Spøgelsesbilist med børn i bilen skyld i alvorlig ulykke

En spøgelsesbilist med to børn i bilen, var juleaften skyld i en alvorlig ulykke på Hillerødmotorvejen, skriver bt.dk.

Spøgelsesbilisten, en 46-årig kvinde, havde sine to børn på fem og 12 år med i bilen, da hun ved Søborg kom kørende på Hillerødmotorvejen i den forkerte retning.

Her stødte kvinden frontalt sammen med en 64-årig mandlig bilist.

Det fortæller vagtchef hos Vestegnens Politi Henrik Andreasen.

Ulykke skete klokken 22.30 juleaften, og den mandlige bilist er blevet indlagt på Rigshospitalet med en alvorlig hjernerystelse. Han er i nat blevet opereret, men meldes dog uden for livsfare.

Den femårige pige har fået brud på bækkenet, mens det ældste barn og den 46-årige kvinde kun fik knubs.

Også Fyn havde juleaften en spøgelsesbilist. En 90-årig mand kørte sammen med sin hustru i den forkerte side af Svendborgmotorvejen i retning mod Odense.

En ambulance så manden og fik ham til at stoppe, og politiet fik herefter bragt ægteparret sikkert hjem. Det oplyser vagtchef Bjarne Paggaard fra Fyns Politi.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.