Sociolog: Det perfekte liv er en syg tendens i tiden

Vi har dyrket perfektionen og os selv på de sociale medier. Nu er tiden moden til at sætte narcissismen på pause, mener Birthe Linddal Jeppesen, fremtidsforsker og sociolog. Hun opfordrer alle til at se kritisk på, hvad Instagram, Facebook og alt det andet gør ved os.

Den 19-årige blogger Sandra Wille går op i at have perfekte fotos på sin Instagram-profil. Men når hun bliver konfronteret med, at hun sælger en perfekt verden til andre unge piger, siger hun: »Jeg har aldrig sagt, at jeg er den perfekte rollemodel. Jeg er blogger og mig selv.« Foto: Sara Gangsted
Den 19-årige blogger Sandra Wille går op i at have perfekte fotos på sin Instagram-profil. Men når hun bliver konfronteret med, at hun sælger en perfekt verden til andre unge piger, siger hun: »Jeg har aldrig sagt, at jeg er den perfekte rollemodel. Jeg er blogger og mig selv.« Foto: Sara Gangsted

Et perfekt billede af havregrød med bær. Et perfekt billede fra ferien. Et perfekt billede af én selv i hverdagen.

Det moderne liv er en lang række af perfekte billeder. Delt enten på Facebook, Instagram eller andre sociale medier i håb om, at nogen derude liker det. En perfektion, der nødvendigvis må komme en modreaktion på. For hverken unge eller ældre generationer kan holde til al den selvdyrkelse.

Sådan lyder vurderingen fra Birthe Linddal Jeppesen, fremtidsforsker og sociolog. Hun ser, at der er en snarlig udløbsdato for både Instagram- og blogfænomener som eksempelvis 19-årige Sandra Willer, der netop har fortalt sin historie i Berlingske - og vores egen deling af det almindelige liv.

Fordi noget i tiden peger på et opgør med narcissismen, mener Birthe Linddal Jeppesen:

»Vi har levet i en tid, hvor man kunne blive kendt for ikke at kunne noget specielt. Ligesom vi hylder ungdommen og det smukke. Netop dette, tror jeg, der kommer en kritik af i den nærmeste fremtid. Og man vil ikke sluge det så råt, som man har gjort det i de seneste ti år,« spår hun - og siger det uden omsvøb: Forældre i dag har stor grund til at være bekymrede over den virkelighed, deres børn bliver præsenteret for på sociale medier. En virkelighed, der viser et snævert billede af succes.

»Nutidens unge bliver konfronteret med et meget smalt og stereotypt billede af, hvad det vil sige at lykkes som menneske. Et billede, de færreste kan leve op til, og et billede som reelt ikke rummer meget godt. Samfundet såvel som de unge trænger til et mere realistisk syn på det at lykkes og være menneske for at kunne håndtere livet. Livet bør ikke bare handle om at se ud. Det er simpelthen en syg tendens i tiden, der gør folk ulykkelige.«

Jagten på anerkendelse

Fremtidsforskeren ser det i de unge, der har ondt i livet. Dem, der er på jagt efter mere, fordi livets mening er kommet til at handle alt for meget om dem selv, deres behov og jagten på at være en anden end de egentlig er.

Hun mener, at det der sker i øjeblikket er, at man har bildt en hel generation ind, at det at se godt ud og tage sig ud er vigtigt.
»Det er meget få, der kan være med. Det er en reduceret virkelighed. Og i bund og grund helt uinteressant i en verden, hvor meget mere er på spil – særligt i den tid, vi lever i,« siger Birthe Linddal Jeppesen.

I fremtiden vil det modsatte blive en stor tendens, vurderer hun. Vi vil værne om privatsfæren og ikke have så travlt med at vise os selv frem:
»Det vil ikke være så interessant at se, hvad alle andre gør. Det har jo haft en karakter af: »Se, hvad jeg gør«. Det er en jagt på anerkendelse, som de færreste kan holde til i længden,« siger fremtidsforskeren og sociologen.

En succes på andre måder

Hos Medierådet for Børn og Unge har man for nyligt netop lavet undervisningsmateriale til folkeskoleelever om, hvordan de skal kunne gennemskue skjult reklame på eksempelvis blogs og Instagram. Noget, man har gjort, fordi de unge skal lære at være kildekritiske i mødet med andre unge, der blogger om et liv, der umiddelbart ligner deres eget. Men som alligevel er formet af virksomheder, der har en aktie i at få skabt en fortælling om det perfekte liv.

»Selv om kommunikationen på sociale medier ser ud som en dialog, er den i stigende grad et område for kommercielle aktører. Det er noget, vi må klæde børn og unge på til. Det handler om at kunne gennemskue, hvornår noget er udtryk for en persons ærlige mening, og hvornår det er et kommercielt budskab,« siger Annemette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge.

Ligesom Birthe Linddal Jeppsen mener Annemette Thorhauge, at forældre bør holde sig for øje, hvor identitetsskabende de sociale medier rent faktisk er i teenageårene. Og hvor svære de kan være at distancere sig fra.

»Forældre kan jo overveje, om de kan præsentere børnene for nogle modbilleder, der giver mening. Mange unge oplever altså et voldsomt pres i forhold til at være perfekte hele tiden og de sociale medier er et af de steder, hvor de kan føle presset fra. Som forælder kan man gøre det helt indlysende, at man taler med sine børn om det. Og tager en diskussion om, hvorvidt man være en succes på andre måder,« siger Annemette Thorhauge.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.