Svenske asyltal styrtdykkede inden grænserne blev kontrolposter

Langt færre flygtninge og migranter søgte i december asyl i Sverige, viser nye tal fra Mi­grationsverket – der også oplyser, at fire ud af fem kommer uden billedidentifikation. Ifølge eksperter vil den svenske kontrol ikke umiddelbart øge asylpresset på Danmark.

600 flygtninge og migranter ankom på få timer en tilfældig dag i november fra Danmark til Malmø, og i alt modtog Sverige næsten 37.000 asylansøgninger i november. Det tal er faldet dramatisk til knap 14.000 i december. Foto: Johan Nilsson
600 flygtninge og migranter ankom på få timer en tilfældig dag i november fra Danmark til Malmø, og i alt modtog Sverige næsten 37.000 asylansøgninger i november. Det tal er faldet dramatisk til knap 14.000 i december. Foto: Johan Nilsson

I Sverige faldt antallet asylansøgere i december til næsten en tredjedel sammenlignet med de foregående måneder. Det viser tal, som Berlingske har modtaget fra den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket.

I december var der således 13.872 asylansøgere i Sverige, mens antallet af asylansøgninger var 39.196 og 36.726 i henholdsvis oktober og november.

Gerd Battrup, lektor på institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, peger på, at vinteren har sat en naturlig begrænsning for valfarten over Middelhavet og gennem Europa.

»Antallet af asylansøgere vil først for alvor stige igen, når det bliver forår. Men det vil stige, fordi de bagvedliggende kriser jo overhovedet ikke er løst,« fastslår hun.

Hun tror ikke de svenske stramninger har haft betydning for faldet i antallet af asylansøgere i Sverige, fordi stramningerne blev varslet i så god tid, at de flygtninge, der måtte ønske at rejse til Sverige, har haft tid nok til at gøre det.

Kortsigtet pres på Danmark

Mere end 160.000 flygtninge søgte asyl i Sverige sidste år. Ifølge Migrationsverket gælder det for cirka 80 procent af de indrejsende i Sverige, at de ikke er i besiddelse af billedlegitimation.

Mange har spået, at indførelsen af den svenske ID-kontrol vil betyde flere flygtninge i Danmark. En spådom, som Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i –men hun fastslår, at det ikke er ensbetydende med, at de så vælger at søge asyl her:

»Grænsekontrollen kan betyde, at flygtninge må stoppe op i Danmark. Om det så betyder, at de vil blive her – eller om de vil forsøge at finde en smutvej ind til Sverige, det er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

»Men den ophobning, der vil opstå, betyder ikke nødvendigvis, at alle søger asyl i Danmark. Det er jo mennesker, der i første omgang har bestemt ikke at søge asyl her. At man spærrer grænsen, betyder ikke nødvendigvis, at de så presses til at søge asyl her,« mener seniorforskeren.

Ninna Nyberg Sørensen bakkes op af Joakim Ruist, svensk nationaløkonom og migrationsforsker ved Göteborgs Universitet.

Han mener heller ikke, at grænsekontrollen betyder, at Danmark vil blive mere attraktivt for flygtninge, og peger på, at en stigning i antallet af asylansøgere i Danmark kun vil ses på den korte bane. Hvis flygtninge har et ønske om at komme til Sverige, skal de nok finde en vej uden om ID-kontrollen, understreger han.

»Vi bliver nødt til at indse, at det her er mennesker, der er rejst hele vejen fra Afghanistan eller Syrien. De har forladt deres land, krydset Middelhavet og rejst igennem Europa. Så det, at Øresundsbroen bliver lukket, er ikke en afgørende faktor for deres rejse,« siger Joachim Ruist.

Tyskland er mere attraktivt end Danmark

Migrationsverket peger også på, at Danmark ikke kommer til at opleve et øget asylpres efter den svenske ID-kontrol.

»Eftersom Tyskland er et mere attraktivt asylland end Danmark, bliver konsekvensen sandsynligvis, at antallet af migranter, som rejser med bus, tog og færge til Danmark, mindskes ganske drastisk,« sagde Anders Westerlund, talsmand fra Migrationsverket i en pressemeddelelse kort forinden jul.

Ifølge Joakim Ruist vil den svenske grænsekontrol kunne medføre en dominoeffekt, hvor flere lande vil øge grænsekontrollen. Mens flygtningestrømmen fortsætter ind i Europa, vil landene ihærdigt forsøge at gøre sig mindst attraktiv for flygtninge. Hvis vi skal løse krisen, må vi finde et alternativ til den nuværende konvention, mener migrationsforskeren:

»Alle lande forsøger lige nu at sætte barrierer op, men vi kan snart ikke sætte flere, før vi rammer begrænsningerne i flygtningekonventionen, og når vi når dertil, så kan vi ikke gøre mere. Derfor er der brug for, at konventionen laves om. Så længe, den er der, kommer situationen ikke til at blive bedre,« fastslår Joakim Ruist.

På et tidspunkt vil krisen blive så økonomisk og politisk smertefuld, at de europæiske ledere bliver tvunget til at finde en fælles løsning, vurderer han.

»Vi bliver nødt til at indrømme, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge vi vil tage imod. Vi har i dag regler, der siger, at der ikke er en grænse, og derfor laver vi alle disse tiltag, der skal forhindre folk i at rejse hertil. Men der er en grænse. For at stoppe problemerne kræver det, at vi tør være ærlige,« siger Joakim Ruist.

Om de svenske stramninger vil medføre lignende tiltag i Danmark er endnu uklart, men i sin nytårstale varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at dansk grænsekontrol kunne blive en nødvendighed.

Regeringen har støtte til grænsekontrol

Regeringspartiet Venstre ser ikke umiddelbart ud til at komme i politiske problemer, hvis regeringen beslutter at indføre grænsekontrol til Tyskland. Venstre har allerede lovgivningen på plads til at indføre transportøransvaret, og regeringen har varslet EU-kommissionen, at det kan blive nødvendigt at indføre midlertidig grænsekontrol i Danmark på grund af de svenske initiativer.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er også klar til at bakke regeringen op, hvis Venstre-regeringen beslutter sig for at indføre grænsekontrol.

»Hvis det viser sig at være i Danmarks interesse, at vi indfører grænsekontrol, så går vi ud fra, at statsministeren uden tøven vil tage skridt til, at det sker,« siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.