SU-forslag skal få studerende hurtigere uddannet

Ekspert tvivler dog på regeringens forventede effekt og vurderer, at eksamenskrav kan betyde, at studerende må droppe ud.

PM m Morten Østergaard om SU-reform,
PM m Morten Østergaard om SU-reform,

Studerende skal stadig kunne skifte studieretning, blive forsinkede eller tage et såkaldt »fjumreår« og stadig modtage SU igennem hele deres uddannelse – men reglerne bliver skærpede, så længere pause betyder mindre fleksibilitet.

Det er et af hovedelementerne i regeringens forslag til en SU-reform, der tirsdag eftermiddag blev præsenteret af uddannelsesminister Morten Østergaard (RV), og som lægger op til at hente 2 milliarder kroner i 2020.

Flere unge skal altså hurtigere i gang med en uddannelse, og dermed hurtigere komme færdiguddannede ud af systemet og ud på arbejdsmarkedet og betale skat til statskassen. 

Minister: En god balance

Herudover lægges der bl.a. op til at skære i SUen for hjemmeboende, at sidestille hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, samt at regulere SUen på samme måde som andre overførselsindkomster, hvilket Berlingske allerede løftede sløret for i dagens avis.

»Det er samlet set en reform, der har en god balance mellem det, at det primært skal handle om fremdrift for studier tæt på normeret tid – det er det væsentligste bidrag på mere end milliard kroner – men altså også justeringer de steder i SU-systemet, hvor vi synes, det kan lade sig at gøre uden at gå på kompromis med de grundlæggende principper om at flere skal have en uddannelse. Samt at det aldrig må være ens sociale baggrund eller økonomiske formåen, der afgør om man kan få en uddannelse i Danmark,« lød det fra ministeren, da han præsenterede udspillet foran et massivt presseopbud og enkelte utilfredse studerende på et pressemøde.

Men professor Palle Rasmussen fra Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet tvivler på, at regeringens udspil reelt vil få den ventede effekt på de studerendes gennemførelsestid.

»Overordnet er studietiderne faldet temmelig kraftigt de senere år. De forskellige ting, som tidligere regeringer har sat i gang, plus den almindelige snak om, at man skal skynde sig, har faktisk virket. Der kan godt hentes lidt nogle steder, eksempelvis humaniora-uddannelserne på København og Aarhus Universiteter, der i dag tager lang tid, men jeg tror, det er begrænset, hvor meget man kan hente efterhånden,« siger han.

Studerende risikerer at blive smidt ud

Han ærgrer sig over enkelte af de krav til en »aktiv studiegennemførelse«, som regeringen lægger op til i udspillet. Det hedder blandt andet, at der fremover skal være obligatorisk tilmelding til eksamener, og at studerende ikke længere kan framelde sig eksamener.

»Det er fint at lave automatisk eksamenstilmelding, men de studerende skal have mulighed for at melde fra. Man må huske, at studerende også dumper til eksamener, og der kan være studerende, der prioriterer at læse op til en reeksamen og så skubber en anden eksamen foran sig. Det her system rummer en risiko for, at nogen studerende pludselig har brugt deres tre eksamensforsøg, og så kan de være på nippet til at blive smidt ud af universitetet,« siger han og fastslår:

»Jeg tror, det kan få nogen hurtigere igennem, men det kan også få nogle til at falde fra.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard argumenterer imidlertid med, at det er et »rimeligt« krav at stille til de studerende, der også fremover skal tilmelde sig et fuldt studieårs fag – 60 såkaldte ECTS-points årligt – for at kunne modtage SU.

»Man skal ikke længere have mulighed for at framelde sig eksamen, hvis man ikke lige synes, at tiden er moden. Det, synes vi, er et rimeligt krav til studerende, der får en gratis uddannelse og modtager verdens mest generøse SU,« sagde ministeren på pressemødet.

Verdens mest »generøse« SU-system

Ifølge statistikker i regeringens udspil, bl.a. fra OECD, er det danske SU-system netop verdens mest lukrative for de studerende. Det skyldes især, at langt størstedelen af SUen tildeles som stipendier, mens andre lande, som eksempelvis Norge og Sverige, tildeler flere penge som lån, der skal betales tilbage.

Det danske SU-systems generøse snit blev nævnt adskillige gange af både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på hendes ugentlige tirsdagspressemøde og uddannelsesministeren.

»Ingen andre lande er bare i nærheden af Danmark. Det giver anledning til at overveje, om vi er mere generøse, end det er nødvendigt,« sagde Morten Østergaard.

Men selvom vi har et så generøst system, så er de studerende jo utilfredse med de ændringer, I lægger op til. Er danske studerende for forkælede?

»Alt det her snak om forkælede unge, cafépenge og fjumreår, det interesserer mig slet ikke. Det, der interesserer mig, er at få ændret på uddannelsessystemet, særligt inden for universiteternes kandidatuddannelse, så vi får en kultur, hvor normen er, at man bruger den tid, som uddannelserne er normeret til, og ikke som i dag, hvor det mange steder er et meget beskedent antal, der gør det,« understreger Morten Østergaard.

Professor: Dum tone i debatten

Professor Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet mener dog, at ministeren demonstrerer en form for mistillid til de studerende.

»Det er som om, han tænker, at de studerende er nogle sjuskede dovne nogen, og hvis ikke man presser dem for alvor, så gider de ikke studere. Jeg syens, at han lægger op til en dum tone i debatten,« siger Palle Rasmussen, der dog grundlæggende er enig i, at det danske SU-system er godt og velfungerende.

Og han glæder sig over, at regeringen også lægger op til, at uddannelsesinstitutionerne skal stramme op for at bidrage til at få de unge hurtigere igennem, eksempelvis bedre rammer for meritoverførsel.

»Jeg tror, der er en del potentiale her. En del steder er studiestrukturerne ikke overskuelige og nemme at navigere rundt i. Man kan godt gøre en indsats på universiteterne for at hjælpe de studerende med at fastlægge deres studieforløb,« siger han.

Ifølge Morten Østergaard skal flere studier fremover tilbyde studiestart to gange årligt, så studerende kan komme hurtigere i gang – og det vil kunne få en effekt, vurderer Palle Rasmussen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.