Stor fyringsrunde på Københavns Universitet: 500 mister jobbet

Kvaliteten på uddannelserne og forskningen vil blive påvirket af den historisk store fyringsrunde, skriver universitetet. Fyringerne kommer som en reaktion på regeringens besparelser på uddannelsesområdet, lyder forklaringen.

Fyringsrunden på Københavns Universitet vil kunne mærkes på Danmarks forskningsevner om 5-10 og 20 år, vurderer rektor Ralf Hem
Fyringsrunden på Københavns Universitet vil kunne mærkes på Danmarks forskningsevner om 5-10 og 20 år, vurderer rektor Ralf Hem

523 personer svarende til syv procent af medarbejderne på Københavns Universitet skal til at se sig om efter et andet arbejde. Det er konsekvensen af en stor fyringsrunde, som universitetet netop har annonceret.

En fyringsrunde, som vil påvirke både kvaliteten på uddannelserne og i forskningen markant, lyder det.

»Det er et stort tab af viden og kompetencer at miste så mange gode medarbejdere,« siger rektor Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse, hvor han også understreger, at den største del af besparelserne er fundet på administration og service »i et forsøg på at skåne uddannelser og forskning mest muligt.«

»Det vil kunne ses om 5-10 år«

»Men det betyder samtidigt, at vigtige støttefunktioner omkring de studerende, forskere og undervisere vil bortfalde eller blive udført i mindre omfang. Og vi kommer til at uddanne færre ph.d.ere. Dermed skærer vi i forskningens livsvigtige fødekæde. Det vil kunne ses på Danmarks forskningsevner om 5-10 og 20 år,« siger han.

Fyringsrunden kommer ifølge ledelsen som en direkte konsekvens af de besparelser på uddannelsesområdet, som blev lanceret i Finansloven 2016.

Fyringerne rammer især de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter hårdt, hvor sammenlagt 330 stillinger bliver nedlagt. Samtidig vurderer universitetet i øjeblikket, hvor mange små sprogfag der kan udbydes fremover.

Konkret har 209 personer udsigt til en fyreseddel, mens 323 stillinger enten nedlægges eller bliver opsagt via frivillige fratrædelse. Samtidig vil der fremadrettet blive uddannet 10 procent færre ph.d.ere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.