Snart fødes Danmarks sidste barn med Downs syndrom

Hvis kvinder vælger at fjerne fostre i samme omfang, som det sker i dag, er Downs syndrom snart fortid. Racehygiejne, mener en mor, som spørger: Hvad bliver det næste?

I nær fremtid vil det sidste danske barn med Downs syndrom komme til verden.

I hvert fald hvis kvinder i Danmark vælger at få fjernet fostre i samme stigende grad, som det er sket, siden Sundhedsstyrelsen i 2004 tilbød alle gravide at få screenet deres foster for blandt andet Downs syndrom.

I 2004 blev der født 61 børn med kromo-somfejlen. Året efter var det tal halveret, og i alt er antallet af nyfødte med Downs syndrom fra 2004 til 2010 i gennemsnit faldet med godt 13 procent årligt. Hvis den udvikling fortsætter, vil Danmarks sidste Downs syndrom-barn blive født omkring år 2030.

Vrede forældre: Hvad bliver det næste?

Blandt forældre til børn med den udviklingshæmmende sygdom vækker det stor harme.

»Vi skal ikke have racehygiejnelignende tilstande, som det her ligner. Man går specifikt efter ét handicap. Hvad er det næste? Er det børn med diabetes, der vil blive sorteret fra?« spørger Ulla Brendstrup, der er mor til et barn med Downs syndrom.

Næstformand i Landsforeningen Downs Syndrom, Grete Fält-Hansen, har forståelse for, at forældre fravælger et barn med Downs syndrom - sådan som det faktisk sker 99 ud af 100 gange.

»Men som det er nu, sker dette fravalg på baggrund af en skræmmende mangelfuld viden om Downs syndrom. Jeg forstår ikke, at de tanker primært bliver bragt på banen i forbindelse med Downs syndrom. Der er mange andre ting, der kan give handicap, og hvis man skal igennem en cost-benefit-analyse for at blive født, så har vi indført grænsekontrol ved livmoderhalsen,« siger hun.

Holdningen skifter under graviditeten

Netop det perspektiv - hvad bliver det næste - optager Niels Uldbjerg, professor ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og forsker i medicinsk etik.

Som fagperson betegner han det som en »forrygende flot præstation«, at antallet af nyfødte børn med Downs syndrom nærmer sig nulpunktet.

»Men hvis du så spørger mig som menneske, så kan jeg jo godt lide, at der er nogle anderledes personer blandt os. Nogle skæve eksistenser man kan spejle sig i og som sætter tanker i gang om livet,« siger han.

I debatten om Downs syndrom-børn, der bliver valgt fra, ser professoren en klar skillelinje mellem, hvad kvinder siger, før og efter de er blevet gravide: Holdningen skifter, når barnet ligger i maven.

Han kan dog ikke som forældrene til børn med Downs syndrom få øje på en glidebane - selv om han kender til mødre til børn med klumpfod, der har udtrykt ønske om abort.

»Vi er blevet dygtigere til at finde flere og flere ting, men jeg ser ikke, at vi laver aborter i småtingsafdelingen,« siger han og henviser til dengang, hvor læger begyndte at spore misdannede ganespalter hos fostrene.

»Det var en god prøve på glidebanen, og der blev det meldt ud, at det kan ikke bære en abort,« siger Niels Uldbjerg, som også er suppleant i Abortankenævnet, der behandler sager, hvor kvinder ønsker en abort efter 12. graviditetsuge.

Vil ikke sortere efter bagateller

Etisk Råd har behandlet dilemmaerne ved fremtidens fosterdiagnostik i en fyldig redegørelse fra 2009.

Her noterer man sig, at »nye metoder til fosterdiagnostik vil gøre det muligt for kvinden at få adgang til informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. uge. Derfor kan kvinden få udført provokeret abort, hvis fosteret har egenskaber, kvinden opfatter som uønskede.«

Medlem af Etisk Råd og formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, er ikke i tvivl om, at vi allerede har sat os tilrette på glidebanen.

»Vi ved, at vi om føje år formentlig gennem en blodprøve på den gravide kan få en meget enkel fremstilling med alt, hvad forældrene ønsker at vide om barnet. Også om visse måske-sygdomme. Og hvis parret så får at vide, at der er stærk sandsynlighed for, at barnet udvikler en kronisk sygdom, er det så grund nok til at abortere? Det kan jo komme an på mange forhold, forebyggelsesindsats, behandlingsmuligheder osv.,« siger hun og tilføjer:

»Jeg har ikke det endegyldige svar. Men jeg vil gerne medvirke til, at flest muligt får diskuteret, hvor vores samfund skal trække en streg. Jeg ønsker mig ikke et samfund, hvor vi sorterer efter bagateller.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.