mennesker – jobsøgere, chefer, kolleger – der er ved at overperforme og sælge sig selv som en pakke, der ikke holder. Og så gør vi opmærksom på, at alle de introverte og nørderne og dem, der ikke er gode til at »optræde«, har nogle kompetencer, som du kan risikere at overse.«

»Det handler ikke kun om at spotte,« supplerer Mikkel Severin:

»Udfordringen er også, at hvis du ser en, der er ked af det, så er du også forpligtet til at reagere. Du kan hjælpe både dig selv og andre i dagligdagen, når du forstår kropssproget og mekanismerne.«

Mikkel Severin forstår udmærket, at vi nogle gange, om ikke direkte lyver, så i hvert fald omgår sandheden lemfældigt. Sandheden er nemlig, bogstaveligt talt, ilde hørt

»Den fejl, jeg ofte ser, er, at der bliver knyttet meget store konsekvenser til det at fortælle sandheden. I stedet burde chefen, eller hvem det nu er, minimere konsekvenserne ved at sige: Lad det ligge. Vi har alle trådt i spinaten. Større er det heller ikke. Vi skal bare have det ud af verden. Men det man ofte hører er: Det her er katastrofalt. Det skal vi finde en løsning på, og det bliver ikke rart. Og vedkommende sidder og tænker, at han eller hun må sælge sit hus. Blive skilt. Verden ramler. Pludselig øges indsatsen helt vildt for den, der skal sidde og fortælle. Det er en rigtigt dårlig indgangsvinkel. I stedet for at få den åbne og ærlige dialog.«

Berlingske har fjernet enkelte navne i artiklen, da det mod hensigten kom til at fremstå, som om de nævnte havde psykopatiske træk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.