Spådomme om 2013

På kanten af det nye år vover mennesker og medier pelsen og giver deres bud på, hvad der vil ske i 2013.

Der er også spådomme om skuespiller Gwyneth Paltrows hjemmeside goop.com.
Der er også spådomme om skuespiller Gwyneth Paltrows hjemmeside goop.com.

Et nyt år er begyndt, hvad vil det bringe? Det ved ingen, men der er masser af bud - nogle mere seriøse end andre.

Den britiske avis The Telegraph spår, at Google vil starte et førerløst taxaselskab i Las Vegas. Nevada har allerede tilladt computerstyrede biler på statens veje, og Las Vegas popularitet samt placeringen tæt på Silicon Valley, gør ifølge The Telegraphs skribent spillebyen til et oplagt opstartssted for et førerløst taxaselskab.

I den teknologiske boldgade bliver der i det hele taget gættet flittigt løs på, hvad 2013 mon bringer. Og her er der en vis enighed om, at hvis man ikke allerede er bekendt med Augmented Reality (også kaldet AR), så vil man blive det i løbet af det næste års tid, hvor Augmented Reality vil ' go mainstream'. (For de uindviede: AR er i grove træk et digitalt lag, som man kan tilføje fysiske ting ved hjælp af f.eks. en smartphone. Det kan f.eks. være en app, som genkender steder og kan sætte historiske oplysninger på bygninger, som man ser, hvis man kigger på den gennem sin smartphone).

Andre bud på tech-området er f.eks. Times' gæt på, at Apple vil skabe en hybrid mellem en bærbar computer og en iPad, samt The Daily Beasts gæt på, at e-mailen snart er en historisk kommunikationsform.

The Futurist kigger selvsagt også ind i fremtiden. Magasinet begrænser sig dog ikke til 2013. The Futurist tror bl.a., at hjerneforskere snart vil kunne forudsige, hvad vi gør, før vi gør det. Blide(re) omsorgsgivende robotter er vej, og snart vil biler producere energi i stedet for at bruge energi.

På familiefronten melder flere medier - bl.a. New York Times - sig på banen og vurderer, at 2013 bliver året, hvor bevidstheden om, at mænd og kvinder på daglig basis har brug for at holde helt fri fra arbejdet i længere stræk og derfor bør forsage arbejdsmailen og arbejdsrelaterede telefonopkald i fritiden. Flere amerikanske virksomheder er allerede gået foran og har besluttet at lukke både mail og arbejdstelefon efter fyraften, for at få mere veloplagte ansatte og øge produktiviteten.

På kendis-siden gætter toneangivende Forbes.com på, at det er slut med at grine af skuespiller Gwyneth Paltrows livsstilsite goop.com, hvor man blandt andet kan finde en opskrift på dampede ærter, der i al sin enkelthed lyder: Damp ærterne i to-tre minutter – og så et enkelt råd om, hvordan man kan peppe de dampede ærter op med citron og salt og den slags. I 2013 vil masserne velvilligt klikke ind på sitet og forelske sig i Gwyneth Paltrow og hendes udendørs pizzaovn, spår Forbes’ skribent.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.