Spekulant får tre års fængsel for millionsvindel

Pantebrevshandleren René Müller får rabat i straffen i Retten i Odense på grund af lang sagsbehandlingstid.

Odense: En kendt pantebrevshandler er onsdag blevet idømt fængsel i tre år, fordi han begik underslæb og skyldnersvig for cirka 35 millioner kroner.

Retten i Odense har fundet René Müller skyldig i de anklager, som Bagmandspolitiet havde rejst mod ham.

Straffen er mildnet noget, fordi der er gået så lang tid, siden forbrydelserne blev begået.

Müller tilegnede sig et provenu på 35 millioner kroner i forbindelse med salg af pantebreve, og dermed blev Eik Bank udsat for tab, fastslår domsmandsretten.

Banken have transport i pantebrevene, da underslæbet blev begået i slutningen af 2007 og i begyndelsen af 2008.

Den 45-årige tiltalte har under sagen nægtet sig skyldig.

Samme holdning har han haft til anklagemyndighedens påstand om, at han overdrog malerier og møbler over næsten en million kroner fra sit selskab til sig selv. Men denne manøvre var skyldnersvig, mener retten.

På grund af finanskrisen og efter en stribe kritiske artikler i Jyllands-Posten var Müllers selskab i alvorlige vanskeligheder, og forretningen med salg af pantebreve og ejendomme var stort set ophørt.

Derfor må det have stået den 45-årige klart, at han med sine dispositioner udsatte både sine kreditorer og Eik Bank for tab og risiko for tab, lyder det i rettens konklusion.

I øvrigt var Eik Bank blandt de pengeinstitutter, som kollapsede efter finanskrisen.

Statens såkaldte skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, hævder, at bankens ledelse optrådte uansvarligt og har anlagt en stor retssag med krav om erstatning.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.