SU-reform skal sætte tempo på studierne

Såvel universiteter som erhvervsliv vil ændre på SU-systemet for at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. F.eks. ved at belønne de hurtigste med ekstra SU.

Formand for Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede.
Formand for Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede.

Danske unge er for lang tid om at begynde at læse på universitetet, og når de først begynder at læse, er de for lang tid om at blive færdige.

Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken Kraka, der ser nærmere på, hvor lang tid unge er undervejs i uddannelsessystemet. Fra de forlader folkeskolen i 9. klasse, til de mange år senere kan kalde sig selv for kandidater.

Dermed risikerer Danmark på længere sigt at mangle uddannet arbejdskraft, ligesom unge trods politiske initiativer og udmeldinger om at få dem hurtigere gennem uddannelsessystemet bliver ved med at have det samme såkaldte mertidsforbrug. Således har de i årene fra 2000 til 2010 brugt mellem 4,5 og fem år ekstra på at blive kandidater ud over normeret studietid.

Ifølge analysen er humanister længst tid om at blive færdige. De bruger hele 5,5 år længere på at blive kandidat, end hvis de havde taget den direkte vej gennem uddannelsessystemet. Omvendt bruger kandidater fra tekniske uddannelser mindre end tre år ekstra på at blive færdige.

Analysen får såvel organisationen Dansk Erhverv som Danske Universiteter og Kraka selv til at efterlyse en reform af SU-systemet. Uddannelsesminster Morten Østergaard (R) anerkender, at der er behov for at reformere det. Ifølge ministeren vil der »inden for det indeværende folketingsår« komme »et bredt reformforslag« til, hvordan unge kan blive uddannet hurtigere.

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann opfordrer regeringen til at »tænke ud af boksen« for at få de unge uddannet hurtigere.

»Man kan give højere SU til uddannelser, der fører til beskæftigelse bagefter. Man kan også give en bonus eller højere SU, f.eks. 500 kroner om måneden, til dem, der starter direkte efter gymnasiet. Man skal ikke være bange for at bruge økonomiske incitamenter for at få de unge hurtigere igennem,« siger han.

Krakas forskningschef, Esben Anton Schultz, forklarer, at hurtigere studerende »er med til at spare penge og øge arbejdsudbuddet på sigt«. Ifølge forskningschefen er det i særdeleshed nødvendigt at få gjort de humanistiske uddannelser mere effektive. Han anbefaler bl.a., at de bliver gjort mere erhvervsrettede, og at der bliver skabt det, han kalder »en kultur for at komme hurtigere igennem«.

»Som det er i dag, gør det måske ikke så meget, om man bliver færdig til normeret tid eller tager et år ekstra,« forklarer han:

»Problemet er også, at de humanistiske uddannelser ikke er erhvervsrettede nok, og at de i sig selv ikke er nok til at finde et job. Det betyder, at de studerende er nødt til at arbejde meget ved siden af studierne eller f.eks. tage et praktikophold på en dansk ambassade for at gøre deres profiler mere unikke. Det er med til at forlænge studietiden.«

Minister: Der er mange muligheder

Han anerkender, at det »ikke nødvendigvis er ønskværdigt eller realistisk«, at unge tager den direkte vej fra folkeskole til universitet.

For at få mere fart i de unge anbefaler han, at det kun bliver muligt at få SU til normeret studietid. »Bruger man længere tid, skal man selv betale,« siger han:

»I stedet kunne pengene bruges på at styrke uddannelserne eller til mere målrettet at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet.«

»I stedet skal pengene investeres i uddannelse. Til at hjælpe de studerende, der af den ene eller den anden grund har brug for hjælp med deres studier.«

Formanden for Danske Universiteter, rektor Jens Oddershede, er enig i, at »det er nødvendigt at bruge SU til at motivere de studerende«.

»I dag kan de få SU i op til seks år, og det gavner ikke deres motivation til at gennemføre på mindre end seks år,« siger han.

Han er fortaler for, at SU bliver betinget af, hvor mange eksamener de studerende tager. Altså af de såkaldte ECTS-point. Hvis de f.eks. formår at gennemføre et studie på fire år i stedet for de normerede fem år, skal de som belønning have SU for fem år og ikke blot fire år. Han tilføjer, at flere eksamener, mere undervisning og mere vejledning af de studerende også kan være med til at få dem hurtigere gennem systemet. Jens Oddershede understreger dog, at der også er en kultur i Danmark og andre nordiske lande, hvor studerende på humaniora begynder at læse senere end studerende på andre studieretninger.

Morten Østergaard (R) vil ikke kommentere de forskellige SU-forslag. Men ifølge ministeren ønsker regeringen at få de studerende »til at afslutte tidligere, og der er oplagt muligheder i SU-systemet for at fremme det ønske«.

»Der er mange muligheder. Vi kan vinde meget ved at kigge på barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet og måden, det er indrettet på,« siger han. B

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.