20. juli 2011, 06:01

Den er stolt, hvid og langbenet. Den stortrives i Slesvig, men bevæger sig nødigt over grænsen til Danmark. Tørlægning af levesteder nord for grænsen virker som en skjult forstærket grænsekontrol på storken, der tidligere har været almindelig udbredt herhjemme. Selvom fuglen er fri for snærende bånd som grænseovergange med tykke toldere, markerer grænsen mellem Tyskland og Danmark alligevel præcist grænsen for storkens udbredelse.

Og Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl om årsagen.

»Der er måden at drive landbrug på, som er problemet. Syd for den dansk-tyske grænse er situationen en helt anden. De har en anden og mere ekstensiv måde at drive landbrug på. Der er flere græsmarker og flere vådområder. Det giver langt bedre vilkår for storken, der da også kvitterer i form af hundredvis af ynglende par,« siger landbrugsmedarbejder i foreningen Thyge Nygaard.

»Hvis vi vil have storken tilbage til Danmark, så gøres det ganske simpelt ved, at vi udlægger langt flere vådområder og græsmarker. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der tages 200.000 hektar lavtliggende marker ud af intensiv drift. På den måde kan vi både få storken tilbage og samtidig løse en stor del af problemet med forurening af vandmiljøet med næringsstoffer fra landbruget«, siger Thyge Nygaard.

Vicedirektør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe udelukker ikke, at forskellen i forekomsten af egnede levesteder kan være en medvirkende årsag til, at grænsen for storkens udbredelse mod nord akkurat falder sammen med grænsen mellem Tyskland og Danmark.

»Men jeg har svært ved at tro, at det skulle være den eneste forklaring, for så stor er forskellen på landbrugsdriften ikke i de to lande. En anden årsag kan være, at Danmark i det hele taget ligger i periferien af storkens naturlige udbredelsesområde,« siger Peter Ilsøe. Han hæfter sig også ved, at en anden fugl, tranen, hvis levevilkår kan sammenlignes med storkens, er i stor fremgang i Danmark.

Naturplan koster

I midten af 1800-tallet var der omkring 10.000 storkepar i Danmark. Siden 2000 har antallet af ynglende par været nul, én eller to om året. Fuglen er beskyttet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, som Danmark skal tage hensyn til i de naturplaner, Miljøministeriet efter en høringsfase skal færdiggøre til efteråret. Ifølge Peter Ilsøe rummer flere af planerne forslag til, hvordan levevilkår for storken kan forbedres.

Det er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening Marco Brodde enig i.

»Planerne rummer gode forslag, der gavner både storken og andre dyr og planter, men den afgørende prøve kommer, når politikerne skal tage stilling til, om de vil betale prisen. For det koster penge at sikre den nødvendige omlægning af landbrugsdriften,« siger Marco Brodde.

Han slår fast, at det er forskellen i landbrugsdrift, der forklarer, at grænsen for storkens udbredelse er rykket ned syd for Danmark.