Tager børn skade af berømmelse?

Børn bliver i højere og højere grad brugt i underholdningsbranchen - men hvilke konsekvenser har det at optræde i alt fra MGP og X Factor til film? Ekspert slår fast, at også eksponering på sociale medier har sin pris for børn.

Lørdag aften er der MGP, og endnu et barn bliver stjerne. I 2014 var det Emma Pi, som stod midt i rampelyset, og nu vil Børnerådet se nærmere på, hvad der sker med børn, der eksponeres i det offentlige rum. Foto: Claus Fisker
Lørdag aften er der MGP, og endnu et barn bliver stjerne. I 2014 var det Emma Pi, som stod midt i rampelyset, og nu vil Børnerådet se nærmere på, hvad der sker med børn, der eksponeres i det offentlige rum. Foto: Claus Fisker

Lørdag aften bliver Danmarks næste barnestjerner fundet, når børnenes Melodi Grand Prix (MGP) danser over sendefladen på DR.

Men MGP er langt fra det eneste TV-program, hvor børn dyster for åben skærm til stor begejstring for seere og tilskuere, og øgede brug af børn i underholdningsbranchen sætter Børnerådet nu spørgsmålstegn ved.

Derfor nedsætter rådet en ekspertgruppe, der skal undersøge om der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til de børn, der træder ind i spotlight i TV-programmer som X Factor, Voice Junior og MGP eller film og andre former for underholdning.

»Der er en stigende tendens til at bruge børn i underholdningsbrancehen, og derfor skal ekspertgruppen undersøge, om det kan give grund til panderynken,« siger formand for Børnerådet, Per Larsen.

Gruppen begynder sit arbejde allerede i næste måned, og rådet har planer om at bl.a. tidligere barnestjerner skal deltage i den.

Et af de indtil videre eneste bekræftede medlemmer af arbejdsgruppen er Katrine K. Pedersen, som har arbejdet med børn i underholdningsbranchen i DR og netop udgivet bogen »Phono Sapiens« om teknologiens såkaldte blinde vinkler. Hun henviser i forbindelse med MGP til showets tidligere slogan: »Det er bare noget, vi leger«:

»Men det er ikke bare noget, vi leger. Det er også hårdt arbejde, børnene skal træne deres optræden, og der er konstant fokus på dem, og de er meget eksponerede for omverdenen.«

At der er fokus på de unge stjerner fremgår af, at et af de mest googlede navne i Danmark i 2014 var Emma Pi, pigen, der vandt MGP samme år.

I Katrine K. Pedersens bog omtaler hun et interview bragt i filmmagasinet EKKO, hvor den tidligere barnestjerne, TV-værten Pelle Hvenegaard, fortæller om bagsiden af medaljen ved at være stjerne. Han spillede bl.a. med i storfilmen »Pelle Erobreren«:

»Jeg var for Fanden kun et barn. Jeg blev skudt op på toppen af noget, som jeg slet ikke var parat til. Og jeg har fanme brugt mange år på at komme ned igen og stille mig selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, jeg vil?«

Sociale medier også en udfordring for børn

Katrine K. Pedersen understreger, at det ikke kun er i underholdningsbranchen, børn oplever at blive overeksponerede. Faktisk er det ifølge hemde et problem, de fleste almindelige børn oplever. Hun fortæller, hvordan helt almindelige børn oplever de samme udfordringer og konsekvenser, når de går fra ti til 100 venner på de sociale medier, som barnestjerner oplever ved at gå fra få til tusindvis af venner.

»Publikum er større, når man er et barn, der er kendt, men for børn er det ikke antallet, der er afgørende, men bare det, at det er en hel flok, der følger med,« siger hun.

I »Phono Sapiens« har hun bl.a. indsamlet forskning om konsekvenser af sociale medier for børns adfærd. Hun konkluderer, at især konsekvenserne af overeksponering via sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat kan føre til ændret adfærd blandt børn.

»Jeg forstår ganske enkelt ikke, at børn får lov til at færdes på de sociale medier uden en voksen i hånden. Det er simpelthen, fordi de voksne ikke aner, hvad der foregår,« siger hun.

Det er både de gode oplevelser på de sociale medier, hvor billeder hyldes, og de knap så gode, hvor opdateringer bliver hængt ud, der kan have konsekvenser.

Eksponeringen kan bl.a. betyde, at børnene bliver konstant opmærksomme på at være strategiske i alle handlinger på de sociale medier, så de får positiv respons fra følgerne, og efterhånden tages den strategiske snilde med ud i den virkelige verden, fortæller Katrine K. Pedersen. Samtidig kan den menneskelige hjerne kun rumme omkring 50 til 100 følgere. Når antallet overstiger det, bliver det abstrakt, og så kan man ende med at kommunikere uhensigtsmæssigt uden at ville det, understreger hun

Brug for at forældrene kigger med

Behovet for eksponering oplever barnet allerede fra en tidlig alder, når forældrene naturligt gerne vil dele de lykkelige øjeblikke.

»Vores fotoalbum er flyttet fra de nære relationer til de sociale medier, og vi bruger det naturligt. Men i dag deler vi fotoalbummet med mange flere, end vi normalt ville, og eksponerer vores børn i langt højere grad,« forklarer Katrine K. Pedersen.

Det viser børn et fokus på det ydre, som de selv begynder at dyrke på de sociale medier. Når børn pludselig oplever at være dem, der kigges på, skaber det både opmærksomhed, men også eksklusion, fordi man står alene, mens resten af flokken står på den anden side.

Katrine K. Pedersen påpeger, at børn drømmer om være kendte. De vil gerne være populære og den, de andre ser op til og hylder, men der er en verden til forskel på at blive fejret en gang imellem og så at blive det hele tiden, når man er kendt, og mange idoliserer en. Derfor ønsker hun også, at forældrene får et større indblik i børnenes virtuelle færden.

»Børn skal ikke overvåges, men forældre er nødt til også at være på de sociale medier for at vide, hvilken verden deres børn befinder sig i. Generelt virker det, som om forældre har givet op, fordi der konstant kommer nye medier til, som man skal følge med i. Det er et kæmpe problem, for så er de voksne ikke opmærksomme på de nye udfordringer, der er fulgt med. Hvis børnene er på Snapchat, Facebook og Instagram, må forældrene også være det. Det svarer til at lære barnet, at man ser sig til begge sider, før man går over vejen. Det kan du ikke, hvis du ikke færdes samme sted,« mener hun: »Generelt mangler der oplysning. Et værdisæt, man kan arbejde ud fra omkring børnemedieforbrugere.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.