21. december 2011, 10:21

Hun kan ikke løbe fra det, for det hele blev fanget på tankstationens videokamera.

58-årige Grethe Jakobsen stod på en lille skammel bag kassen på Statoil og satte et par store æsker chokolade til skue på den øverste hylde. Da en kunde henvendte sig ved kassen, fik hun overbalance, faldt ned og landede på venstre albue.

Faldet var ufrivilligt morsomt. Og Grethe Jakobsen lo også, for til at begynde med gjorde det ikke ondt.

Først om søndagen - fem dage efter - begyndte smilet at blegne. Grethe Jakobsens arm blev rød og varm. Hun havde ikke været på hospitalet, siden børnene blev født fire årtier tidligere.

»Havde jeg vidst, hvordan de næste mange dage skulle komme til at forløbe, så havde jeg brugt den private sundhedsforsikring, jeg har gennem arbejdet,« siger Grethe Jakobsen.

Hun og manden, John Jakobsen, kørte på den lokale skadestue i Frederikssund, hvor de blev registreret lidt før klokken 15. Efter fem timers ventetid fik de at vide, at de havde siddet der forgæves. Hun kunne ikke behandles her, og personalet informerede i stedet Hillerød Hospitals akutmodtagelse om, at parret kørte derhen.

I Hillerød var venteværelset fyldt til randen ved 20-tiden. Grethe Jakobsen blev lagt på en seng. Og ventede igen.

Først klokken 00.20 skrev lægen i journalen, at hun skulle indlægges. Akut. På det tidspunkt blev hendes temperatur målt til over 39 grader. Hermed begyndte 11 dage på den ortopædkirurgiske afdeling, hvor Grethe Jakobsen mistede tilliden til sundhedsvæsenet.

Blodbobler og ingen hud

Lægerne mente, at hun i forbindelse med faldet havde fået en bakterieinfektion, der var livsfarlig. Hun blev behandlet med antibiotika og blev på afdelingen. Smerten var meget voldsom.

»Jeg fik sådan nogle store blodbobler på min hånd. Og når de så tog gipsen af, så kunne de pille al huden af fra albueleddet og ned til hånden. Det lignede store brandsår og gjorde sindssygt ondt,« siger hun.

Tre gange blev hun lovet en mindre operation, der to gange blev udskudt. Først da hun tyede til tårer i desperation, blev der plads.

»Hvis I ikke får pakket den arm op, så rådner den op,« halvråbte hun til sidst. Hun kunne ikke holde ud at kigge ned på den.

»Jeg troede ikke, armen blev normal igen«

»På et tidspunkt var jeg da bange for, om den blev normal igen,« siger Grethe Jakobsen.

Nogle særlige spyfluelarver blev sat til at spise det ødelagte væv på hendes arm. Samtidig måtte hun kæmpe for at få det travle personale til at lytte til hende, fortæller hun. Selvfølgeligheder såsom at få skiftet det beskidte sengetøj var ikke nemt at få gjort, på trods af at »det flød med bakterier og blod fra min arm,« som hun beskriver det.

Ikke én eneste gang på de 11 dage fik hun et bad. »Uværdigt,« mener hun.

»Man skulle kæmpe for alt selv hele tiden. Jeg henvendte mig med feber og troede bare, jeg skulle have lidt penicillin. Få dage efter manglede min ene arm alt hud ind til kødet. Jeg forstår slet ikke, hvordan det kunne ende sådan,« siger Grethe Jakobsen, der nu er blevet udskrevet og sygemeldt fra arbejdet, mens hun går til sårbehandling flere gange om ugen.

Vicedirektør på Hillerød Hospital Gert Hagels­kjær beklager den for lange ventetid på de to skadestuer. Eftersom Grethe Jakobsen blev henvist fra Frederikssund til Hillerød, burde hun være kommet til med det samme.

»Proceduren og retningslinjerne er i orden. Men det er gået galt. De er svigtet af en eller anden grund, det er vi kede af. Hun skal ikke sidde og vente så lang tid,« siger Gert Hagels­kjær.

Overlæge Leif Berner Hansen fra ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Hospital mener imidlertid ikke, at forløbet hos dem kunne have været anderledes:

»Hun kom ind med en alvorlig infektion, hvor vi observerede hende hver dag og kiggede på såret stort set dagligt. Vi har forhindret hende i at dø af den infektion. Jeg mener, det er foregået, som det skulle,« siger han.

At operationen adskillige gange blev udskudt, er uundgåeligt, mener Leif Berner Hansen. Han afviser desuden, at personalet ikke skulle have skiftet sengetøj, eller at det var deres ansvar, at Grethe Jakobsen ikke selv tog et bad.