Teenagere truer tilfældige mænd på gaden i Odense med kniv

Et kærestepar, der er stukket af fra institution i Kolding, er ifølge politiet hovedgerningsmænd bag røveri.

Odense: To unge mænd er tirsdag aften med få timers mellemrum blevet udsat for gaderøveri i Odense, og begge gange stod en gruppe på fire teenagere bag, hvoraf en er bare 14 år.

Det mener Fyns Politi, der anholdt gruppen af 14-16-årige sidst på aftenen.

- Vi forbinder de her to røverier med hinanden og regner med at fremstille den her gruppering i grundlovsforhør i morgen (onsdag, red.), siger vagtchef Kim Munksgaard.

Ved røverierne fik begge ofre en mindre foldekniv ført op til hovedet og blev truet til at udlevere deres mobiltelefon og sygesikringskort.

De to af gerningsmændene, som politiet kalder hovedgerningsmænd, er et kærestepar, der er stukket af fra en institution på Kolding-egnen. De er begge over den kriminelle lavalder.

- Vi finder begge de forurettedes sygesikringskort på den ene af personerne, så derfor er vi ret sikre på, at de står bag begge røverierne, siger Kim Munksgaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.