Skuffede pædagoger trods flere kolleger

En halv milliard kroner har kun givet 400 ekstra pædagogstillinger, viser nye tal. Pædagogerne er skuffede.

Som en del af finanslovsaftalen for 2012 lovede regeringen og Enhedslisten at prioritere en halv milliard kroner til bedre normeringer i dagtilbuddene. Det svarer til knap 1.500 personer ekstra i pædagogisk personale. Men et notat, som det uafhængige forskningsinstitut Bureau 2000 har udarbejdet for fagforbundet FOA, viser, at der i 2013 kun er kommet 400 ekstra pædagogiske stillinger. Det skriver Politiken.

»Vi syntes, at det var fantastisk, men så kigger vi på de 400 stillinger. Det taler for, at pengene skal øremærkes, så kommunerne ikke kan bruge dem til alt muligt andet end normeringer. Regeringen har meget entydigt sagt, at kvaliteten i daginstitutionerne skulle forbedres i form af flere voksne«, siger Dorthe Boe Danbjørg, formand for forældreorganisationen Fola.

Anne Mee Allerslev (R), formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, skriver som svar på, hvorfor ikke alle 500 millioner kroner er gået til normeringer, i en mail til Politiken:

»Det vigtigste er, at pengene er gået til børnene. Vi ser også masser af eksempler på kommuner, der har brugt midlerne til kompetenceudvikling, nye læringsforløb, øget fokus på inklusion, øget brug af it-læringsredskaber og forbedring af overgangen mellem dagtilbud og skole.«

Mens der i 2012 i gennemsnit var 3,6 børn mellem nul og to år per voksen, var tallet i 2013 faldet til 3,5. For de tre til femårige er der sket et fald fra 6,8 børn per voksne til 6,7. Det viser nye tal fra pædagogernes fagforening Bupl, skriver Politiken.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.