Snowden kaster sig ind i dansk overvågningsdebat

Danskerne bør konfrontere deres folkevalgte med, om de vil beskytte danskerne mod masseovervågning. Sådan lyder opfordringen fra whistlebloweren Edward Snowden, som har sat sig ind i sagen om Se og Hør.

Edward Snowden har afsløret, at sikkerhedstjenesten NSA har overvåget vestlige borgere i et omfang, som kun de færreste havde forestillet sig. Arkivfoto: Scanpix
Edward Snowden har afsløret, at sikkerhedstjenesten NSA har overvåget vestlige borgere i et omfang, som kun de færreste havde forestillet sig. Arkivfoto: Scanpix
Den internationalt kendte whistleblower Edward Snowden kaster sig nu personligt ind i den danske debat om masseovervågning.

Edward Snowden lever i asyl i Moskva, men har fået tilsendt danske presseklip om den seneste uges heftige anklager om Se og Hørs misbrug af kreditkortoplysninger. Snowden opfordrer i et brev til, at danskerne benytter denne debat til at tage et opgør med virksomheder og myndigheders masseovervågning.

»Se og Hørs påståede handlinger er en påmindelse om, at vores rettigheder er på spil, indtil Folketinget skrider til handling og kommer til bunds i problemet med masseovervågning. Enhver, som skriver en e-mail i Aarhus, bruger et kreditkort i Odense eller ringer til sin mor i København, får deres personlige data opsnappet, analyseret og gemt, ikke bare af uansvarlige efterretningstjenester, men endda af private firmaer og aviser,« skriver Edward Snowden og tilføjer:

»Den gode nyhed er, at parlamentet har beføjelse til at handle, og at den globale folkelige opbakning til at bringe masseovervågningen til ophør aldrig har været større.«

Herhjemme er Edward Snowden genstand for debat på Christiansborg. Folketinget har for nylig behandlet et forslag fra et politisk mindretal om særligt ophold til Snowden. Og Enhedslisten og folketingsmedlem Uffe Elbæk har anmodet om, at Folketingets retsudvalg på torsdag beslutter, om Snowden via videolink kan deltage i en høring om overvågning. Danmark er angiveligt et af de allerførste lande, der lader sit parlament tage stilling til, om Snowden kan få ophold.

Sikkerheden står i anden række

Flere bloggere og bl.a. en leder i dagbladet Information fremhævede i den forgangne uge, at afsløringerne af amerikansk overvågning åbenbart ikke har været nok til at få politikerne på Christiansborg til at reagere. Der skulle en sag om et ugeblad til, lød kritikken.

I brevet til Berlingske fremhæver Edward Snowden netop, at den danske elite nu har oplevet »den samme ubegrundede overvågning, som almindelige borgere dagligt bliver udsat for fra vor tids faretruende ukontrollerede spiontjenester«. I brevet henviser Snowden også til det fremsatte forslag fra Enhedslisten og folketingsmedlem Uffe Elbæk om adgang til Danmark. Snowden afviser dog, at hans primære ærinde i den danske debat er at få ophold.

»Når alt kommer til alt, sætter jeg pris på støtten til asyl, og jeg vil altid være taknemmelig over for det danske folk, men mit egentlige formål har altid været en reform af overvågningen, ikke min personlige sikkerhed,« skriver Snowden og appellerer danskerne til at konfrontere deres folkevalgte:

»Spørg, om de står på borgerne eller på spionernes side.«

Snowden lækkede i foråret 2013 en lang række yderst fortrolige dokumenter til journalist Glenn Greenwald og dokumentarist Laura Poitras. Begge har efterfølgende samarbejdet med internationale medier, særligt britiske The Guardian og amerikanske Washington Post, om afsløringerne af den amerikanske og britiske efterretningstjenestes systematiske aflytning og overvågning af verdens befolkninger. Historierne har beskrevet avancerede aflytningsmetoder, sofistikerede måder at indhente information og kontroversielle masseindsamlinger af oplysninger om telefonopkald.

Herhjemme har dagbladet Information dækket, hvordan amerikanerne planlagde overvågning op til det internationale klimatopmøde i København i 2009. Groft sagt kan man sammenfatte de talrige historier om amerikansk og britisk overvågning således: Al kommunikation over internet og mobil bliver indsamlet.

Snowdens læk af oplysninger har for alvor delt vandene. Både internationalt og herhjemme. Overvågningskritikerne hylder Snowden, mens flere politikere og embedsfolk, bl.a. den amerikanske republikaner Mike Rogers, har antydet, at Snowden er russisk spion med reference til, at Snowden sommeren 2013 fik ét års midlertidigt asyl i Rusland. Støtterne kalder ham helt, kritikerne kalder ham forræder.

»Bekræftet. Det er autentisk«

Den danske musiker og aktivist Peter Kofod har formidlet kontakten mellem Edward Snowden og Berlingske. Snowden har ifølge Kofod uopfordret skrevet indlægget og sendt det til Kofod, som efterfølgende henvendte sig til Berlingske. Kofod sendte i sidste uge udklip fra den hjemlige debat om Se og Hør til Snowden, hvorefter Snowden skrev indlægget og bl.a. indsatte det tilsendte citat fra tidligere folketingsmedlem Morten Helveg Petersen.

Både Snowdens amerikanske advokat, Ben Wizner, og journalist Glenn Greenwald, som har særlig adgang til Snowdens dokumenter, bekræfter over for Berlingske, at Berlingske har modtaget Snowdens indlæg i uredigeret form.

»Det er skrevet af Snowden. Der er ikke blevet ændret noget, hverken fra min eller Peters side. Det er 100 procent Snowdens ord,« siger Ben Wizner.

»Hvis I undrer jer over, hvorfor Edward Snowden tilsyneladende ved så meget om, hvad der foregår i Danmark, kan jeg godt svare. Han følger nyheder om overvågning rundt om i verden. Det gør han ved at læse aviser og følge folk på Twitter, så han er meget opmærksom på debatten i hele verden. Desuden har han fået tilsendt information om, hvad der foregår i Danmark de seneste dage,« siger Wizner.

I oktober interviewede Berlingske journalist Glenn Greenwald i Rio. Greenwald kommunikerer jævnligt med Edward Snowden. Berlingske kontaktede fredag Greenwald og anmodede ham om at dobbelttjekke, at det tilsendte brev er fra Snowdens hånd. En time senere vendte Greenwald tilbage med beskeden:

»Bekræftet. Det er autentisk.«

Peter Kofod har tidligere gjort sig bemærket i den offentlige debat. I december 2013 var Kofod medunderskriver i et indlæg i den britiske avis The Guardian. Indlægget var i hovedtræk et forsvar for whistleblowere, der har sat sig op imod systemer og myndigheder. Kronikken var ud over Peter Kofod underskrevet af en stribe internationalt kendte whistleblowere, bl.a. Daniel Ellsberg, som lækkede de såkaldte Pentagon Papers om Vietnam-krigen, og Thomas Drake, den tidligere ansatte i National Security Agency (NSA), som lækkede oplysninger om påståede fejlkøb i NSA.

Skribenterne afsluttede indlægget i The Guardian med ordene: »Mod har en smittende effekt.«

I februar i år fik Peter Kofod selv kontakt til Snowden og gennemførte et interview via elektronisk kommunikation. I interviewet fremhævede Snowden, at der ikke var lovhjemmel til de amerikanske overvågningsprogrammer, og at overvågningen ikke havde forhindret ét eneste terrorangreb.

»Folk burde være i stand til at ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev uden at skulle overveje, hvad regeringen mon tænker om det,« sagde Snowden.

Dagbladet Information gengav passager og fik bekræftet interviewets ægthed fra Ben Wizner, Snowdens amerikanske advokat.

Peter Kofod har flere gange givet udtryk for, at hans respekt for danske medier »kan ligge på et meget lille sted«. Til gengæld lægger han ikke skjul på sin sympati for Snowden og har eksempelvis taget initiativ til en underskriftsindsamling om at give Snowden dansk asyl, hvad der indtil nu har udløst knap 3.200 underskrifter. Adspurgt om, hvorfor han tror, at Snowden nu blander sig direkte i den danske debat, svarer Peter Kofod:

»Snowden var tilfreds med det interview, jeg lavede med ham, og siden da har jeg løbende sendt ham updates om, hvad der sker i Danmark. Jeg bemærkede, at Morten Helveg Petersen pludselig nævnte Snowden i sagen om Se og Hør. Jeg oversatte citatet og sendte det til Snowden. Kort efter returnerede han sit indlæg, hvor han havde indsat citatet.«

Kofod indskyder, at han er af den opfattelse, at Snowden foretrækker at få ophold i et andet land end Rusland.

»Men han bliver ved med at fastholde, at hans egen sikkerhed ikke er det vigtigste. Det er overvågningsdebatten. Han ved godt, og jeg ved godt, at han aldrig kommer til Danmark. Vi er blandt USAs tætteste, og vi vil ikke trodse USA og risikere det samarbejde. Men man taler om, at sagen om Se og Hør er vildere end den britiske sag om News of The World, og det har fanget hans opmærksomhed. Folketinget behandler for øjeblikket et forslag om ophold til ham, og vi er det første land i verden, hvor parlamentet skal stemme om hans beskyttelse. Han ved godt, at det bliver et nej, men vi er formentlig ikke det sidste land, hvor spørgsmålet kommer til afstemning, så det er bestemt ikke ligegyldigt for ham, hvordan debatten forløber,« siger Peter Kofod.

Har Snowden selv skrevet hver en linje i indlægget?

»Ja, lige bortset fra, at det er mig, der sendte Helveg-citatet.«

Hvorfor kender han København, Aarhus og Odense?

»Aner det ikke, men i mit interview med ham fra februar nævnte han pludselig Esbjerg. Jeg tænker, at han bare har fundet de tre største byer på nettet.«

Hvordan kommunikerer I?

»Jeg vil ikke gå i detaljer, men det er skriftligt, elektronisk, og det går hurtigt.«

Krypteret?

»Ja. Meget krypteret.«

Hvad er dit bud på hans egentlige dagsorden med kronikken?

»Det forklarer han jo selv. Jeg tror, at hans mål er, at borgere i demokratiske lande skal have mulighed for selv at bestemme, om de skal leve i samfund, hvor de masseovervåges, selv om de ikke er mistænkt for noget.«

Er det ikke en falsk præmis at koble et sladderblads ulovlige metoder med en efterretningstjenestes legitime funktion?

»Jo, sladderbladsdebatten har intet at gøre med efterretningstjenester. Men sladderbladet er et symptom på et større onde, nemlig overvågning. Se og Hør har ikke gjort noget, som den danske og andre efterretningstjenester ikke gør over for den danske befolkning, endda i langt større grad,« siger Peter Kofod.

Håber at Folketinget er blevet klogere

Overvågningsekspert Peter Lauritsen, lektor ved Aarhus Universitet, kalder det positivt, at Snowden i brevet fokuserer på andet end efterretningstjenester.

»Vi har måske glemt, at der sker alle mulige andre former for registrering og overvågning. Der er den, vi møder hele tiden i vores dagligdag, når vi f.eks. handler og går på nettet. At han bringer fokus på det i en dansk sammenhæng, er godt. Her har vi mulighed for at handle,« siger Peter Lauritsen.

Folketinget behandlede fredag den 25. april et beslutningsforslag fra Enhedslisten og Uffe Elbæk fra partiet Alternativet om, hvorvidt Edward Snowden med en særlov skal have opholdstilladelse i Danmark uden risiko for retsforfølgelse eller udlevering. Justitsminister Karen Hækkerup (S) fastslog, at Snowden måtte ansøge gennem Udlændingestyrelsen ligesom alle andre.

Heller ikke SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller de Konservative var klar til at følge Enhedslisten og Uffe Elbæk i sagen. De to partier har nu bedt om, at retsudvalget på torsdag tager stilling til, om Snowden kan indkaldes til at deltage i en høring om overvågning af danskerne. Efter høringen vil forslaget om ophold til Snowden igen komme til behandling i folketingssalen, bebuder Enhedslistens Nikolaj Villumsen og tilføjer:

»Vi håber, at Folketinget er blevet klogere til den tid.«


Læs mere: Hele Edward Snowdens brev kan læses her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.