10. juni 2011, 06:00

Danskere med en række forskellige helbredsskavanker får sværere ved at blive indstillet til en operation end i dag.

Regeringen og regionerne vil nu stramme kravene for at komme under kniven og blive behandlet på det offentliges regning. Det sker for at undgå unødvendige operationer og bremse væksten i udgifterne til et kraftigt stigende antal indgreb på en stribe områder.

Det fremgår af den netop indgåede aftale mellem regeringen og regionerne om sundhedsvæsenets økonomi i 2012. Der vil komme nye retningslinjer for at blive henvist til operation på 10-20 nye behandlingsområder i stil med de strammere krav, der for nylig er indført på ryg- og fedmeområdet med et dramatisk fald i antallet af fedmeoperationer til følge.

»Man har set, at der er negative, helbredsmæssige konsekvenser ved overbehandling; f.eks. har der vist sig at være alvorlige komplikationer efter nogle fedmeoperationer. Derfor går vi nu videre ad den vej for at få sat aktiviteten ned på en fagligt forsvarlig måde,« siger næstformand i Danske Regioner Carl Holst (V).

På fedmeområdet skønner privathospitalerne, der står for næsten alle operationer på det felt, at antallet af operationer er faldet med helt op til 80 pct. siden årsskiftet. Ved nytår blev der indført nye, skrappere retningslinjer for at få en offentligt finansieret operation. Der er også indført strammere retningslinjer for at få en rygoperation, og det blev allerede sidste år aftalt, at der senere i år vil komme strammere krav til udvalgte knæoperationer og skulderkirurgi, mens yderligere to nye behandlingsområder skal gennemgås.

Ifølge økonomiaftalen er det desuden meningen, at der herefter skal komme udmeldinger om strammere retningslinier for et nyt behandlingsområde hvert kvartal.

I alt skal man kortlægge udviklingen på de 10-20 behandlingsområder, hvor der er den største vækst i antallet af behandlede patienter, og hvor der kan være mistanke om, at der er sket et såkaldt indikationsskred, så patienterne opereres for stadigt lettere lidelser.

Flere læger har således advaret mod, at den øgede brug af økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet - bl.a. behandlingsgarantien på én måned - har ført til, at offentlige og private sygehuse tvinges til at udføre flest mulige operationer for at holde deres budgetter, selv om det i nogle tilfælde havde været bedre for patienterne f.eks. at tabe sig eller vente og se tiden an.

For sundhedsminister Bertel Haarder (V) har den nye aftale derfor handlet om at sikre, at der ikke udføres unødvendige operationer, og at stopuret for at få en operation inden for én måned først sættes i gang »på det tidspunkt, hvor man er sikker på, at der skal opereres«.

I faglige kredse er der dog også betydelig skepsis over for de nye retningslinier, som man mener primært er styret af økonomiske overvejelser snarere end, hvad der er det fagligt rigtige at gøre for patienterne.

»De drejer sig først og fremmest om at begrænse adgang til operationer, og de udarbejdes med embedsmænd for bordenden. Det er et skråplan, fordi faglige og økonomiske hensyn her blandes sammen på en uheldig måde. Det rigtige er, at eksperter først udarbejder nationale kliniske retningslinjer, og så kan politikerne prioritere,« siger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.