Taxachauffør leverede afgørende spor til politiet

På et pressemøde kl. 08 fortalte politiet, at politiet har skudt og dræbt den mand, de formoder står bag gårsdagens og nattens attentat. Overvågningskamera og taxachauffør satte politiet på sporet af mandens identitet. Statsminister Helle Thorning (S) er lettet.

Kampklædte betjente ved Sankt Peders Stræde få meter fra Krystalgade.
Kampklædte betjente ved Sankt Peders Stræde få meter fra Krystalgade.

Hollandsk, svensk, tysk og engelsk presse er fløjet til København for at dække attentatforsøget på Østerbro og i Indre by. Det attentat politiet har efterforsket som en terrorhandling.

Københavns Politi fortalte på en kort pressebriefing kl. 8 i morges, at den mand, der blev skudt og dræbt ved Nørreport Station tidlig morgen, formodes at være den samme mand, som står bag de to skudattentater på henholdsvis Krudttønden på Østerbro og ved den jødiske synagoge i Indre by.

»Vi har en formodning om, at det er den samme person, der står bag de to attentater, og vi har også en formodning om, at det er den samme person, der er blevet skudt af politiet på Nørrebro,« siger chefkriminalinspektør Torben Mølgaard Jensen.

Overvågningskameraer har hjulpet politi

Politiet fik et afgørende spor af en taxachauffør, der kørte den formodede gerningsmand fra Kildevældsskolen, hvor han efterlod sin flugtbil, til sin adresse tæt ved Nørrebro Station.

Politiet har via overvågningsbilleder kunne følge mandens færden fra krudttønden til Kildevældsskolen.

På overvågningsbilledet fra Kildevældsskolen ringede manden efter en taxa, sagde politiet på pressemødet og uddyber i en pressemeddelelse:

»Efterforskningen førte til, at politiet omkring kl. 2300 via en ansat i det ejendomskompleks, hvor en taxa havde sat den formodede gerningsmand af, fik adgang til stedets overvågning. Ved gennemgang af stedets mange kameraer blev taxa og den formodede gerningsmand lokaliseret. Herefter er der sket en omfattende undersøgelse af videomaterialet, der viser, at den formodede gerningsmand ankom til stedet ca. kl. 16.15, for ganske kort tid efter, kl. 16.37 at forlade stedet igen. Københavns Politi har siden kl. 2300 været til stede på adressen med efterforskere og observatører, der både i området og via videoovervågningen har holdt stedet under observation.«

Handlede alene

Politiet er også af den opfattelse, at den formodede gerningsmand handlede alene.

»Det tyder ikke på, at der har været andre medgerningsmænd,« fortæller Jørgen Skov. Det skal nu undersøges.

Statsminisster Helle Thorning- Schmidt udtrykker i en pressemeddelelse lettelse over, at den formodede gerningsmand er »uskadeliggjort«.

I meddelesen tager hun ikke længere forbehold. Hun taler om »en kynisk terrorhandling mod Danmark.«

TV: Lejlighed ransages i Mjølnerparken efter skuddrama

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.