Videnskabet

Stillehavets truende varmeboble

Menneskers voldsomt stigende drivhusgasudledninger og det naturlige klimafænomen El Niño har, så vidt man ved i hvert fald, ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Men sammenfaldet af de to forhold bør udløse mere end pande­rynker hos verdens­befolkningen.

Året har indtil videre budt på bemærkelsesværdige temperaturer – ikke mindst under Stillehavet, hvor en del prognoser peger i retning af en ny kraftig El Niño.
Året har indtil videre budt på bemærkelsesværdige temperaturer – ikke mindst under Stillehavet, hvor en del prognoser peger i retning af en ny kraftig El Niño.

April måned i år var den første længere periode i mindst 800.000 år, hvor atmosfærens koncentration af CO2 på intet tidspunkt sneg sig under 400 ppm eller parts pr. million.

Dermed er luftens indhold af den noget problematiske drivhusgas steget med over 40 procent siden industrialderens start, og det skyldes praktisk taget udelukkende menneskers aktiviteter.

Den bekymrende milepæl er nået samtidig med nyheden om, at der angiveligt er 80 procents chance eller vel snarere risiko for, at en ny El Niño er under opbygning i Stillehavet, og at den i givet fald vil kulminere først på vinteren.

Sådan lyder den helt aktuelle prognose i hvert fald fra meteorologer tilknyttet den amerikanske hav- og atmosfæreforskningsadministration NOAA, der holder intenst øje med udviklingen i det enorme ocean.

Menneskers voldsomt stigende drivhusgasudledninger og det naturlige klimafænomen El Niño har, så vidt man ved i hvert fald, ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Men sammenfaldet af de to forhold bør udløse mere end panderynker hos verdensbefolkningen.

El Niño er en tilbagevendende og kæmpemæssig faktor i det globale klimasystem. Den ankommer ikke med nogen sikker frekvens – der kan gå ét år, tre år eller fem år imellem dens opståen – ligesom styrken af den er svingende.

Men hovedsagen er, at relativt varmt vand som en gigantisk boble finder vej op fra dybderne ca. 150 meter nede i Stillehavet som følge af en svækkelse af passatvinden. Det varme vand skaber fugtmættet, varm luft, som vælter ind mod Sydamerikas vestkyster, og konsekvenserne, både regionalt og globalt, kan blive enorme:

H I dele af Sydamerika, ikke mindst i Peru, stiger nedbøren, ofte til naturkatastrofehøjder.

H Også i det vestlige USA stiger nedbøren.

H I Australien falder nedbøren, ofte til tørkelignende tilstande.H Det samme er typisk tilfældet i Indonesien, hvor risikoen for omfattende skovbrande af samme årsag stiger.

H I den østlige del af Stillehavet stiger risikoen for orkaner, mens den tilsvarende falder i Atlanterhavet.

Ifølge nogle af prognosemagerne er der tilmed tegn på, at det aktuelt er en ekstra kraftig El Niño, som er under opbygning. Hvorfor der er en vis risiko for, at den bliver af samme voldsomme styrke, som den verden oplevede i 1997-1998. Dengang var konsekvenserne bemærkelsesværdige.

For det første slog 1998 i markant grad den daværende globale middeltemperaturrekord, og året rangerer stadig som et af de to-tre varmeste, der nogensinde er målt af instrumenter. Den kraftige El Niño gav med andre ord et voldsomt skub til den igangværende og menneskeskabte globale opvarmning.

Men dertil kom naturkatastroferne. Især Peru blev i ekstrem grad ramt. Ørkenlignende områder forvandlede sig til søer og rivende floder, landsbyer blev skyllet bort, og malariaitilfældene eksploderede. Lignende oversvømmelser oplevede man i Bolivia, Ecuador og selv i dele af det østlige Afrika, mens skovbrande hærgede i Indonesien.

Tusindvis af mennesker omkom, og ifølge visse estimater kunne man efterfølgende koble El Niño til ødelæggelser for over 500 mia. kr.

Det gode spørgsmål er, om verden nu bør forberede sig på noget lignende. Eller om regeringer i særligt truede og sårbare lande bare kan læne sig tilbage og krydse fingre for, at det nok skal gå alt sammen.

Hvis der kun opstår en svag eller slet ingen El Niño sidst på året, vil man kunne slå sig for brystet og glæde sig over, at man ikke skabte unødig angst blandt befolkningen.

Men hvis den bliver kraftig, og man har forholdt sig passiv, vil både de økonomiske og menneskelige konsekvenser blive langt mere omfattende. Så trods prognoseusikkerhederne er det nu, at man i især Sydamerika, Indonesien og Østafrika bør etablere evakueringsplaner, forstærke diger og lignende, før skybruddene fra Stillehavet måtte ankomme.

Herhjemme kan vi formentlig tage den med relativ ro. Der er ikke noget, der tyder på, at selv en kraftig El Niño har nogen voldsom effekt på det danske klima. En del peger dog på, at der i El Niño-år er en forøget tendens om vinteren til dannelse af højtryk over Nordskandinavien, hvilket øger sandsynligheden for kold vinter herhjemme.

Men for kloden som sådan kan konsekvensen meget vel blive den, at den relativt stagnerende globale temperaturudvikling i de seneste 10-15 år bliver brudt. Hvorefter enten 2014 eller 2015 kan blive det varmeste år, der nogensinde er målt globalt.

Det skal blive spændende at følge. Desværre bliver det i Peru, hvor man ved skæbnens ironi afholder årets store FN-klimakonference først på vinteren, mere end spændende. Her kan det blive fatalt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.