Terrorforsker frygter tandløst PET-tilsyn

Justitsminister Morten Bødskov (S) kalder oprettelsen af et nyt PET-tilsyn en »skelsættende« styrkelse af kontrollen med den hemmelige tjeneste. Ekspert kritiserer dog, at det nye tilsyn for få penge.

Politiets Efterretningstjenestes hovedkvarter i Søborg.
Politiets Efterretningstjenestes hovedkvarter i Søborg.
Den nye vagthund, der fremover skal holde øje med Politiets Efterretningstjeneste (PET), risikerer at blive et tandløst tilsyn med den hemmelige tjeneste.

Berlingske beskriver søndag hvordan det kommende tilsyn får 5 mio. kr. om året til at holde øje med PETs håndtering af personoplysninger, mens PET fra 2016 og frem får 11,6 mio. kr. årligt for at håndtere det nye tilsyn.

Terrorforskeren Magnus Ranstorp som følger de danske forhold tæt fra Försvarshögskolan i Stockholm, undrer sig over skævheden af fordelingen af ressourcer i forbindelse med den nye PET-lov.

- Det virker som en helt uproportional fordeling af pengene, og jeg kan ikke forstå, hvorfor PET skal have flere penge end det nye tilsyn, siger Magnus Ranstorp, der samtidig er skeptisk over for hvor meget kontrol med PET, der reelt kommer for 5 mio. kr. årligt til det nye tilsyn:

- Det er en meget ressourcekrævende opgave at føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenester. Man skal opbygge et helt sekretariat, have IT-ressourcer, kontorhold og så videre. Det er vigtigt at sætte rigeligt med ressourcer af til det. Det undrer mig i det hele taget, at der allerede er lavet et budget for det, når man ikke ved, hvor omfattende en kontrolopgave, som det bliver.

Magnus Ranstorp peger på, at netop i forbindelse med efterretningstjenestens registreringer, som det nye tilsyn skal holde øje med, er det helt afgørende, at befolkningen har tillid til kontrollen:

- Det er jo en grundsten i demokratiet. Derfor virker det besynderligt, at PET skal have overført penge i forbindelse med det nye tilsyn. Hvis man lægger en del af den nye tilsyns-opgave hos PET med de mange nye ressourcer, så risikerer det at skabe en mistanke om oplysningerne til det nye tilsyn dermed bliver filtreret.

Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, mener ligeledes, at fordelingen af pengene til PET og det nye tilsyn er skæv:

- Man fristes til at tro, at det er fordi, at PET har behov for at beskytte sig mod det nye tilsyn.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, fortæller, at det er et omfattende og ressourcekrævende arbejde at søge i PET's registre.

- Så hvis man ville have et effektiv og velfungerende tilsyn med de rette personer og ressourcer, så skulle man have sat flere penge af. For 5 mio. kr. får man et utroligt skrabet tilsyn, siger Bonnichsen.

Det nye tilsyn halter også økonomisk efter vores nabolande. Det norske tilsyn med landets efterretningstjeneste modtog 10,8 mio. norske kroner i 2011. Det tilsvarende svenske tilsyn modtog 17,9 mio. svenske kroner i 2012.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.