Strømmen er tilbage i København

Omkring 7.000 kunder hos DONG Energy har endelig fået strømmen tilbage mandag formiddag. Energiselskabet advarer dog om flere strømafbrydelser.

Der var mørkt i mange københavnske forretninger, mens strømsvigtet stod på.
Der var mørkt i mange københavnske forretninger, mens strømsvigtet stod på.

- Strømmen er endelig tilbage, lyder det fra en glad Morten Kidal, der er pressemedarbejder hos DONG Energy, mandag formiddag.

Omkring 7.000 af energiselskabets kunder i Indre By i København har været uden strøm i to timer fra omkring klokken 9.30 til 11.30, men nu er forsyningen genopretet, selvom strømforbindelsen er lidt ustabil, fortæller Morten Kidal.

- Søndag aften havde vi en fejl i elforsyningen, og den fejl er ikke helt udbedret endnu. Vi kørte fem mobile elværker ind omkring Kongens Nytorv, og dem lader vi stå nogle dage endnu, så de kan understøtte forsyningen, mens nettet stadigvæk er ustabilt, siger han.

I alt 4.200 kunder var uden strøm søndag aften på grund af en kabelfejl, og det var under udbedringen af den fejl, at DONG Energy mandag morgen og formiddag blev nødt til at lukke for strømmen hos omkring 7.000 af deres kunder. Her var det især beboere omkring Nikolaj Plads, Kongens Nytorv og Bremerholmen, der blev ramt. Også Christiansborg stod uden strøm.

Teknisk direktør i Salg & Distribution hos DONG Energy, Jens Jakobsson, fortæller i en pressemeddelelse, at energiselskabet har tre kraftige højspændingskabler fra H.C. Ørstedsværket til det ramte område i Indre By, og at det er problemer med dem, der er skyld i de massive strømsvigt.

- Det ene kabel er udkoblet på grund af længerevarende planlagt arbejde. Desværre opstår der søndag ved 19-tiden en fejl i det andet kabel, som viser sig at være mere kompliceret, end vi først antog. Vores mandskab arbejdede hele natten for at udbedre fejlen og etablere nødforsyning, men da det sidste kabel er meget hårdt belastet, opstår der følgefejl, som betyder, at vi mandag formiddag har måttet udkoble 7.000 kunder i området, siger han.

Ifølge Jens Jakobsson fortsætter reparationsarbejdet på det fejlramte kabel ugen ud, men desværre er strømforsyningen stadig meget presset.

- Derfor vil der kunne opstå nye strømafbrydelser, og der vil være støjgener fra vores mobile elværker. Vi beklager meget de gener, situationen påfører, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.