Studerende jubler over mønsterbryderplan

Regeringen vil stille krav til de videregående uddannelser om at tage et socialt ansvar. Endelig lever universiteterne op til deres samfundsansvar, lyder det fra de studerende.

Endelig lever universiteterne op til deres samfundsansvar.

Det er meldingen fra Danske Studerendes Fællesråd til regeringen, der mandag har lanceret en plan, som kontraktligt vil forpligte de videregående uddannelser til at finde og fastholde elever fra ikke-boglige hjem.

»Vores uddannelser skal tage ansvar for, at det ikke skal være afgørende, hvilket hjem man kommer fra, eller hvilken by man er født i. Det skal derimod være ens lyst, motivation og evner. Vi hilser velkommen, at regeringen nu vil holde universiteterne en lille smule i ørene for at sikre, at de lever op til deres samfundsansvar,« siger rådets formand, Jakob Ruggaard.

Han foreslår desuden, at man indfører et såkaldt socialt taxameter, sådan at de institutioner, der har mange studerende uden akademikerbaggrund, modtager ekstra penge og på denne måde er bedre rustede til for eksempel at modarbejde frafald.

Han glæder sig til at indgå i dialog med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) om, hvilke tiltag der skal igangsættes.

»Hvis man skal uddanne en masse folk, der kommer fra miljøer, som ikke er vant til at tage en universitetsuddannelse, og hvor det ikke er den nye filosofi, man taler over ved kaffebordet, så kan det godt være ressourcekrævende, fordi universiteterne skal gøre ting bedre, end de gør i dag,« siger Jakob Ruggaard.

I første omgang skal der dannes et såkaldt mønsterbryderkorps bestående af eksperter, almindelige danskere og mønsterbrydere, som skal komme med idéer til regeringen og rejse rundt i landet for at skabe debat og indsamle idéer. De målbare forhold skal opsættes i et samarbejde mellem Sofie Carsten Nielsen og institutionerne, og den kontraktlige målsætning gælder fra 2015-2017.

Hvert andet år genforhandler Sofie Carsten Nielsen udviklingskontrakter med de 37 videregående uddannelsesinstitutioner. Og nu kommer de kontrakter til at indeholde mål for, hvor gode institutionerne er til at opsøge og fastholde de unge, der ellers ikke ville søge ind på en videregående uddannelse.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, forventes 79 procent at tage en videregående uddannelse. I kommunerne Odsherred, Læsø og Stevns vil det højst være halvdelen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.