Snedigt trick sparer pendlere for tusindvis af kroner om året

De sjællandske pendlere har fundet ud af, at der er mange penge at spare ved at købe to månedskort i stedet for et. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Hvis du pendler langt for at komme til arbejde, så kan det måske betale sig for dig at fordele zonerne på to månedskort i stedet for et enkelt.
Hvis du pendler langt for at komme til arbejde, så kan det måske betale sig for dig at fordele zonerne på to månedskort i stedet for et enkelt.

Hvis du pendler langt for at komme til arbejde, så kan det måske betale sig for dig at fordele zonerne på to månedskort i stedet for et enkelt.

Det viser en beregning, som pendlerrepræsentant Lisa Sonnesen fra Nordsjælland har lavet.

Takstreformen, der trådte i kraft 15. januar, er nemlig skruet sådan sammen, at det kan være billigere at køre på to periodekort i stedet for ét, når rejsen strækker sig over 13 zoner eller mere.
Lisa Sonnesen ser det som en service til pendlerne.

- For de fleste brugere er det jo bare et spørgsmål om kroner og ører, siger hun og tilføjer, at der kan være mange penge at spare.

Bor du eksempelvis i Slagelse og arbejder i København, sparer du således 155 kr. om måneden - eller 1.860 kr. om året - hvis du i stedet for et enkelt periodekort med 14 zoner køber ét periodekort med 11 zoner og et andet med tre zoner.

Fra Korsør og Vordingborg er der 15 zoner til København, og du sparer derfor 2.640 kr. årligt ved at bruge to kort, mens der fra Kalundborg er hele 16 zoner, og besparelsen derfor er 3.120 kr. om året.
Den største besparelse får de pendlere, der i alt skal betale for 19 zoner - eksempelvis på rejsen mellem Borre på Møn og Ørestaden i hovedstaden. Ved at dele rejsen op i to bliver den månedlige pris 2.860 kr. i stedet for 3.150 kr., og det giver en årlig besparelse på 3.480 kr.

På rejser, der går gennem mere end 23 zoner, giver det ikke længere mening at bruge to månedskort, da det vil være dyrere end at rejse på et enkelt.

Årsagen til, at det kan betale sig at køre på to kort, er, at zoneprisen på længere rejser er forholdsvis dyrere end på korte rejser. Mens det eksempelvis er 150 kr. dyrere at købe et 6-zoners kort fremfor et 5-zoners kort, er det 250 kr. dyrere at købe et 13-zoners kort fremfor et 12-zoners kort.

Avisen har kontaktet Movias kundecenter og Movias presseafdeling for at få svar på, om der er noget til hinder for at benytte to kort i stedet for et enkelt, men det kunne de ikke svare på.

Movias eksperter er ikke vendt tilbage før avisens deadline.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.