Sundhedstjek gør ikke danskerne sundere

Forebyggende sundhedstjek har ingen effekt på danskeres helbred, viser nye undersøgelser. Det får nu sundhedsministeren til at droppe forslag om systematiske tjek.

At få foretaget sundhedstjek jævnligt gør ingen forskel for helbredet, viser to omfattende undersøgelser fra Glostrup Hospital og Det Nordiske Cochrane Center. Resultaterne får nu sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at skrinlægge SF og Socialdemokraternes forslag om at indføre af systematiske sundhedstjek. Det skriver Information.

- Jeg er opmærksom på, at videnskabelige undersøgelser nu viser, at systematiske sundhedstjek har en begrænset sundhedseffekt. Og derfor har jeg besluttet at lægge forslaget om systematiske sundhedstjek på is, skriver Astrid Krag i en mail til Information.

I undersøgelsen fik 13.000 danskere tilbudt sundhedstjek, hvorefter der blev lagt en plan for, hvad de skulle gøre for at forbedre deres sundhed. Men det gjorde ingen forskel.

Det Nordiske Cochrane Center når samme konklusion efter at have gransket en lang række studier af helbredstjek, der samlet set involverer 180.000 personer.

- Systematiske tilbud om sundhedstjek er ikke gavnlige. Til gengæld fandt vi tegn på, at de fik lægerne til at stille flere diagnoser og ordinere mere medicin. Da de ikke førte til en bedre sundhed, er der tale om overdiagnostik, som er skadelig, siger Lasse Krogsbøll fra Det Nordiske Cochrane Center til Information.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.