Søren Pind efterlyser karakter for »den helt exceptionelle præstation«

Studerende skal have mere end blot et 12-tal, hvis de yder en helt enestående præstation, mener den nye uddannelses- og forskningsminister.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). 
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). 

Når den nye uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), ser på den nuværende karakterskala, »mangler der noget«.

Det, der ifølge ministeren mangler, er »det mentale 13-tal«. Altså en karakter eller anden form for bedømmmelse, der ligger ud over 12-tallet i den nuværende 7-trinsskala, og kun kan blive tildelt en studerende i forbindelse med »den helt exceptionelle præstation«, sådan som det gamle 13-tal var en absolut topkarakter for en enestående præstation.

»12-tallet i sig selv er fint, men det vælter jo ind med 12-taller. Jeg synes, vi mangler noget til det helt exceptionelle,« lyder det fra Søren Pind, der dog ikke ønsker at uddybe hvad en sådan særlig udmærkelse i givet fald kunne bestå i.

Søren Pind understreger, at han dog hverken er i gang med at tale 7-trinsskalaen i graven eller tale for et comeback til 13-skalaen, der blev afskaffet i 2006.

»Men noget af det, undervisningsministeren (Merete Riisager (LA), red.) og jeg kommer til at drøfte, det er, i hvor høj grad man belønner det exceptionelle. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at hun også er opmærksom på den problemstilling,« siger han.

Kan du bedre lide den gamle end den nye skala?

»Vi mangler noget til det helt exceptionelle,« gentager han.

Søren Pinds melding kommer efter, at der flere gange har været debat om 7-trinsskalaen. Som tidligere beskrevet i Berlingske mener bl.a. Dansk Industri (DI), at der med 7-trinsskalaen bliver uddelt for mange topkarakterer på universiteterne. På samme gør 7-trinsskalaen det ifølge DI svært at belønne de bedste præstationer med en absolut topkarakter, sådan som det var muligt med 13-tallet.

12-skalaen blev indført i 2007. Hovedargumentet var at gøre danske karakterer mere sammenlignelige med udenlandske karakterer. Dengang var forventningen, at kun hver tiende beståede eksamen ville udløse et 12-tal. Men i dag bedømmes 16 procent af de beståede eksamener på universiteterne med 12.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, er enig i, at »når nogle gør noget ekstra-ekstraordinært, så skal det kunne ses«.

»Der er brug for det. Om det så skal være en stjerne eller nogle plusser på beviset, de må andre finde ud af,« siger hun.

I sommer var daværende undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), åben over for at diskutere 7-trinsskalen. Hun lod forstå, at hun ville undersøge muligheden for at belønne den ekstraordinære præstation med »en særlig form for udmærkelse« såsom »en guldmedalje, æresmedalje eller udmærkelse«.

 

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.