Tag job i ghetto-område og tjen 100.000 kr. ekstra

Særligt dygtige pædagoger, der tager job i daginstitutioner i socialt udsatte områder i hovedstaden, kan se frem til en lønforhøjelse på op mod 100.000 kr. om året, hvis det står til borgmester Pia Allerslev.

Else Vester med børnene på Institutionen Hyltebro. Institutionen Hyltebro, hvor der er mange to-sprogede børn og børn fra socialt belastede familier. Det stiller store krav til pædagogernes viden om læring af sprog, og hvordan man når ind til forældrene.
Else Vester med børnene på Institutionen Hyltebro. Institutionen Hyltebro, hvor der er mange to-sprogede børn og børn fra socialt belastede familier. Det stiller store krav til pædagogernes viden om læring af sprog, og hvordan man når ind til forældrene.

Det er blevet så vanskeligt at tiltrække dygtige pædagoger til børnehaver og vuggestuer i socialt udsatte områder i hovedstaden som Tingbjerg, Ydre Nørrebro og Nordvest, at børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) vil lokke særligt dygtige pædagoger til områderne. Det skal ske med en lønforhøjelse på mellem 50.000 og helt op til 100.000 kr. om året.

Lønforhøjelsen er en del af et udspil, der skal sikre en bedre indsats over for sprogligt og socialt udfordrede børn – et forslag der ifølge en forsker er en helt usædvanlig måde at tiltrække arbejdskraft på i det offentlige.

Borgmesteren lægger op til, at der i de udsatte områder i første omgang ansættes 35 »kompetencepædagoger«, som har særlig erfaring eller efteruddannelse, der retter sig mod de mest udsatte børn. Og de skal så blandt andet tiltrækkes med en høj løn.

»De her pædagoger skal tage et større slæb i forhold til udsatte børn, og pædagogerne skal alt andet lige have bedre efteruddannelser og kompetencer med sig. Og det, synes jeg, er værd at belønne,« siger Pia Allerslev.Hvis forslaget bliver gennemført betyder det ikke, at der kommer flere pædagoger til udsatte områder, men nærmere en omfordeling af personalet. Derfor kan forslaget medføre, at en række pædagoger flyttes til institutioner, hvor deres evner kan bruges bedre.


»Vi har rigtig mange gode pædagoger, men på nogle institutioner må vi indse, at pædagogerne ikke har de kompetencer, som udsatte børn har brug for. Selv om det betyder, at pædagogerne med knap så rigtige kompetencer i forhold til de her børn må finde en anden institution eller en anden arbejdsplads, så er det vigtigste at sikre, at der er personer med de rigtige kompetencer omkring børnene,« siger Pia Allerslev.

30 procent op i løn

Ifølge borgmesteren er det svært at tiltrække de dygtigste pædagoger til socialt udsatte områder, hvor udfordringer og arbejde er af en helt anden art end på f.eks. Østerbro og i Indre By.

En gennemsnitlig månedsløn for en fuldtidsansat på pædagogernes overenskomst var i august 2012 på 27.655 kr. ifølge BUPLs opgørelse. Skal årslønnen for de særligt dygtige pædagoger stige med 50.000 eller 100.000 kr., er der således tale om en stigning i månedslønnen på henholdsvis 4.166 og 8.333 kr. om måneden, svarende til en lønstigning på op til 30 pct. om måneden.

Pia Allerslev erkender, at der er tale om en stor lønforhøjelse, men mener samtidig at det er nødvendigt at »tage utraditionelle metoder i brug«, hvis man vil sikre en tidlig indsats og dermed gøre børnene en tjeneste på den lange bane.

»Hvis man regner det ud i forhold til, hvad de her børn i virkeligheden kræver, såfremt der ikke sættes tidligt ind, så bruger vi rigtig mange penge på at rette op i den anden ende på det, de ikke har nået at rette op i daginstitutionen,« siger Pia Allerslev.

Usædvanligt lønhop

Tidligere har blandt andet udkantsområder med mangel på lærere lokket med mindre lønforhøjelser for at trække lærere til, forklarer Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Han kalder det for en »usædvanlig høj økonomisk motivation«, når man i København vil trække pædagoger til belastede områder ved at tilbyde op til 100.000 kr. ekstra i lønningsposen årligt.

»Det er en ny måde at forsøge at flytte medarbejdere på. Offentlige ansatte er ikke primært drevet af den økonomiske gevinst ved jobbet, men i højere grad indholdet af arbejdet. Derfor skal der også tilbydes en stor gevinst, der virkelig får folk til at spærre øjnene op, hvis man skal have succes med at lokke pædagoger til de udsatte områder,« siger Henning Jørgensen.

Ideen om at tilgodese de københavnske institutioner i socialt belastede områder er ikke ny. Den forhenværende borgmester på området, Anne Vang (S), søsatte en »Robin Hood-model«, der skulle sikre flere ressourcer og mere personale til børnehaver og vuggestuer i udsatte områder. En såkaldt »rød omfordelingsreform«. Men Pia Allerslev lægger ikke op til at tage pengene fra institutionerne i mere velstillede områder.

Forslaget bakkes op af de Konservatives leder i København, Rasmus Jarlov.

»Hvis det betyder, at vi får nogle gode pædagoger, som har lavt sygefravær og trækker et stort læs, er nogen jo mere værd end andre. Det vil vi gerne være med til at støtte. Som ledelse må man være klar til at flytte rundt på folk og placere dem der, hvor de er bedst egnede. Det kunne man godt være bedre til inden for det offentlige generelt,« siger Rasmus Jarlov.

»Pengene kan bruges bedre«

Forslaget er netop sendt i høring og er derfor endnu på tegnebrættet. Hvilke institutioner »kompetencepædagoerne« skal ansættes i, er derfor også uklart.

I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen beskrives det, at gruppen af »nye, særligt dygtige pædagoger« skal tilnyttes institutioner, hvor der er højt sygefravær, stor udskiftning i personale, og hvor der er svage faglige kvalifikationer. Ud over at lokke pædagogerne med en højere løn, skal let adgang til efter- og videreuddannelse også være et af privilegierne.

Udspillet falder i god jord hos Københavns Forældreorganisation, der finder det vigtigt, at der afsættes særlige ressourcer til børn i udsatte områder.

»Det er dybt problematisk, at det er svært at tiltrække stabilt, kvalificeret pædagogisk personale i de områder, hvor børnene har hårdt brug for en pædagogisk indsats. Solen skal skinne på dem, som har mest brug for det, og det er vigtigt, at vi tilgodeser de børn, som ikke bliver tilgodeset andre steder. Det er vigtigt at prioritere socialrådgivere i daginstitutioner, og at der er ressourcer til de nødvendige indsatser for børn og deres familier, der er brug for udover det, som institutionerne selv kan,« siger formand Nina Reffstrup.

Jan Hoby, næstformand i den københavnske pædagogfagforening LFS, der både organiserer pædagoger og medhjælpere, tager godt imod tankerne bag forslaget. Børnene i de udsatte områder »skal have noget mere og andet end børnene på Østerbro og i Indre By«, som han udtrykker det. Problemerne skal dog ikke løses ved at bruge penge på lønstigninger til særligt kvalificeret personale, mener Jan Hoby:

»Pengene kunne bruges bedre på at nedbringe antallet af børn i institutionerne eller ved at ansætte ekstra personale. Det er selvfølgelig rart, at borgmesteren vil have den store pengepung frem, men det handler ikke så meget om kroner og ører, men om rammerne og vilkårene for arbejdet. Det handler ikke om, at de dygtigste ansatte skal have en klækkelig lønforhøjelse og de andre ikke skal,« siger Jan Hoby og fortsætter:

»Forestil dig, at din arbejdsgiver sagde til dig, at arbejdspladsen skal have nogle rigtig passionerede og kompetente ansatte, der får 100.000 mere om året, end du gør – det kan skabe nogle problemer.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.