Sommerland bygger landets længste rutsjebane

Forlystelsesparken Djurs Sommerland kan til sommer præsentere »Juvelen«, som bliver Danmarks længste rutsjebane. Den nye forlystelse har kostet ikke mindre end 70 millioner kroner.

Direktør Henrik Nielsen viser den kommende attraktion i Djurs Sommerland, en ATV-rutsjebane til 70 milloner kroner frem.
Direktør Henrik Nielsen viser den kommende attraktion i Djurs Sommerland, en ATV-rutsjebane til 70 milloner kroner frem.

Når Djurs Sommerland åbner portene til en ny sæson i maj 2013, bliver det med en helt ny forlystelse ved navn »Juvelen«. Rutsjebanen er en såkaldt »double launch coaster« og ifølge forlystelsesparken den eneste af sin slags i Europa.

- En »double launch coaster« er en særlig type rutsjebane, hvor man bliver skudt af sted med høj fart to gange. Det giver en hæsblæsende, anderledes og virkelig sjov oplevelse med stor intensitet fra start til slut. Juvelen er ikke som nogen anden rutsjebane i Europa, siger Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland.

Rutsjebanen bliver med sin længde på én kilometer Danmarks længste og har en topfart på 85 kilometer i timen. Turen vil foregå i en anden slags vogn, end man er vant til i rutsjebaner, lyder det fra Henrik B. Nielsen.

- I stedet for at sidde nede i en vogn, sidder man på en ATVer (firhjulede motorcykler, red.) med overkroppen helt fri. Selv om man selvfølgelig er forsvarligt spændt fast, giver det en helt anden oplevelse af frihed og hastighed, siger han.

»Juvelen« er lige nu ved at blive bygget og står klar til sæsonåbningen 4. maj.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.