Tæt samarbejde kvæler ungdomskriminaliteten

Ungdomskriminaliteten falder år for år, og ifølge en vicepolitiinspektør skyldes det i høj grad et forebyggende samarbejde mellem skolen, socialvæsenet og politiet.

Det såkaldte SSP-samarbejde, som finder sted mellem skolen, socialvæsenet og politiet er en væsentlig del af forklaringen på, at ungdomskriminaliteten i Danmark er faldet markant i de seneste år.

Det vurderer Ebbe Krogaard, vicepolitiinspektør ved lokalpolitiet i Odense, efter Berlingske torsdag skriver, at teenagere trods finanskrise og stigende arbejdsløshed bliver stadig mere lovlydige og begår mindre og mindre kriminalitet, som tal fra Justitsministeriet underbygger.

- Der er et stort arbejde i skolerne omkring SSP, hvor man er i kontakt med unge kriminelle for at forklare dem, at de bør holde sig væk fra kriminalitet. Der lægges et stort arbejde i hele landet - i kommunerne, politiet og især i skolerne - og det ser man effekten nu af, siger Ebbe Krogaard og uddyber:

- Det er afgørende, at vi får fat i familierne til de unge kriminelle, forklarer dem tingene og hjælper dem. Vi har et register over kriminalitetens grovheder, hvor mange man har begået ulovligheder, og hvor hurtigt man skal lave handleplaner på dem med kommunerne, forklarer Ebbe Krogaard.

Berlingske skriver torsdag på baggrund af en ny rapport fra Danske Regioner, at ungdomskriminaliteten er faldet så meget, at et stort antal nyligt etablerede pladser på lukkede, sikrede institutioner, der er tiltænkt unge, hårdkogte kriminelle, i vid udstrækning står tomme. Som en konsekvens står flere af de ekstra pladser nu til lukning.

Ifølge rapporten er hovedforklaringen et markant fald i den personfarlige kriminalitet som blandt andet vold, røveri og sædelighedsforbrydelser, der typisk udløser en varetægtsfængsling og et ophold på en sikret institution. Udviklingen bekræftes af tal fra Justitsministeriet, som viser, at antallet af sigtelser mod unge under 18 år faldt med knap 40 procent fra 2006 til 2011.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.