Stribevis af uegnede kommer i gymnasiet

Selv om elever i folkeskolen bliver erklæret ikke-egnede til gymnasiet, ender en del alligevel på stolene i 1.g. Det sker, fordi gymnasierne ændrer på vurderingen.

Knap halvdelen af de folkeskoleelever, der bliver vurderet ’ikke uddannelsesparate’, kommer i gymnasiet alligevel, viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Unge ifølge Politiken.

Vurderingen om egenthed bliver foretaget af en lærer og en ungdomsuddannelsesvejleder, der ser på, om den unge socialt og især fagligt kan klare sig i gymnasiet. Men vurderingerne giver ingen mening, når de bliver ændret af gymnasierne. Og det gavner heller ikke eleverne, siger Jørgen Christensen, der er en del af ledelsen i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) København.

- Når vi laver en vurdering, er det ud fra vores bedste faglige skøn: Er eleven klar til at starte? Hvis vi siger nej, og eleven bliver optaget alligevel, kan vores arbejde være lige meget, siger han til Politiken.

Som noget nyt siden sommeren 2010 er folkeskoleelevers uddannelsesparathed blevet vurderet af en UU-vejleder - netop for at vejlede eleverne, skåne dem for nederlag og mindske frafald.

Tallene fra ministeriet viser, at 6 procent af de unge, der i foråret søgte gymnasiet, blev vurderet uegnede. Det svarer til 2.965 elever, hvoraf 1.267 alligevel får lov at starte efter sommerferien.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ser med alvor på tallene.

- Jeg er meget overrasket over, at så relativt mange alligevel bliver optaget. Uddannelsesparathedsvurderingen er et værktøj, der skal hjælpe de unge, ikke gøre dem en bjørnetjeneste, så de vader lige ind i et nederlag, siger hun til Politiken.

En mulig forklaring på det store optag på gymnasierne er taxametersystemet, siger uddannelsesforsker Ulla Højmark Jensen fra Aarhus Universitet, DPU. Gymnasierne får cirka 75.000 kroner per elev årligt plus en bonus på 13.000 kroner, når studenterhuen er sat på.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, afviser, at taxameterpenge spiller ind.

- Vores vurderingsgrundlag er måske for spinkelt. Nogle gange løber hjertet måske af med os, siger han til Politiken.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.