Stor pris til forskning i vores huskemuskel

Danmarks Nobelpris, The Brain Prize, går i dag til tre engelske forskere. De har været dybt inde i vores hoveder og er kommet ud med både opløftende nyt og detaljer til en skrækvision.

Jakob Balslev Sørensen er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet. Han underviser i det, tre engelske forskere i dag får verdens største hjerneforskerpris, The Brain Prize, for. Her fotograferet foran et billede af objektet for vindernes forskning: To nerveceller forbundet med synapser. Vi har ca. et hundrede milliarder nerveceller i hjernen. De er hver især forbundet med mellem tusind og titusind synapser. Det giver op mod en million milliard synapser. En synapse er cirka 200-300 nanometer. Foto: Linda Kastrup
Jakob Balslev Sørensen er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet. Han underviser i det, tre engelske forskere i dag får verdens største hjerneforskerpris, The Brain Prize, for. Her fotograferet foran et billede af objektet for vindernes forskning: To nerveceller forbundet med synapser. Vi har ca. et hundrede milliarder nerveceller i hjernen. De er hver især forbundet med mellem tusind og titusind synapser. Det giver op mod en million milliard synapser. En synapse er cirka 200-300 nanometer. Foto: Linda Kastrup

»Det bliver breaking news,« smiler professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet, Jakob Balslev Sørensen.

Det, han smiler ad på sit kontor på Panum Instituttet, er, at han allerede i næste uge, uvant aktuelt for en hjerneforsker, skal undervise sine andenårsstuderende i samme emne, som tre britiske forskere i dag får verdens største hjerneforskerpris for.

Vinderne annonceres i dag, men kommer først til Danmark i juli, hvor Kronprinsen overrækker Fonden for Grete Lundbecks Europæiske The Brain Prize og den million euro, der følger med.

Forskerne, Timothy Bliss, Graham Collingridge og Richard Morris, har vist, hvordan vores hjerner lærer og husker. Hver for sig og tilsammen har de forklaret, hvordan forbindelserne mellem hjernecellerne i hjernens indlæringsportal (hippocampus), de såkaldte synapser, kan styrkes ved gentagen stimulation.

Fænomenet kaldes langtidspotentiering, fordi det kan fortsætte uendeligt. Forskerne har vist, at det er langtidspotentieringen, der er grundlaget for, at vi kan huske og finde rundt i vores omgivelser.

Stor langtidspotentiering medvirker til god hukommelse. Og omvendt.

Perspektiverne i de tre hjerneforskeres arbejde er selvsagt ikke svære at få øje på for prisvindernes danske kollega, Jakob Balslev Sørensen.

Nogle mennesker husker for godt

Depression, fantomsmerter og Alzheimers er alle eksempler på sygdomme, man i dag har håb om at kunne mildne med baggrund i forskernes arbejde ved f.eks. at udsætte hjernen for magnetfelter eller enzymer. Decideret helbredelse af disse sygdomme ved at stimulere hjernens synapser ligger mindst tyve år ude i fremtiden, vurderer Jakob Balslev Sørensen.

»Man har fundet ud af, at mange sygdomme hænger sammen med langtidspotentiering. For eksempel demens. Man har i dag en stærk hypotese om, at det første, der sker, når man får Alzheimers, er at langtidspotentieringen bliver svækket. Altså hukommelsen. På den anden side tyder noget på, at nogle mennesker husker for godt. For eksempel folk med depression, der husker nogle dårlige ting lidt for godt. Der kan langtidspotentiering være et problem,« siger Jakob Balslev Sørensen.

Han nævner også mennesker med kronisk smerte, der er opstået ved trafikulykker eller som følge af for eksempel sukkersyge.

»Der kan der ske en langtidspotentiering af visse synapser, som gør, at efter at årsagen til smerten er forsvundet, og der ikke er noget i vejen længere, så føler man stadigvæk smerte. For synapserne sender et stærkt signal op til hjernen om, at der er noget galt et sted i kroppen, selvom der ikke er noget galt.«

Ude på hjerneforskningens kontroversielle forkant, et stykke fra The Brain Prize-vindernes officielle anerkendelse, nævner Jakob Balslev Sørensen, at forskere mener at have fundet et molekyle, der er afgørende for at langtidspotentiering bliver permanent. Og tilsvarende en måde at hæmme molekylet på. Med andre ord slette eller forstærke menneskers, dog foreløbig kun rotters, hukommelse.

Mindre ubehagelige minder

Holder vi os til 2016, siger Jakob Balslev Sørensen om Bliss, Collingridge og Morris’ prisvindende forskning:

»Det er fantastisk, for når man kan manipulere med tingene, så begynder man at tro, at man har forstået dem. Men når man skal anvende det, som måske ligger tyve år ned ad vejen, så kommer der i dette tilfælde spørgsmål op, om man for eksempel kan slette eller svække bestemte minder hos patienter, der er blevet traumatiserede?«

Mere realistisk er det, mener hjerneforskeren, at man ved hjælp af hjernestimulation, samtidig med at patienten genkalder sig et minde, kan få vedkommende til at associere til noget, der ikke er så ubehageligt.

»Så vil man stadig kunne huske, hvad der skete, men det føles mindre ubehageligt. Det har man kunnet hos rotter, og for mennesker ligger det måske tyve år ude i fremtiden.«

Science fiction-agtige skrækscenarier

Jakob Balslev Sørensen kan sagtens se de science fiction-agtige skrækscenarier i hjerneforskningen.

»Det er klart, at hvis nogle udvikler og begynder at sælge stoffer, der sletter hele harddisken, så vil det også kunne misbruges. På den anden side er der nok ikke så meget ved at berøve et menneske al dets hukommelse. Men hvis man gjorde det samme med soldater, altså fjernede alle deres ubehagelige minder, efter at de har været i krig, så ville det være godt for dem, at de ikke skulle rende rundt med posttraumatisk stress. Men ville det gøre, at vi førte krig på en mindre hensynsfuld måde? Det kan man godt stille spørgsmålstegn ved.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.