Støttefond kræver israelsk politiker anholdt under besøg i Danmark

Politiet skal anholde Carmi Gillon, mens han er på besøg i Danmark, mener Anti Tortur Støtte-fonden. Den tidligere israelske ambassadør er direkte ansvarlig for tortur, mener fonden.

ARKIVFOTO. Tidligere israelsk ambassadør Carmin Gillon er ansvarlig for tortur og dansk politi bør anholde ham, når han aflægger visit i landet, mener en støttefond.
ARKIVFOTO. Tidligere israelsk ambassadør Carmin Gillon er ansvarlig for tortur og dansk politi bør anholde ham, når han aflægger visit i landet, mener en støttefond.

Mens den israelske politiker Carmi Gillon gæster Danmark, bør politiet slå til og anholde ham.

Det kræver Anti Tortur Støtte-fonden, ATSF, som har meldt Gillon, der er tidligere ambassadør i Danmark, til Nordsjællands Politi.

ATSF mener, at politikeren, som også er tidligere chef for den israelske efterretningstjeneste, Shin Bet, har gjort sig skyldig i tortur, og derfor må han holdes ansvarlig.

I anmeldelsen henviser fonden til den politianmeldelse, som Enhedslisten og syv torturofre indgav på politigården i Gentofte tilbage i august 2001. Her anklages Carmi Gillon for at være »direkte og personligt« ansvarlig for at bryde FNs torturkonvention ved at være involveret i tortur i mindst 100 tilfælde, da han stod i spidsen for Shin Bet i midten af 1990erne.

En FN-konvention forpligter ifølge ATSF Danmark til at reagere og anholde Gillon, og fonden påpeger, at en omkring fem år gammel straffelovsændring slår fast, at der ikke er nogen forældelsesfrist for at have forbrudt sig mod reglerne om tortur.

Ifølge Kristeligt Dagblad er Gillon i Danmark på et kort visit frem til 12. januar i forbindelse med en jødisk filmfestival, og derfor ønsker ATSF, at politiet handler hurtigt.

Nordsjællands Politi bekræfter, at man har modtaget anmeldelsen, som nu bliver undersøgt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.