Stærke ledige sætter sig på akutjob

Økonomer tvivler på, at akutjobordningen kommer til at fungere efter hensigten, fordi den ikke tilgodeser de svageste. I stedet bliver det de stærke, der selv er i stand til at komme i job, der løber med stillingerne, lyder det.

Akutjobaftalen, som finansminister Bjarne Corydon (S) fremlagde i forrige uge, vil ikke komme de svageste til gode. Det mener flere økonomer, skriver politiken.dk.

I stedet vil de 12.500 job i høj grad ende hos de ledige, som ellers også på egen hånd ville være kommet i arbejde.

- Arbejdsgiverne vil nødvendigvis tage de ledige, som, de vurderer, er de bedst kvalificerede. Så der vil være en pæn del, som ellers selv ville have fundet job, der nu får job under akutpakken, Derfor er der ingen garantier for, at man får fat i dem, som kommer i klemme, siger professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen til politiken.dk.

Dermed er de akutte stillinger hverken en »hel« eller »dækkende« løsning på dagpengeproblemet, sådan som finansministeren udlagde det ved fremlæggelsen. Han har flere gange sagt nej til Enhedslistens finanslovskrav om flere initiativer.

Selv om virksomhederne vil blive belønnet med 25.000 kroner for at tage en ledig ind, som er på randen til at miste dagpengene, så har der været kritik af, hvorvidt arbejdsgiverne overhovedet ville oprette stillingerne. Og selv hvis de bliver oprettet, så rammer de ikke ind i målgruppen med størst behov, lyder det fra økonomer.

- Det er de stærkeste med de bedste kompetencer, der vil stå forrest i køen, når arbejdsgiverne skal besætte akutstillingerne. Det er usikkert, om en bonus vil få arbejdsgiverne til at ansætte de ledige, som har sværest ved at få arbejde, for eksempel på grund af manglende uddannelse, siger Andreas Højbjerre, som er ledende arbejdsmarkedsøkonom hos tænketanken Kraka, til politiken.dk.

37.898 danskere står til at miste dagpengene inden for de kommende seks måneder, men det drejer sig blot om mellem 9.000 og 16.000, som helt vil miste retten til dagpenge, fordi de er opbrugt, vurderer Beskæftigelsesministeriet. Set i det lys vil 12.500 akutjob gøre et stort indhug i ledigheden i denne gruppe. Men ministeriets skøn er lavet ud fra, at mange af de stærkeste ledige, som er på vej ud af dagpengesystemet med tvang, alligevel selv ville finde et job.

Sådan mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) dog ikke, man kan stille det op.

- Man kan ikke putte dem, der af egen drift finder beskæftigelse, ned i en kasse. Og dem, der får hjælp til akutjob, ned i en anden. Det er præcis derfor, vi laver forskellige initiativer, siger hun til politiken.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.