Studerende stresser sig syge

En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening bekræfter stressproblemet på landets universiteter. Det kan skyldes det stigende pres på de studerende for at lykkes i en tid, hvor mulighederne ikke er de bedste, vurderer flere eksperter.

Johanna Larsen glædede sig til at vise, hvad hun kunne, da hun skulle i gang med sit bachelorprojekt. I stedet gik hun ned med stress og endte med ingenting at kunne.
Johanna Larsen glædede sig til at vise, hvad hun kunne, da hun skulle i gang med sit bachelorprojekt. I stedet gik hun ned med stress og endte med ingenting at kunne.

Verden af i morgen kan virke hård, når verden af i dag byder på arbejdsløshed, bankkrak og spareplaner. Og de kriseprægede fremtids­udsigter rammer også landets universitetsstuderende i sådan en grad, at flere af dem presser sig ud over, hvad de kan overskue.

En ny undersøgelse, som Dansk Magisterforening har foretaget, viser, at hver fjerde af forbundets studerende medlemmer har været alvorligt stressede det sidste semester og midlertidigt har oplevet enten hjertebanken, søvnbesvær, anspændthed eller glemsomhed. Dermed bekræfter undersøgelsen det billede, som såvel fagforbundet DJØF som Københavns Universitet tidligere har tegnet, hvor mellem en fjerdedel og en tredjedel af de studerende var stressede.

»Det er alarmerende, at det skal være så hårdt at uddanne sig, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Der er voldsomme krav til de unge generelt, og de unge stiller voldsomme krav til sig selv. Derudover kan de studerende også hele tiden læse om, hvor svært det er at få job, så vi er som samfund nødt til at være opmærksomme på, hvad det er for nogle signaler, vi sender,« siger Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening.

Hjælpere har hænderne fulde

Det er dog ikke kun magistrene, der rammes af stress. Hos Studenterrådgivningen, der yder rådgivning til studerende på lange videregående uddannelser og på professionsskolerne, er man hver dag i kontakt med rådvilde unge fra alle fakulteter. Og antallet af henvendelser fra spirende akademikere og bachelorer, der bakser med den ene eller anden slags problemer, er steget fra 5.000 til 6.200 over tre år.

Direktør i Studenterådgivningen, Sten Kruse-Blinkenberg, forklarer den store stigning med, at der er kommet flere studerende samt at rådgivningen er blevet effektiviseret, så flere kan komme til. Men regeringens ambitiøse planer om at få flere unge i uddannelse har også sin andel i stigningen.

»Vi ser en tendens til, at flere unge henvender sig med alvorlige problemer. Det skyldes en kombination af, at de unge er under stort pres, og at vi får en mere blandet gruppe studerende ind end tidligere,« siger Sten Kruse-Blinkenberg, der ser både stress- og præsta­tionsproblemerne hos de svagt stillede elever, men også hos stræbsomme, unge kvinder, der er bange for ikke at slå til.

Men den opgave påtager de unge sig i stigende grad, mener Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at stress rammer mange unge. Det bliver aktualiseret af finanskrisen, for de unge ved godt, at der er et pres på arbejdsmarkedet, som kræver, at man klarer sig godt på studiet. Det hænger også sammen med de moderne studieformer, hvor der er pres for at tage ansvar for sit eget studium.«

Godt er måske ikke godt nok

Netop ansvaret er centralt i de unges stress-situation, for de ser sig selv som deres egen lykkes smed. Bagsiden er, at det også giver følelsen af at have orkestreret sin egen ulykke, hvis den skulle indtræffe.

»Selv om de har kompetencerne, er det måske ikke nok, fordi der er stort pres på arbejdspladserne, men nogle gange skal de trække vejret og sige: Jamen, måske fik jeg ikke lige det her job, men der var altså også 500 ansøgere,« siger Jens Christian Nielsen.

På Københavns Universitet ved man godt, at usikkerheden på arbejdsmarkedet kan være med til at stresse de studerende. Derfor er der også sat stærkt ind med karrierevejledning til de studerende, så de kan se, hvad valgene på studiet kan føre til på den anden side af universitetets mure. Blandt andet er der i samarbejde med CBS ved at blive oprettet nye studieretninger for de sprogstuderende, så de kan få kompetencer inden for ledelse og økonomi for at få en bredere vifte af karrieremuligheder efter uddannelsen.

»Stress er tit fremkaldt af usikkerhed, og vi arbejder for at modvirke den usikkerhed. Der vil nok altid være en vis stressfaktor ved at gå på universitetet. Der findes jo også god stress, når man for eksempel skal til eksamen og yde en toppræstation, men dårlig stress skal slet ikke være der; det fører intet godt med sig,« siger prodekan på Københavns Universitet Jens Erik Mogensen.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.