Terrortiltalte frifindes for terror

Alle fem tiltalte i den såkaldte brandterror-sag blev torsdag frifundet for terroranklagen. De har været tiltalt for terrorvirksomhed ved at udføre og planlægge en række brandattentater - men byretten fandt altså ikke beviser for det.

Et af de mange forhold i sagen mod de fem unge mænd er brandattentat på 13 politibiler ved Politiskolen i Brøndbyøster. Kun to af de fem har dog været tiltalt for attentatet.
Et af de mange forhold i sagen mod de fem unge mænd er brandattentat på 13 politibiler ved Politiskolen i Brøndbyøster. Kun to af de fem har dog været tiltalt for attentatet.
Det var imidlertid langt fra en enig nævningeret, der kom med den længe ventede afgørelse. To af de tiltalte, FP og PJ, blev fundet skyldige i flere forhold af brandstiftelse, herunder mod pelsvirksomhederne Pelsbox og Kopenhagen Fur.

De fire tiltalte, der blev taget på fersk gerning med benzindunke på Politiskolen blev fundet skyldige i det forhold. FP blev også, som den eneste af de tiltalte, fundet skyldig i et brandattentat mod Den Græske Ambassade og en række andre brandforhold, bl.a. mod Nordea, Rigspolitiets Koncern IT og Nestlé.

De tre dommere og tre af nævningene mente, at de brandstiftelser og forsøg, som PJ og FP er fundet skyldig i, godt kan tolkes som terror.

- Det var rettet mod repræsentanter for statsmagten, større nationale og internationale virksomheder og en af landets største banker.

På denne baggrund findes det godtgjort, at brandstiftelserne og forsøgene herpå havde til formål at skræmme befolkningen i alvorlig grad, og at handlingerne var egnet til at tilføje Danmark alvorlig skade, fremgår det af kendelsen.

Reglerne for nævningesager betyder, at mindst fire af de seks nævninge skal stemme for en fældende afgørelse - og da tre nævninge ikke fandt terrorforsættet bevist, blev de tiltalte altså frifundet.

Med tiltalen har anklagemyndigheden dermed hevet sagen med ind på et område med meget begrænset retspraksis, og strafferetseksperter har i Berlingske fortalt, hvor vanskeligt det ville blive at afgøre, hvordan terrorparagraffen skulle tolkes.

Ifølge straffeloven kan alvorlig brandstiftelse dømmes som terror, hvis formålet eksempelvis var at »skræmme en befolkning i alvorlig grad«. Den manglende retspraksis har imidlertid gjort det usikkert, hvad formuleringen vil sige i praksis.

26. april sidste år blev fire af mændene taget på fersk gerning ved Politiskolen i Brøndby. De havde smadret en rude og stod klar med omkring 30 liter benzin, da de blev anholdt af politiet. Ifølge anklagerne havde de sammen med den femte mand sat ild til Den Græske Ambassade tre uger tidligere.

To af de unge har desuden været tiltalt for endnu en række brandattentater og forsøg på brandstiftelser mod mål som PETs kantine i Søborg og flere pelsfirmaer. Endelig har de fire være tiltalt for planer om brandattentater mod blandt andet Christiansborg, flere ministerier og Livgardens bygninger ved Kongens Have.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.